KOMMENTAR: DR1’s X Factor-afløser var et skridt i den rigtige retning – men…

KOMMENTAR: DR1’s X Factor-afløser var et skridt i den rigtige retning – men…

DR1’s talentshow Live, afløseren for X Factor, har nu fundet sin første vinder, Joanita Zachariassen, og var det så bedre end X Factor eller hvad? Både ja og nej. Den korte version: Ja, det var mere sagligt, og ja, det var mere kedeligt.

Da Live havde kørt tre gange, skrev jeg også en kommentar, og jeg tillader mig at genbruge noget af den i det nedenstående, nu hvor hele første sæson er gennemført.

X Factor fik gennem sine 11 år på DR1 rutinemæssigt og berettiget kritik, først og fremmest for ikke at kunne udvikle kunstnere med en bæredygtig karriere – Martin Hedegaard alias Saveus og med lidt god vilje Basim og Citybois var undtagelserne, der bekræftede reglen. Dernæst fik programmet kritik for at fokusere for meget på håbefulde, men talentløse wannabes og på ”ugens glade krøbling”-historierne om deltagere, der havde gået så grueligt meget igennem i deres opvækst, og nu havde de så deres livs chance for at vise, at de kunne noget. De mest tonedøve deltagere fik dog ikke meget plads i de senere sæsoner. I Live var der foretaget en indledende casting af de medvirkende, så de håbløse aldrig kom videre til tv-skærmene, og vi nøjedes også med at se deltagernes familie og venner hylde dem, vi skulle ikke høre alle mulige udenomshistorier om deres traumatiske barndom, og tak for det.

I Live handlede det, som titlen antyder, om deltagernes livepræstationer. Udgangspunktet var, som det blev sagt i programmets indledning, at det i dag er meget vigtigere end for 10 år siden at være en god livekunstner, fordi det er gennem koncerter, at de fleste kunstnere i dag tjener hovedparten af deres penge. Derfor er en pladekontrakt, som i de første år var præmien i X Factor, i dag af mindre betydning. Det er ganske rigtigt. Det er også rigtigt, at man ikke har mange sekunder til at gøre sig bemærket i vore dages SoMe-verden, før folk swiper videre, hvis de ikke bliver fanget af det, de ser og hører. De 30 sekunder, som folk til lov at spille i det første program, var dog i underkanten, og 60 sekunder, som det blev justeret til, virkede mere passende, om end jeg dog ville foretrække 90, for så kan de fleste både nå at komme igennem en vers og et omkvæd, de to vigtigste komponenter i en sang. Efter de indledende auditions fik deltagerne så to-tre minutter per sang, altså længden på en hel, om end kort sang.

LÆS OGSÅ: Vinderen af DR1's talentshow Live er fundet

I Live måtte kunstnerne også fremføre deres eget materiale, og det valgte mere end halvdelen at gøre. Det betød dog også, at de deltagere, som sang covernumre, hurtigt kom til at fremstå som uoriginale, som overvintrede X Factor-kombattanter, og de fleste af dem røg da også ret hurtigt ud i konkurrencen. Der er jo heller ingen, der vil gå til koncert med et kopinavn, medmindre det er til en julefrokost eller et decideret jam-band. Nogle af de optrædende brugte backtracks, men det er der jo også mange livekunstnere, der gør i dag, så lad gå. Og tilrettelæggerne skal have ros for at tillade en større genremæssig bredde end i X Factor – her var alt fra rap over pop, rock og indie til regulær metal.

I forhold til X Factor havde man ændret kategorierne fra at fokusere på alder til køn – nu hed det ikke solister over eller under 25, men kvindelige og mandlige solister, og så grupper. Fint nok med mig, men for min skyld kunne man godt nøjes med en solist- og en gruppekategori. Men nu var man da sikker på, at der kom en vis kvindelig deltagelse – kvinder er jo desværre noget underrepræsenterede på livescenerne.

LÆS OGSÅ: Live på DR1: Talentshow uden følelsesporno

Underholdningsværdien sænket

De to coaches, Lina Rafn og Sanne Salomonsen, begge kendt fra X Factor, gjorde begge en rimelig figur, og det samme gjorde programmets musikekspert, P3-vært og dj Pelle Peter Jensen. Og når dommerkombinationen i X Factor i de fleste år har været to mænd (som regel Thomas Blachman og Remee) og en kvinde, så gjorde det da ikke noget, at de to coaches nu begge var kvinder. De store diskussioner, som dem vi især kender fra X Factor med Blachman som speedsnakkende epicenter, udeblev dog, og det var desværre med til at sænke underholdningsværdien.

Niveauet på de kunstnere, der gik videre, har været okay, både hvad angår præstationer og materiale, uden at jeg er blevet blæst væk. Jeg kunne godt tænke mig, der blev fokuseret lidt mere på sangmaterialet. For hvis ikke sangene er gode nok, får vinderen ikke en lang karriere, og det var vel det, der var meningen med det hele, til en afveksling. Joanita Zachariassen var absolut en hæderlig vinder – solid vokal, gedigne sange, stærk scenekarisma og en relativ særegen kunstner på den danske scene med sin højenergiske afropop. Og med sine 36 år en befriende afveksling på en ofte meget ungdomsfokuseret popscene.

Pressen rapporterer om skuffende seertal til det nye programkoncept, ifølge Ekstra Bladet i snit 285.000 per program modsat 1,5 million for X Factor. Det hænger formodentlig til dels sammen med, at Live konkurrerede med seermagneten Vild med Dans på TV2 – det har X Factor aldrig gjort – dels, at folk vil høre noget, de kender, og der var jo færre velkendte sange her end i det gennemsnitlige talentshow. Og så var der altså bare ikke helt så meget familieunderholdning og drama, når vi hverken skulle høre på talentløse deltagere, der blev smidt ud på røv og albuer, eller høre hjerteskærende familiedramaer. Der blev ikke fældet mange tårer i programmet. Mit musikfaglige overjeg vender tommelfingeren moderat opad til Live, mit hjerte er ret uberørt, og min indre svinehund har stukket halen mellem benene. Men det er da bedre, end hvis det var omvendt. Desværre gør kombinationen af de lave seertal og DR’s store sparekrav, at man kan frygte for, om der kommer flere sæsonener.

Er Joanita Zachariassen så dansk pops fremtid? Måske, men det kræver, at hun relativt hurtigt får indspillet og udgivet det album, hun vil bruge sine 250.000 vinderkroner på – og at det bliver godt – og at hun finder et band og tager ud at spille med det. Og så, at DR vil bakke op om sin vinder ved at spille hende på sine radiokanaler, også på FM-båndet. Noget, det har knebet med for de senere X Factor-vinderes vedkommende, modsat for eksempel vinderne af andre DR-fænomener som KarriereKanonen og P3 Guld. Jeg krydser fingre, men det er ikke noget, jeg tør vædde om.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA