x

Aidt og Nørlund: Afbud til housewarming blev til transatlantisk album

Aidt og Nørlund: Afbud til housewarming blev til transatlantisk album

Nikolaj Nørlund er aktuel med albummet Housewarming, hvor han har sat musik til nye tekster af forfatteren Naja Marie Aidt. De to har været kunstnerisk aktive inden for deres respektive kunstarter siden begyndelsen af 90’erne – faktisk debuterede de begge i 1991 – og har begge en stor, alsidig og prisbelønnet produktion bag sig. Nørlund som sanger, sangskriver, musiker, producer og pladeselskabsejer, Aidt som forfatter til blandt andet digtsamlinger, novellesamlinger, en enkelt roman og andre bøger, blandt andet den meget roste Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage om tabet af sin søn.

Aidt og Nørlund har arbejdet sammen flere gange gennem årene, men det er første gang, at Aidt skriver tekster til et helt Nørlund-album, og samarbejdet har denne gang været så tæt, at albummet er krediteret som Aidt/Nørlund, og begge er afbilledet på coveret. GAFFA mødte det kunstneriske makkerpar i Aarhus til en snak om deres særlige samarbejde, det nye album og forskellen på digte og sangtekster. Allerførst skal vi høre, hvordan de to mødte hinanden første gang.

Nørlund: – Vi blev inviteret til at skrive sange til en forestilling på Thorvaldsens Museum i 1998, Blæs på Odysseus med klassisk musik af nu afdøde Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Musikken var skrevet til Ars Nova-koret, to janitsharer og seks basuner. Det orkester skulle jeg bare arve, sagde Gudmundsen-Holmgreen. Så lærte jeg mig selv at skrive noder, så jeg kunne sætte de her musikere i sving, og så skrev vi tre sange til forestillingen.

Aidt: – Vi var meget unge og nervøse. Det var i øvrigt forfatteren Sven Holm, der skrev den dramatiske tekst til forestillingen.

Nørlund: – Derefter tog jeg en af sangene, ”Ingensomhelst” og gjorde den mere rockagtig og indspillede den på albummet The Trouble With Rhonda Harris fra 2001 (med Nørlunds ”engelsksprogede” projekt Rhonda Harris, red). Siden har vi skrevet sammen løbende til nogle af mine plader og i høj grad til Andersens Drømme.

Artiklen fortsætter under sangen

Andersens Drømme var et album, som udkom i 2005, 200-året for H.C. Andersens fødsel, og hvor en række danske digtere havde skrevet sangtekster med udgangspunkt i H.C. Andersens nedskrevne drømme. Musikken blev skrevet og produceret af Nikolaj Nørlund, og sangene blev fremført af blandt andre Mikael Simpson, Peter Sommer og Kira Skov. De medvirkende digtere var blandt andre Peter Laugesen, Jørgen Leth og Naja Marie Aidt, og sidstnævnte var også redaktør på projektet.

Artiklen fortsætter under sangen

En omvandrende rimbog

Aidt: – På Andersens Drømme havde Nikolaj og jeg et lille kontor, hvor vi mødtes hver dag i en periode. Vi kom til at lære hinanden godt at kende og havde det rigtig sjovt sammen. Det blev en platform for det samarbejde, vi så har haft gennem årene. Denne gang var det helt anderledes. Nikolaj var lige flyttet og inviterede mig til sin housewarming, men da jeg bor i New York, kunne jeg ikke komme. Så skrev jeg: "Skal vi ikke snart skrive nogle sange", og så sagde han jo, og så skrev jeg teksten ”Housewarming”. Det var begyndelsen, og så fortsatte vi på mail over Atlanten. På et tidspunkt sagde Nikolaj: "Skal vi ikke lave en ep", fordi det gik meget godt. Og det blev ved med at gå godt, og så sagde han: "Skal vi ikke lave et album", og det gjorde vi så.

Artiklen fortsætter under sangen

De to har modsat arbejdet på Andersens Drømme ikke mødtes på noget tidspunkt under sangskrivningen til Housewarming. Sangene er blevet sendt frem og tilbage mellem Brooklyn og København, og det har været en spændende måde at arbejde på, fortæller Aidt:

– Vi brugte ikke så meget tid på at brainstorme og snakke, så det har været meget effektivt. Det har været dejligt at sende en tekst til Nikolaj og så få en demo tilbage; det har været som at pakke en julegave op: Hvad har han nu lavet?

Naja, du har skrevet en lang række digtsamlinger. Hvad er forskellen på at skrive digte og sangtekster?

Aidt: – Et digt skal kunne stå alene på et stykke papir og være noget i sig selv. En sangtekst er en del af det fællesskab, som musikken er og skrevet til at blive sunget og udtrykt med den menneskelige stemme. Det er lidt som en dramatisk tekst, som Nikolaj siger. Sangtekster er en form for historiefortælling, men samtidig skal hver enkelt linje kunne noget i sig selv. Mange af de tekster, jeg har skrevet til Nikolaj tidligere har været mere digtagtige, hvor jeg ikke har gået så meget ind i rim og antal stavelser. Det har jeg gjort denne gang, og jeg har også prøvet at undgå for mange konsonanter og er gået all in på at lave omkvæd og hele baduljen. Jeg kan se, at der er kommet nogle meget melodiske sange ud af det, konstaterer Naja Marie Aidt og fortsætter:

– Det har været sjovt på en anden måde end at skrive poesi, og på et tidspunkt følte jeg, at jeg var blevet til en omvandrende rimordbog. Det har lidt været som at løse en kryds og tværs eller en rebus, for tingene skal gå op på en anden måde, end når man skriver poesi. Det er nogle andre strukturer, men det kræver stadig et sprog og en grad af abstraktion. Men både digte og sangtekster er noget, man skal kunne holde ud at læse eller lytte til mange, mange gange.

Nørlund: – Et digt vil som regel være progressivt på den måde, at det starter ét sted og slutter et andet. I en sang vil man jo gerne have et omkvæd; noget, der bliver gentaget. Og omkvædet er også en ret speciel størrelse, noget, som man kan tåle at gentage flere gange. Og tredje og sidste vers i en sang skal samle op efter de to første vers og omkvædet, der så skal komme igen til sidst. Det, jeg gjorde med Navnløs (Nørlunds første soloalbum fra 1996 med sange til digte af Michael Strunge, red.) var at tage nogle passager i teksten og så udnævne dem til et omkvæd, som så blev gentaget. Men sangtekster har også udviklet sig hen mod lyrik med ikke mindst Bob Dylan, hvor man har tilladt sig et højere abstraktionsniveau.

Artiklen fortsætter under videoen

Mange forskellige stemninger

Hvad har inspireret til teksterne?

Aidt: – Det er en plade, som handler om livet, og det er jo et stort emne. Der er mange forskellige stemninger, mange forskellige rum, mange forskellige steder, mange forskellige typer humør på denne her plade. Og så er der også et par sange fra New York, fordi jeg har boet der så længe. Men det var faktisk Nikolaj, der spurgte, om ikke jeg kunne skrive noget, der tog udgangspunkt i dér, hvor jeg opholdt mig, og det var rigtig sjovt.

Nørlund: – Jeg sagde: ”Hvad ville der ske, hvis man skrev en sang, der hed ’Prospect Park’”, og næste morgen, så bang! Så lå der en sang, der hed ”Prospect Park”.

Artiklen fortsætter under sangen

Aidt: – Det er en plade, der handler meget om byrum. Vi har siddet i hver sin by. Jeg har siddet og forestillet mig Nikolaj i København, og jeg har siddet og drømt om København, og Nikolaj har forestillet sig mig i New York. Der er nogle anmeldere, der har skrevet, at pladen handler om det tab, jeg havde, hvor jeg mistede en søn, og det blev jeg lidt fornærmet over, for det synes jeg faktisk ikke, den gør. Der er en lillebitte sang, der er en lille ode til ham (”Sommerfuglevinger”, red.), men den stemning, der er i nogle af sangene af tab eller nedtur knytter sig ikke specifikt til den oplevelse. Tværtimod vil jeg sige, at det har været en meget stor befrielse at lave det her projekt, at lave noget, der var så sjovt efter den bog om tab (Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage fra 2017, red.), som selvfølgelig var utroligt hård at skrive. For mig har dette her været et glædesprojekt. Da jeg startede med at skrive som 12-13-årig, spillede jeg selv klaver og spillede i et band, og det første, jeg skrev seriøst var faktisk sangtekster, så der var noget sjovt ved at vende tilbage til begyndelsen, til den glæde, jeg havde dengang ved at skrive sangtekster, siger Naja Marie Aidt og fortsætter:

– Jeg har også været i gang så længe, at jeg synes, det er sjovt at gøre noget, jeg ikke har prøvet før og lave samarbejder. Jeg har også lige udgivet en digtsamling i samarbejde med billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen og lavede fællesbogen Frit flet med Line Knutzon og Mette Moestrup og har også skrevet en digtsamling med Mette Moestrup. Jeg synes, at de samarbejder kan noget, fordi der ligesom opstår en tredje stemme. Det er noget, vi gør sammen, og man ved ikke helt, hvad der kommer ud af det. Det kan godt blive lidt kedeligt at sidde mutters alene og skrive bøger hele tiden.

Artiklen fortsætter under sangen

Musikalsk skift skaber energi

Musikalsk er Housewarming præget af gamle, analoge synthesizere og rytmebokse og er noget mere elektronisk end den musik, man plejer at høre fra Nørlund. Både hans mange mere guitarorienterede plader og hans to forrige album ViLLA og Skamskudte fugle (2016 og 2017), der var indspillet med symfoniorkestret Copenhagen Phil. Elektronisk musik er dog ikke nyt for Nørlund, fortæller han.

Nørlund: – Jeg hørte New Order, før jeg hørte Bob Dylan, så det er den musik, jeg kommer fra. Og jeg har brugt instrumenterne en del gennem årene, for det er mine egne gamle keyboards. Jeg havde lyst til, at der skulle ske et kraftigt skift i forhold til symfoniorkesterpladerne, for man får altid noget energi af at ændre udtryk. Så løb jeg ind i det her projekt, og jeg syntes, det passede godt. Nogle gange tager man en intuitiv beslutning, som man først bagefter kan se den klare mening af. Hvis man går med på den præmis om, at den her plade har en overtone af to byer, passer det meget godt, for jeg synes, at synth og rytmeboks er mere urbane lyde i forhold til, hvis man havde lavet det med gulvbas og akustisk guitar. Jeg synes, der er god sammenhæng mellem lyd og indhold.

Nikolaj, du har ofte op gennem din karriere sunget tekster af digtere, fra Strunge til Peter Laugesen og Bjørn Rasmusen og så selvfølgelig Naja. Men hvorfor gør du egentlig det, når du jo selv skriver glimrende tekster?

Nørlund: – Jeg har det jo sådan, at jeg synes afveksling er helt afgørende for inspirationen. Og jeg synes, de her digtere kommer med noget helt andet end jeg selv. Sange som de her på Housewarming og "Syner" og "Hvid røg og tekno" (af henholdsvis Peter Laugesen og Bjørn Rasmussen, red.) kunne jeg ikke have skrevet selv, og jeg er virkelig glad for dem. Og så lærer jeg da også af de her digter-typer, synes jeg, så når jeg selv skal skrive næste gang, så bliver det måske lidt anderledes. Og så må jeg sige, at ejerskabet på sange fader lidt over tid. Når jeg spiller koncerter nu, tænker jeg ikke rigtig over, hvem der har skrevet hvad, det er bare sange. Selv når jeg spiller "Ensomhedens gade #9" (John Hartfords "Gentle on My Mind" oversat af John Mogensen, red.), er det sangen, jeg tænker på, mere end hvem der har skrevet den. Det er det, der er så smukt ved musik, den lever sit eget liv på et tidspunkt.

Nikolaj Nørlund tager på turné med sangene med en trio senere på året, og Naja Marie Aidt kommer også med. Mere info følger senere.

LÆS OGSÅ: Den musikalske æstetiker i tæt partnerskab med forfatteren (anmeldelse af Housewarming)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA