x

Hvad er Ral .? Det er gult

Hvad er Ral .? Det er gult

I foråret modtog jeg en demo. Jeg sad i bussen på vej til Aarhus og havde gang i en korrespondance med Svend Karlsson fra Baest om, hvor vi skulle mødes. Han fortalte mig, at hans kammerat, Lasse også ville tage med, og at han spillede i et nyt band ved navn Ral. Artworket var gult. Og med et blåt infantilt udseende hoved på coveret. Men det var gult. Og det lød som Kashmir fra gamle dage. Det var min første reaktion. Svend Karlsson trippede allerede over det. Jeg var derimod lidt mere tøvende, for retrolyden er svær at slippe af sted med. Særligt, hvis der er tunge referencer til Soundgarden og Psyched Up Janis. Men Lasse virkede som en venlig mand, og han har et flot overskæg, så da Ral nogle måneder senere smider deres første udspil ud i æteren, præsenterer historien sig lige foran mig.

– Vi har ikke overvejet, hvordan det skulle lyde på forhånd, forklarer Lasse Laustsen, der er bandets guitarist. Vi fanger hinanden over et konferencekald nogle måneder efter vores første møde i Aarhus.

– Det var sådan, det lød, da vi spillede sammen første gang, fortsætter han. – Og så det der med, at vi ikke hæfter os på en genre. Men vi har hørt ret meget Soundgarden, så det er nok svært at undgå en inspiration der. Vi har ikke haft nogle ambitioner om en bestemt lyd, men Mikkels trommer og mit gamle lorteudstyr, der altid er ved at springe i luften, det skaber bare den lyd. Vi er ikke sådan nogle vintage geeks, men det gear fra dengang, det lyder bare lækkert. Vi prøver at få den lyd til at trives i 2018.

Naturligt tilbageblik

Spørgsmålet om at få den allerede godt brugte lyd til at trives i en anden tid, er en af de udfordringer, jeg tit overvejer, når hypen kaster sig over retrotendenserne. Jeg har aldrig hørt et helt konkret og godt bud på at viderefortolke lyden fra 90’ernes Seattle. Og alene Alice in Chains kan i dag formå at skabe en klar forbindelse til dengang uden at være for tilbageskuende. Men Creed og Godsmack har bare aldrig gjort dét for musikken, som de blev ved med at bilde sig selv ind. Så hvordan skulle Ral kunne gøre det bedre?

– Filosofien er, at det skal være noget musik, vi rigtig godt kan lide at spille, forklarer Magnus Gaardbo. – Og det er noget, der skal opstå naturligt imellem os. Vi har spurgt en masse mennesker til råds og prøver at gøre alle de der ting rigtigt, der eksisterer rundt om musikken. Så når musikken kommer ud, er folk nødt til at undersøge det. Det er målet, selvom vi jo også har været nødt til at gøre os nogle overvejelser om, hvad der er fremme lige nu, og hvordan vi kan flette os ind i det.

– Der har i hvert fald været en ambition om, at det ikke gav nogen mening for os at bruge vildt lang tid på en sang, tilføjer Lasse Laustsen. – Det er bedre at have en mindre god sang og så smide den ud til folk i stedet. For hvis det ikke kommer naturligvis til os hurtigt, så er den der bare ikke.

Uden om tendenserne

Men hvor passer Soundgarden, Psyched Up Janis og Kashmir ind i det hele? Ral lægger konstant vægt på, at de ikke vil fastlåses til en genre. Klassikeren og klichéen blandt nye musikere, der er bange for at brænde broerne. Men alligevel er der noget om det, når der kommer til Ral. For da jeg sendte musikken til Jakob Jørgensen og fortalte ham, at det lyder som den musik, han engang lavede med Psyched Up Janis, meldte han tilbage, at det for ham lød som Suede. Og den har jeg sidenhen fået bekræftet flere gange. Men fællesnævnerne er retromanien, der ikke har været kørt så groft på endnu. Der bruges ikke synths og eyeliner. Der er ingen ambition om at ligne Robert Smith eller Gary Numan.

– Folk er begyndt at efterspørge et rockband, der gør noget andet, siger Magnus. – Og der passer vi meget godt ind, og så er vi jo lette at kende på det gule. Så når folk siger gult, så kan de bare komme til os. Blues er blåt, men Ral er gult.

Hvem:

Ral blev dannet i begyndelsen af 2018 og har allerede sin første ep ude. Og oven i købet en turné med Baest og I’ll Be Damned under bæltet. Kombinationen af Lasse Laustsen, Magnus Gaardbo og Mikkel Wedel Olsen har skabt en lyd, der passer perfekt ind i det uperfekte. Det er dåsebajerrock, der trækker på alle de upopulære tendenser.

Hvad:

Historien om den gule forstærker beskriver egentlig lyden meget godt. Det er lækkert og noget helt andet end det, der kommer frem, når man ser på farven gul. Ral er kompromisløs på den måde. Der laves ikke musik efter en bestemt formel.

Hvor:

Både Lasse Laustsen og Magnus Gaardbo har stået bag Escobar i Skolegade i Aarhus. Ligesom Svend Karlsson fra Baest har gjort det, og hvor I’ll Be Damned har spillet alt for mange piratkoncerter. Ral er vokset ud af det sted, for det er der, byens rockmiljø trives.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA