x

Legenden Stegelmann: "Det der tema fra Gremlins har en sær effekt på mig"

Legenden Stegelmann: "Det der tema fra Gremlins har en sær effekt på mig"

Han er professionel nørd, forfatter, foredragsholder, redaktør, filmanmelder, tv-vært, og så er han en elsket formidler og anmelder af historier film og computerspil. Nu er han endelig igen aktuel i Troldspejlet & Co. på DR2

Hvad er dit allerførste musikminde?

Soundtracket til Mary Poppins (1964). Jeg havde ikke set filmen endnu, så jeg kunne sangene, da jeg endelig fik den set senere det år. Jeg drømte om at være drengen, der får Mary Poppins som barnepige, selvom mine forældre egentlig slet ikke var ufølsomme som i filmen. Men jeg drømte alligevel.

Hvad er soundtracket til din ungdom?

En blanding af Beatles og Bee Gees – altså de oprindelige fra 1967-70 – og så meget gammel jazz, som jeg spillede til mine Chaplin og Buster Keaton-stumfilm.

Hvad er din vildeste livekoncert-oplevelse nogensinde?

Jeg husker en Human League-koncert cirka 1983, der gik ret meget over gevind på en meget underholdende måde.

Du har jo også selv stået på scenen i en særdeles populær konstellation sammen med Aarhus Symfoniorkester. I 2018 kårede GAFFAs læsere i øvrigt koncerten fra Copenhell til årets bedste. Hvordan var det pludseligt at stå på scenen på den måde?

Det var et højdepunkt i mit liv, at vi blev modtaget så godt på Copenhell. Jeg havde glædet mig, men jeg havde jo aldrig prøvet det før. Jeg havde lyst til, at Aarhus Symfoniorkester skulle spille det hele en gang til, og jeg er lige ved at tro, at publikum ville have sagt ja tak. Forhåbentlig kan vi komme tilbage, for Copenhells publikum er noget helt sjældent og fantastisk.

Spiller du egentlig selv et instrument – eller går du og skjuler en gedigen sangstemme for os? 

Jeg sang i drengekor og spillede klaver som barn. Ikke mere. Aldrig mere. 

Hvem er din all time-favoritkunstner? 

Det må blive klarinettisten og bandleaderen Artie Shaw (1910-2004). Både som sublim musiker og eksperimentende bandleader – der eksempelvis blandede hele strygersektioner med sit swingband – det kan jeg ikke blive træt af.

Hvad er din største musikalske guilty pleasure?

Muzak og elevatormusik. Et rigtig anonymt orkester, der spiller ”Raindrops Keep Falling on My Head” kan få mig til at blive i elevatoren eller stå stille over frysedisken. Det er teknisk set uoriginalt og ringe. Jeg nyder det.

Er der noget musik, du har det virkelig, virkelig svært med?

Reggae keder mig, det virker bare lidt irriterende og sjusket. Men jeg er ret sikker på, at der er kvaliteter og dybder i alle genrer, så der er sikkert en reggae-fan, der ville kunne overbevise mig om det modsatte. Måske næste år…

Hvilken sang eller hvilken musik kan få dig i godt humør, når du er trist? 

Det der tema fra Gremlins har en sær effekt på mig, men ellers bliver jeg i ret godt humør af både ”Imagine” (Lennon), ”Ain't Misbehavin'” (Waller), ”Star Wars” (Williams) og ”There Must Be an Angel” (Eurythmics). 

Er du typen, der har kørt musikalsk indoktrinering på børnene i dit liv? 

De har været tvunget til at lytte til filmmusik og gammel jazz fra 1930’erne i køkkenet. Men jeg har hørt rigtig meget, jeg ikke kendte, fordi de har indoktrineret mig.

Hvilken musik skal spilles til din egen begravelse? Er vi ude i et spil-tema, eller noget, der får alle til tude?

Jeg kan ikke den dag. Spil, hvad I vil.

Hvis Jakob Stegelmann var et soundtrack, hvilket soundtrack ville han så være?

En blanding af tre: Star Wars (Williams), Superfly (Mayfield) og Pinocchio (Harline).


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA