x

JULEKALENDER-LÅGE 16: Hør årets bedste sang ifølge Aksglæde

JULEKALENDER-LÅGE 16: Hør årets bedste sang ifølge Aksglæde

16. Fraads: "døde i dine arme"

GAFFA har tradtionen tro bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2019. Sangene får du nedenfor som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter serien med Aksglæde alias sanger og sangskriver Jacob Aksglæde, der i år har udsendt den anmelderroste ep Hvorfor kom du overhovedet? og givet en stribe koncerter.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Lidt ungdommeligt dryppende eftertænksomhed

Aksglæde: – I 2019 så jeg Fraads live for første gang. Jeg var vidne til en energiudladning, der var voldsom og dragende. Samme energi kan man finde på deres indspilninger, hvor man endda får mere plads til at lytte til deres elektriske tekster, der dolker modtageren i hjertet og henter en ømhed og vrede i lytteren. Jeg faldt først for ”døde i dine arme”, der har en særlig melankolsk æstetik samtidig med at have fremdrift. Tjek dem ud.

Hør "døde i dine arme" og hele julekalender-playlisten nedenfor.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA