KOMMENTAR: Stop med at hate på klimabevidste musikere – omgående

KOMMENTAR: Stop med at hate på klimabevidste musikere – omgående

Måske er du ved at være træt af nyheder om klimaforandringer, løftede pengefingre og dommedagslingo? Tough luck. Det bliver kun værre fra nu af.

Nu kan du ikke engang læse en GAFFA-artikel uden at blive konfronteret med realiteten om, at verden står i flammer. Sådan helt bogstaveligt talt i flammer. Australien brænder. Én milliard dyr er døde i Australien, og deres unikke økosystem er fucked. Amazonas, også kendt som verdens lunger, brænder. Herhjemme er kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård sprunget ud, fordi den danske vinter har været mildere end mild. Alarm!

Lige nu kan det faktisk godt virke som om, at det mest klimavenlige, man kan gøre, er at lægge sig til at dø og håbe på, at der er nogen, der husker at kompostere efterladenskaberne, så de jordiske rester bruges fornuftigt i en eller anden biodivers, økologisk urtehave med særligt fokus på at redde bierne.

Der tales ofte om, at vi som mennesker ikke blot skal overleve, men at vi rent faktisk skal huske at leve. Tænke på os selv, prioritere de vigtige ting, udvikle os personligt og nyde tilværelsen. Imidlertid er vores virkelighed blevet et helt legitimt spørgsmål om, hvordan vi bedst og hurtigst muligt undgår at udrydde os selv og alt andet liv på planeten jorden totalt. Primært fordi, vi har levet over evne i et vanvittigt ressourcemæssigt overforbrug i uhensigtsmæssigt lang tid. Og det er da en nedslående realitet. Gu’ er det så.

I flere og flere af vores interviews med både større og mindre kunstnere fra både ind- og udland bliver der udtrykt ikke bare bekymring, men decideret angst over verdens tilstand. Og det er den angst, der skal omsættes til handling.

Politikerne har et enormt ansvar. Altså en fuldstændig indiskutabel pligt til at gøre ALT, hvad der står i deres magt for at få minimeret de skader, vi som art har forvoldt. Men det stopper naturligvis ikke der, hvis det skal lykkes. Vi er helt nede på det enkelte menneskes dagligdagsniveau. Altså, vi snakker vatpinde- og entrecote-niveau.

Ethvert tiltag må og skal hilses velkomment. Om du selv deltager, er op til dig, men enhver handling er bedre end ingen handling. Fuck idéen om, at man er hellig, hvis man rent faktisk gør noget aktivt. Idéen om, at man skal udskældes, når man forsøger at minimere klimaaftrykket på det personlige plan, er hykleri af dimensioner.

Vi tillader massiv online-mobning af 17-årige Greta Thunberg, hvis eneste mission er at redde vores alle sammens røv, fordi vi er for dovne til at lette den selv. Det er en sociologisk falliterklæring og en skandale.

I musikkens verden og i kulturen generelt er der heldigvis tradition for engagement, når det kommer til uretfærdighed og katastrofer. Flere og flere verdensstjerner tager ansvar for egne handlinger i et klimaperspektiv. Coldplay har droppet at turnere verden tynd på grund af den massive CO2-udledning, sådan en tur vil forsage.

Det har naturligvis affødt en lang række af de førnævnte hykleriske reaktioner omhandlende hellighed og fanatisme. Det ændrer dog ikke på signalværdien i tiltaget, og det ændrer heller ikke på det faktum, at Coldplays løsning rent faktisk kommer til at spare verden for et gedigent læs CO2.

Australske Wolfmother dropper vinyltryk, kører Tesla og har solceller på taget. Pearl Jam har siden 2003 (hey first movers!) udregnet deres tour-relaterede CO2-aftryk og frivilligt betalt CO2-skat og har derudover investeret i en række organisationer, der arbejder med at genplante skove og bekæmpe klimaforandringer.

Tyske Milky Chance har en bæredygtighedskonsulent tilknyttet deres foretagende, og norske Astrid S drager snart på verdens første FN-certificerede CO2-neutrale turné. Hun har i sinde at slette sit forureningsaftryk ved hjælp af en vindkraftsfarm i Vietnam, som erstatter fossile brændstoffer med vindenergi.

Under vore hjemlige himmelstrøg kan det nævnes, at Gulddreng i 2019 genopstod for en kort bemærkning for at teame op med Økologisk Landsforening. Sammen slog de et slag for, at grundvandet ikke er en uudtømmelig ressource, og at vi er godt i gang med at smadre det med pesticider og sprøjtegift. MØ investerede i virksomheden Postevand, der også kæmper for rent grundvand uden pesticider og sprøjtegift og for at minimere brugen af plasticflasker.

Jeg ved da godt, at man ikke kan bede dig om at stoppe med at turnere, om at købe en Tesla eller om at hyre en bæredygtighedskonsulent til privaten. Du har sikkert heller ikke råd til at investere i Postevand.

Men vi kan alle sammen starte i det små. Og vi kan alle sammen blive bedre til at bakke op om dem, der handler. Og så skal vi prompte stoppe med at udskælde klimaaktivister og deres initiativer, bare fordi deres engagement og handlekraft gør os utilpasse og får os til at føle os mindre værd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA