x

MYRKUR-INTERVIEW: Inde i mørket findes der et andet

MYRKUR-INTERVIEW: Inde i mørket findes der et andet

For seks år siden opstod Myrkur af mørket som et kvindeligt billede på den nye bølge af black metal. Hun turnerede efterfølgende med Deafheaven og lagde USA ned. Men i tiden efter bevægede hun sig mod et andet musikalsk udtryk. Med Folkesange har hun definitivt slukket for støjen og fortolket den skandinaviske folkemusikkultur.

– Både folkemusik og metal tager udgangspunkt i historiefortællinger, siger Amalie Bruun. Det er mange år siden, hun har været kendt under det navn, for siden 2014 har hun gået under navnet Myrkur. Danmarks bud på en kvinde i en mandsdomineret metalkultur, der siden begyndelsen har bevæget væk fra udgangspunktet for at forholde sig til det, hun er kommet og opstået af. – Det tager udgangspunkt i en hedensk kultur og en kultur, der dengang var helt sin egen uden påvirkning fra andre dominerende verdenskulturer, fortsætter hun. – Folkemusikken har samtidig været bandlyst af kongen, fordi den adskilte sig for meget fra kirkemusikken. Så der er en fighterånd i musikken og en evne at tolke livets strabadser på, og i det hele taget forklare livet for lytteren. Det samme kan metal.

Myrkur har været underlagt en udvikling, der har været længe undervejs. Det er en udvikling, de færreste i begyndelsen så komme, men som i dag virker oplagt, når den kunstneriske transition sættes i bakspejlet. Hun har taget et skift fra mørket uden at lægge det bag sig, men mod at give det en anden lyd. Myrkur har revet sit ophav op med roden for at manifestere det i det udtryk, hun oprindeligt er gjort af.

– Den nordiske black metal har rødder i folkemusikken, forklarer hun. – Hele tematikken i nordisk black metal og nordisk folk har meget tilfælles, ligesom begge stilarter besidder en kæmpe styrke. De har begge sådan en arketypisk heltelyd, og på den måde går de meget hånd i hånd. Der er meget humor i begge dele, men samtidig mener folk det jo vildt meget. Der er ikke så meget ironi til stede, og det er jeg ret vild med i vores oversarkastiske verden.

Kvindelig udvikling i en mandsdomineret kultur

Sammen med Chelsea Wolfe, Anna von Hausswolff, Louise Lemón og A. A. Williams repræsenterer Myrkur en udvikling i metalkulturen, der fremkommer sonisk usammenhængende med de støjende og aggressive udladninger fra metalmusikken, men som i høj grad trækker på tematikken og det mørke, kulturen har sit fundament i. Sammen ændrer de her kvinder billedet af metalkulturen og den musik, der trækker på det gotiske, og sammen med Heilung giver de metalmusikken en anden lyd.

– Hver ting har sit sted, og selvom jeg ikke er uenig i, at jeg føler mig meget hjemme i den lyd på Folkesange, kan der samtidig været noget enormt interessant og spændende i at kaste sig ud i en lyd, der virkelig kan udfordre en som kunstner, siger Myrkur. – Den fusion af lyd, der kommer ud af at komme fra et helt andet sted og prøve kræfter med noget helt nyt, kan være lige så spændende som at gøre det, man kender. Billedet af kvinder i metalkulturen er noget, der virkelig er ved at udvikle sig. For mange år siden var kvinder i metal den der lækre babe i læderbukser, som stod foran de langhårede mænd. Og sådan er det ikke længere. Der er kommet mere plads og flere variationer, der også i høj grad trænger over i lyden.

Myrkur fremhæver selv, hvordan hun tog nogle slag, da hun kom frem for seks år siden. Selv husker jeg hende beskrevet som ”untrve” af en ukendt koncertgænger. Jeg oplevede hende kritiseret for sin performance, ligesom jeg selv i perioder har tilsluttet mig koret.

– Det var ligesom på højdepunktet af internet trolling, og jeg håber lidt, at det har været med til at åbne en dør på den måde, siger hun. – Jeg håber, at folk måske kan se, at det der hate bare ikke virker, for jeg er her jo stadig, og det går bedre, end det nogensinde har gjort. Trump er blevet præsident, og det bekræfter jo lidt, hvordan det at blive ved med at tale om en person, som man hader, kun skaber gratis pr for vedkommende. Så der er virkelig meget power i at blive svinet til af en masse mennesker, og det er jo noget, jeg selv har oplevet med min musik.

Ligesom jazz er metal underlagt en selvskabt selvudslettende kritik. Snakken om det ”ægte”, som Baest er blevet tvunget ind i, har det i perioder med at overskygge musikkens formål og gøre det til et formålsløst diskussionsemne, man umiddelbart bare kunne have bevæget sig uden om.

– Det hører meget til metalmusikken som genre, svarer Myrkur som sin forklaring på det fænomen, der dominerer metalkulturen. – Det er egentlig ikke noget, der er særligt dominerende i Danmark. Nu kender jeg ikke Baest personligt, men jeg tror også, at mange kan blive sure over et band, der er kommet fra undergrunden, og derfor helst bør blive der.

Studiet af den skandinaviske folkemusik

Gennem kritikken og den konstante udvikling af det udfordrende kunstneriske udtryk har Myrkur udgivet albummet Folkesange. Produktet af et nærmest antropologisk studie af skandinavisk musikkultur og de stiltræk, der af de fleste for længst er glemt. Hun har bragt mandolinen tilbage i nordisk musik. Hun har introduceret nyckelharpan og sangstilen kulning til de uvidende. Hun har introduceret det gennem Folkesange og i tiden op til udgivelsen iscenesat det gennem instrumentets historiske kontekst.

– Det er baseret på nysgerrighed og interesse, forklarer hun. – Jeg har en kæmpe passion for det, og det er virkelig motiverende at arbejde med ting, der både er kunstnerisk og har en funktion. Historien, der kan ligge bag ved de her ting, jeg tager fat i. Ting, der har overlevet tiden, men som stadig kan røre folk så mange år efter. Afhængigt af sangen spiller instrumentet derfor ofte en rolle i sangskrivningen. Hvis man arbejder med gamle instrumenter, oplever man, hvor begrænsede de egentlig er. Jeg arbejder ikke elektronisk, når jeg laver musik, fordi det kan jeg ikke finde ud af. Jeg kan finde ud af det akustiske, så det er det, jeg arbejder med og eksperimenterer med.

Genlyd af et historisk klenodie

Ligesom Heilung har gjort det i stor stil i USA, har Myrkur taget fat i historiske klenodier og fået det til at give genlyd i resten af verden. Både Heilung og Myrkur fortolker den skandinaviske musikhistorie og tager udgangspunkt i det, der har formet deres kultur på tværs af de skandinaviske grænser. Æren ved at leve i en ældgammel kultur og privilegiet ved at kunne omsætte det til sin samtid. Det er en nyfortolkning af verdensmusikken og en succes ved at gøre musikken tilgængelig for dem, der ikke nødvendigvis søger den.

– Folkemusik kan, uanset hvor det kommer fra, resonere med folk over hele verden, forklarer Myrkur. – Musikken har det der oldgamle udtryk og repræsenterer minder, vi har arvet gennem generationer. Og samtidig er det blevet meget populært at dyrke den kultur i popkulturen, og det tror jeg gør musikken meget mere eksotisk lige nu. Men det tror jeg til gengæld også er noget, der kommer til at stoppe igen.

Men selvom musikken lige nu bevæger sig i nogle strømninger, der kan fusionere musikhistorien med nutidens virkemidler, handler det for Myrkur om at formidle noget musik, der har været med til at definere hende. Det er hendes baggrund og kultur, der formidles i musikken, ligesom det er hendes liv og barndom. Det er den musik, der definerer hendes første møde med den verden udenfor.

– Det er noget af den musik, jeg først blev præsenteret for i mit liv, og hvis du er fra den her del af verden, tror jeg, at musikken kan ramme dig på et ret dybt plan, siger hun. – Vi er meget påvirket af årstiderne og vejret her i Nordeuropa, og det tror jeg er på et niveau, der går ud over samtalen om det. Det udgør en stor del af mennesket herfra, fordi vi lever i sameksistens med de skiftende årstider. Det har alt med traditioner, mad, livskvalitet, religion og kunst at gøre. Mange sange handler ofte om den slags, og det tror jeg skaber et ekko indeni. Derfor er det lidt sørgeligt, at årstiderne går meget ud i hinanden efterhånden, fordi de skift kan give en helt særlig livskvalitet. Det påvirker uden tvivl min musik, men det er svært at sætte ord på, hvordan det gør det. Det er helt sikkert på et meget abstrakt plan.

Fortiden i en anden tid

Processen omkring Folkesange, der begyndte for flere år siden, har undervejs oplevet mere turbulens, end det som regel er tilfældet. Myrkur har i flere år gået med tankerne, men manglede lejligheden, der skulle byde sig ind. – Samtidig ville jeg gerne prøve at spille dem live først, fordi det er noget, man skal aftjene som folkemusiker, før man kan tillade sig at indspille det, forklarer hun. Folkesange er et album, der har manglet i Myrkurs samling, men som før er blevet forsøgt hos norske og svenske musikere for mange år siden.

– Jeg gik ind til projektet med den indstilling, at vi skulle lave noget autentisk og tro mod den traditionelle måde ved også at bruge traditionelle instrumenter, siger hun. – Men samtidig var vi ikke interesserede i at lave en støvet museumsplade. Den måtte gerne lyde af noget stort og anderledes, der ligesom var mit eget greb på musikken.

Men samtidig i processen fandt hun ud af, at hun var gravid. Folkesange har derfor udviklet sig fra et udgangspunkt og mod et andet. Det er blevet et symbol på den spiritualitet, der følger med ved at opleve livet vokse inde i maven.

– Det er jo en kæmpe omvæltning, fordi det samtidig heller ikke var noget, jeg havde planlagt, forklarer Myrkur. – Og ved at få den her helt enorme livsbekræftende styrke, samtidig med at være vildt træt og have kvalme, følte jeg i processen, at jeg nærmest havde kontakt til noget spirituelt samtidig med, at min producer måtte hive mig op fra sofaen en gang imellem, fordi jeg havde det så dårligt. Så hele albummet har været meget præget af den her lille baby, der nu er kommet til verden. Men det har også påvirket sangskrivningsprocessen, fordi det har fyldt så meget i mit hoved. Det repræsenterer på den måde lidt en overgang til moderrollen som kvinde. Det er på en måde næste skridt i udviklingen. Jeg håber lidt, at den der livskraft og styrke kommer til udtryk på albummet, ligesom alle følelserne ved at blive forælder også trænger igennem. 

Boks 1: House Carpenter – Fra Joan Baez til ”Byens Hotel”

– Kim Larsen var fantastisk på den måde ved at tage noget gammelt og helt anderledes for så at gøre det til sit helt eget, siger Myrkur om sangen ”House Carpenter”, som hun har fortolket på Folkesange. – Jeg hørte den med ham, første gang jeg hørte melodien, og jeg tænkte, at det næsten ikke kunne være rigtigt, at han havde skrevet den. Og da jeg så hørte sangen med Joan Baez nogle år senere, gik det op for mig, at melodien havde en historie. Det er den ideelle folkesang i mine øjne, fordi den omfatter alt det, folkemusikken repræsenterer. Men der er en sammenhæng mellem min fortolkning og Kim Larsens fortolkning, fordi han unægtelig har haft en indflydelse på min tilgang til musik, og fordi hans version var den første, jeg hørte.

– Jeg har skippet nogle vers i sangen, der oprindeligt hedder ”The Daemon Lover”, fortsætter hun. – Sangen handler om en kvinde, der tager nogle valg ud fra nogle forkerte værdier og forlader sine børn, og derfor bliver hun dømt til ulykke. Det er noget, der resonerer i mig, særligt overført til den her proces i forhold til at finde ind til en renhed. Jeg er meget glad for at leve i naturen, og samtidig har jeg virkelig også taget nogle detours, hvor jeg boede på Manhattan og levede et helt andet liv. Så jeg føler en sammenhæng mellem mig og det, sangen udtrykker.

Boks 2: Udviklingen fra black metal til folkemusikkens skød

– Udviklingen har været helt massiv og overvældende, fortæller Myrkur. – Det er næsten nået det punkt, hvor jeg tænker, at nu må det være slut med at eksperimentere, fordi min hjerne efterhånden ikke længere kan kapere mere. Jeg har kastet mig ud i nogle projekter i frit fald, og det har jo medført en kæmpe risiko forbundet med det og samtidig en masse kritik. Men det er et kæmpe drive og motivation for mig at kaste mig ud i noget nyt, fordi det er så spændende. Der er ligesom en skattejagt.

Boks 3: Fortolkningen af fortiden med greb om sin samtid

– Den er både relevant og så alligevel ikke, siger Myrkur. – Det er jo ikke den slags musik, man skal lave, hvis man gerne vil spilles i radioen. Men der er et ønske fra folk i dag efter den slags musik. Vi lever i den her forbrugskultur, hvor alting har en enormt kort levetid. Og det har også manifesteret sig i musikbranchen ved, at musikken er blevet så fokuseret på streams og salg frem for på at sætte et reelt aftryk i kulturen. Samtidig bliver lytteren mere og mere ligeglad med kunstneren og det udtryk, der måske følger med omkring musikken – de hører bare musik som en forbrugsting. Og så er der alle de her mennesker på den anden side, der dyrker musikken på en helt anden måde og har haft betydning for, at folkemusikken har overlevet i hundredevis af år og har fået en kvalitet i kulturen.

Boks 4: Idéen om Myrkur

– Jeg er landet, hvor jeg skal være, siger Myrkur om det udtryk, der i dag omfatter idéen om hende. – Det har altid været meget vigtigt for mig at have kunstnerisk frihed i det her projekt. Men Myrkur er ikke fastlåst til noget bestemt. Det repræsenterer et personligt mørke, jeg for mange år siden faldt ind i. Jeg skulle stå ansigt til ansigt med nogle dæmoner, men samtidig skulle jeg finde en fred og frihed i det her mørke, der var skjult fra de overfladiske værdier og måde at blive bedømt på i samfundet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA