x

LISTE: De 24 bedste danske album fra 2020 (januar-marts)

LISTE: De 24 bedste danske album fra 2020 (januar-marts)

April er over os, og derfor har GAFFA gjort status og kigget på de bedste danske album-udgivelser i årets første kvartal. Nederst i artiklen finder du en playliste. 

OBS: Klik på kunstner og titel for at læse hele anmeldelsen

Jung – Blitz ******

Jungs længe ventede debutalbum leverer nostalgisk elektropop i et helstøbt feel good-univers, der vil give alle med forkærlighed til 80’erne kuldegysninger af bare begejstring. Jung formår at skabe et perfekt afstemt værk, der kandiderer til at blive det bedste dansksprogede popalbum i 2020.

Anmeldt af Nicoline Steen

Nelson Can – So Long Desire ******

Der er kælet for detaljerne på en måde, så man næsten kan se for sit indre øje, hvordan fingrene skruer på mixerpultens knapper. Albummets ti numre kærtegner øregangen, mens det tvinger lytteren til at bevæge både hoved og hofter, selvom klumpen i halsen ved nogle numre næsten blokerer luftvejene.

Anmeldt af Nanna Frank

Orm – Mit Blod ******

Hvor Ir var det hidtil skræmmende stærke højdepunkt i Orms karriere, har black-metalbandet med de bornholmske aner taget forventningerne på sengen og udgivet Mit Blod, der cementerer bandets imponerende forståelse for skabelsen og fortolkningen af emotionelle symfonier

Anmeldt af Simon Nielsen

Agnes Obel – Myopia *****

Det er et værk, der befinder sig lige mellem drømmestadiet og virkelighedens kolde faktualiteter. Agnes Obel er en af de mest interessante og originale danske sangskrivere og kunstnere, som har klaret sig ud af muldet i et årti, og vi skal bare være glade for, at hun kan levere så vægtigt et værk som Myopia. 

Anmeldt af Simon Heggum

Benjamin Hav – Dit Syge Dyr *****

Der er som sådan ingen "Jeg giver aldrig slip", "Uh Babe" eller "Nu her" på Dit syge dyr, men sammenhængen er der og uden rigtige svipsere. Havs eksperimenter giver meget mere pote på disse numre, flowet får nye toner, og sangen er passende til varme rytmer som eksempelvis på "Sådan er vi" eller førnævnte "Fedterøv". 

Anmeldt af Jens Dræby

Branco & Gili – Euro Connection *****

Der er så tydelig synergi på Euro Connection med Brancos tyngde og Gillis sensibilitet for ørefængende sang. De to ultrapopulære hitlistekonger har fremavlet et værk, der er mindst lige så underholdende at gennemlytte som Migos' Culture.

Anmeldt af Jens Dræby 

Caroline Henderson – Den danske sang *****

Udtrykket, helt generelt, er som akustisk vokaljazzpop. Flere af sangene er helt enkle, til tider sakrale, altid lyriske. Andre har beats og byder på kor og/eller strygerarrangementer. Men fælles for alle er, at de er stemningsmættede, sanseligt smukke og intense, næsten intime – præget af en åbenlys kærlighed til sproget, fortællingerne og udtryksformen.

Anmeldt af Ivan Rod

Christian Hede – Øbo *****

Bornholmske Christian Hede ep-debuterer med et umiskendeligt skandinavisk album, der trækker veksler på Thåström, men alligevel finder sig selv. Og hans musik er lige så sort og kold som kun den mest forladte industrivej, hvor det eneste sparsomme lys er vagthundenes bidske tænder.  

Anmeldt af Esben Suurballe Christensen

Cody – Win Some *****

Cody har på Win Some udfordret sig selv og testet deres musikalske formåen ved at betræde nye stier, og missionen lykkes til fulde. Der er noget poetisk og sårbart over deres melodiske univers, som gør albummet umanerligt tidløst og dragende.

Anmeldt af Finn P. Madsen

Cæcilie Norby – Portraying *****

Sagen er den, at man i disse nyere numre, som alle er indspillet inden for de sidste 15 år, hører en teknisk dygtig og kunstnerisk rodfæstet, stilsikker og rutineret sangerinde, som med udpræget tyngde og troværdighed fornyer etablerede ballader – uanset om disse genremæssigt har deres rødder i poppen, rocken eller folk-musikken.

Anmeldt af Ivan Rod

Dusin – Ærlige Løgne *****

Ærlige Løgne er duoens første fuldlængde album og består af et dusin numre, der leger med popmusikkens mange muligheder og kvaliteter. Uanset hvilken af de 12 sange man hører, er det som at blive omfavnet af en stor lyserød candyfloss. Ikke fordi teksterne er lette og luftige, men fordi musikken er behagelig og tryg – uden at blive kedelig!

Anmeldt af Josephine Andersen

Ecstasy In Order – XIO2 *****

Det er fortsat lidt bizart, at bands med så store ambitioner og armbevægelser som Ecstasy In Order forbliver henvist til små lukkede scener, når nu lyden er født af og til massive menneskemasser. 

Anmeldt af Jens Dræby

Ginne Marker – Four Seasons to Come *****

Hendes vokal og guitarspil er dynamisk, tilsyneladende legende let, udforskende, varmt og dragende. Med albummet For Seasons to Come vælter hun alle forsvarsværker, for dét her – det er en af de bedste danske singer-songwriter-/vokaljazzalbumdebuter i et årti!

Anmeldt af Ivan Rod

GRETA – Wild and Young *****

Vandringen gennem Young and Wild er som en mørk tunnel beklædt i fløjl. Man kan sagtens suse gnidningsfrit af sted, men man kan også fare vild og lade sig fordybe. Man bestemmer selv, hvor dybt man vil gå.

Anmeldt af Andrea Washuus Bundgaard

Hymns from Nineveh – Sindets Asyl *****

Jonas Petersen har altid leveret disse nymoderne kirkesange, og at de nu for første gang er på modersmålet forstærker indtrykket af, at der er noget åndeligt højere på spil, men bliver udspillet i den hverdag, der omgiver os og på to sange hjulpet endnu mere på vej af N.F.S Grundtvig. Hvilket fungerer. Ikke overraskende.

Anmeldt af Esben Suurballe Christensen

Marc Facchini – Ind i evigheden *****

Tonen er lige så lys som en midsommernat. Mens kontravægten er Jordens nært fremstående undergang, der er albummets overskyggende lyriske tema. Dette Dr. Jekyll & Mr. Hyde-univers fungerer bare.

Anmeldt af Esben Suurballe Christensen

Marshall Cecil – Going Up / Going Down *****

Marshall Cecil er en diffus størrelse, der kan være svær at sætte i bås. Og gudskelov for det. De gør alt det, de færreste tør lige nu i tidens perfekthedskultur. For som det er med eksperimenter, kan man risikere at ramme ved siden af. Men man kan eddermame også invitere til større vingesus. Og det er det, denne plade kan. Leveret med sjæl og flow.

Anmeldt af Andrea Washuus Bundgaard

moi Caprice – Becoming Visible *****

moi Caprice er på Becoming Visible tilbage i fuldt flor. Lyd og sangskrivning har fået en international klang, som er svær at slippe. Bandets puls slår et slag for drømmerne, de elskende og dem, som håber. Velkommen tilbage. Kærlighedserklæringen er gensidig.

Anmeldt af Finn P. Madsen

Myrkur – Folkesange *****

De fængslende fortællinger på Folkesange foldes ud på tværs af engelsk og de nordiske sprog og fremmaner effektivt en fornemmelse af en slumrende urkraft og tager lytteren med på en rejse ud ad sletter og dybt ind i skove, hvor fordums musikalske traditioner og hedenske overleveringer vokser vildt og smukt.

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez

Niklas Runge – I Know I’m not Magnificent *****

Instrumenteringen er ambitiøs. Vokalen er snart spinkel, næsten porøs, snart stærk og kraftfuld. Rent generisk er vi i indieland. Alt i alt må man bare tage hatten af for et solidt debutudspil, hvor overskuddet er stort og ambitionerne er mange uden nogensinde at kamme over.

Anmeldt af Nikolaj Sandberg

Peter Sommer – Stærk strøm hen over ujævn bund *****

Hvor livets bund er mere end bare ujævn hos Peter Sommer, så er den musikalske kurs sat sikkert. Stærk strøm hen over ujævn bund er en Peter Sommer i umanerlig god form, som tager slagene ind, men aldrig går helt ned.

Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen

Rigmor – Rebel *****

Hvis du efterlyser noget oprør fra den iPhone-glanende generation Z, så skal du give Aarhus-kvartetten Rigmor et lyt. Det Roskilde-aktuelle act har lagt sig i et interessant spændingsfelt i dansk musik, hvor genren er melankolsk guitar-pop, der giver associationer til andre stærke acts som Katinka og Tårn.

Anmeldt af Johanne Nedergaard

Redwood Hill – Ender *****

Lytteren trækkes langsomt ind i et mørkt univers, der gennem byens tomme gader virker symptomatisk for de tider, der lige nu omringer os. Ender skaber et øjeblikkeligt tab af fornemmelsen for tid, imens de dystopiske melodier opsluges af støj og tørre skrig.

Anmeldt af Simon Nielsen

Varnrable – Hard Tech Soft Feelings *****

Hybriden mellem soulet sangskrivning og isnende, kold techno fungerer nemlig virkelig godt, og Myhres glitchede hjemmeproduktioner suger én ind i en stemningsmættet nattehimmel af synths.

Anmeldt af Simon Heggum 

Herunder har vi udvalgt enkelte numre fra de mange danske bands, så du kan blive inspireret og selv udforske de forskellige grene af det bedste fra dansk musik lige nu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA