x

The Mars Volta - Ny plade rører under musikkens kaos

The Mars Volta - Ny plade rører under musikkens kaos

Der et et nyt Mars Volta album på vej. Pladen er sådan set indspillet og skal bare finpudses. Men bandets guitarist og hoved-komponist Omar Rodriguez-Lopez har for vane at slibe kanterne hårdt. Og han skal også lige udgive seks andre plader og sylte omkring 17 mere eller mindre færdige værker der ligger på hylden i hans Brooklyn studie.

"Jeg er hvad folk i USA kalder en pakkerotte, jeg samler på alting, jeg kan ikke smide noget væk," fortæller Rodriguez-Lopez bag scenen før en koncert på Londons Roundhouse. "Jeg har noget som for andre ligner et stort rod af sange, fire hundrede i min computer. Men jeg vender dem konstant, og så bliver de til plader."

Nogle gange er det musik, han gerne lige vil dele med folk. Andre gange skal han bare skaffe penge til regningerne. Men det er altid et skridt i en ny retning, og Rodriguez-Lopez siger, at musikken konstant bliver fintunet og gammelt materiale blandes med nyt. “Det er ikke lineært som hos mange andre bands, sådan at nu laver vi den her plade, og det er den her pakke sange. Det er spredte billeder af forskellige tider i vores liv," siger guitaristen.

Han tilføjer, at det er en "eksponentiel proces," hvilket forklarer, hvorfor en The Mars Volta-koncert synes som én lang improvisation med eksplosiv energi, men uden meget mere end et spinkelt hold i sangene fra bandets hidtil fire plader "De-Loused in the Comatorium," "Frances the Mute," "Amputechture" og "Bedlam In Goliath."

"Jeg introducerer nyt materiale, når vil spiller live," fortæller Lopez-Rodriguez. "Det er noget, som fansene ikke vil kunne genkende og ikke vil kunne nyde så meget, men jeg kan arbejde på ideerne og se hvor jeg vil placere dem i fremtiden. Det er derfor at vi, for den gennemsnitlige fan, lyder, som om vi improviserer en masse. Der er en del ekspressivt spil, men det meste er kontrolleret."

Koncerten er The Mars Voltas "kirke og legeplads", og Rodriguez-Lopez er kapelmester. Han futter og snor sig rundt blandt den hyperaktive sanger Cedric Bixler-Savala og de andre 6 medlemmer, mens han leverer små håndtegn, blikke og blink, der dirigerer bandet rundt i labyrintiske b-og c-stykker. Arrangementerne ændres hver aften og i sidste ende er det faktisk trommeslageren Thomas Pridgen, der holder hele kaoset sammen. Han er The Mars Voltas taktfaste metronom.

"Thomas er en rigtig, rigtig vild trommeslager. Det er som at tæmme en vild hest, men ikke tæmme ham for meget, for jeg kan godt lide hans vildskab," siger Rodriguez-Lopez.

Adrenalinen hjælper The Mars Volta med at holde den stærke gnist aften efter aften. Dertil får de en vind fra publikum, som er forskellig i alle lande, men specielt intens i Sydamerika, hvor den ifølge Rodriguez-Lopez næsten overrumpler bandets egen energiudladning. Kinetisk udveksling, kalder han det. Og så er Volta folkene vist også lidt rolige uden for scenen, når de er på tur. "Jeg har intet socialt liv, og jeg tror heller ikke rigtig, at Cedric har et," siger Rodriguez-Lopez grinende. "Så hele dagen er gearet efter vores optræden; det er grunden ti,l at vi er her, er væk fra vores hjem og sover på hotelværelser. Vi får en god nattesøvn, drikker en masse vand. Det er ikke den typiske ide om et højtspillende, overstyret band med sex, drugs and rock'n'roll. Vi sørger for at spise på de rigtige tidspunkter og ikke kort før koncerten. Strække ud, før vi spiller, være sammen og give hinanden et kram, før vi går på. Jeg har set andre bands, der ikke har nogen slags ritualer, og det beundrer jeg faktisk. De er spredt rundt omkring, laver alle deres egne ting og finder så sammen, to minutter før de går på scenen."

Det lyder rigtig hyggeligt, og Rodriguez-Lopez er da også tilfreds med The Mars Voltas kemi for tiden, selv om han påpeger, at han har udskiftet en del personale. The Mars Volta blev egentlig født i en udskiftning, efter at Rodriguez-Lopez trak snorene ud af det mere punkede post-hardcore band At The Drive In og tog Bixler-Savala med sig. Rodriguez-Lopez beskriver bruddet som at vågne ved siden af sin kæreste og indse, at man ikke længere er forelsket. Han var ikke tilfreds med, hvad han beskriver som At The Drive Ins musikalske tomgang.

"'Relationship of Command' lød bare som en bedre produceret 'In Casino Out', hvilket vil sige at vi lavede den samme plade om igen. Og det havde jeg et problem med," forklarer guitaristen. "Jeg er ved at opdage det samme problem nu med The Mars Volta. Jeg har eksperimenteret så meget, bevæget mig så meget ud i det ydre rum, at hvis jeg bliver på denne sti, kommer jeg måske til at opdage, at jeg har lavet den samme plade to gange."

"Hvis jeg laver en plade, der synes at gå i 20 forskellige retninger og jeg ikke er fokuseret, så er det bare fint med mig," erklærer han og siger, at han ser musikken som en snak med sig selv og har ikke lyst til at have den samme samtale gang på gang. Seneste samtale er dog mellem Rodriguez-Lopez og Jeremy Michael Ward, en ikke uinteressant, men rimelig tilfældig musique concrete støjsnak på duoens nyligt udgivne, men 2001-indspillede plade.

The Mars Volta er faktisk meditationsmusik, siger Rodriguez-Lopez. Sangene i savtakke-form udtrykker hans personlighed, mens den mere lineære musik forestiller det, han savner og skal bruge for at få ro. "Jeg har brug for a fortabe mig i mine tanker, i sådan en trance, at finde en mening bag meningen," siger han. "Det er i orden, hvis nogle folk ikke nyder det, det er ikke for alle. Vi er ikke et af disse bands som U2, vi siger ikke, at vi vil være det største band i verden, vi har ikke den 'conquistador'-mentalitet. Men jeg føler, at de går glip af noget. De af os, som forstår musikken, kan sætte stikket i og rejse til et andet sted sammen. Der er folk, som vil leve et spirituelt liv og folk, som vil leve et videnskabeligt liv. Og så vil nogle leve en blanding af åndelighed og videnskab, og jeg tror, at vi er en god blanding."

Den blanding fortsætter nok på Rodriguez-Lopez' mange projekter og alt skal gerne ud. Guitaristen vil ikke have at dødsbo-jægerne får fingre i optagelserne på Brooklyn-hylden efter at han har forladt denne verden. "Jeg håber at mine nære bare vil brænde det hele," griner han.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA