x

Blue Foundation-stemmen Kirstine Stubbe Teglbjærg tilbage med første nye sang i syv år

Blue Foundation-stemmen Kirstine Stubbe Teglbjærg tilbage med første nye sang i syv år

Der er mere ny musik på vej fra GAFFA-Pris-vinderen

Sangeren og sangskriveren Kirstine Stubbe Teglbjærg har netop udgivet sin første nye sang i syv år. "Rapture" er titlen, og sangen er indspillet i samarbejde med den ungarnske elektroniske duo Belau, der blandt andet har vundet en ungarnsk Grammy. Hør sangen og se den tilhørende video nedenfor.

Mange husker nok Kirstine Stubbe Teglbjærg som den karakteristiske stemme i triphop-med-mere-gruppen Blue Foundation på 00'er-hits som "As I Moved On", "Save This Town" og den internationale succes "Eyes on Fire". Teglbjærg medvirkede som sanger og sangskriver på bandets første tre album udgivet i 2001, 2004 og 2007, inden hun gik solo. I 2013 udsendte hun sit første og hidtil eneste soloalbum, det dansksprogede Hamskifte, og nu er hun så tilbage med ny musik.

I de senere år har Teglbjærg især markeret sig som en af de tre kvinder bag projektet HUN SOLO, som sætter fokus på kvinder i musik, blandt andet med en lang række koncerter, hvor kvindelige kunstnere optræder solo. HUN SOLO har også åbnet et pladeselskab, der udgiver musik med kvinder. Projektet modtog i februar GAFFA-Prisens særlige Tak Rock-pris til en aktør, der har gjort en ekstraordinær indsats for dansk musik.

LÆS OGSÅ: GAFFA-Pris-vinderne HUN SOLO: "Vi har lang vej endnu"

– "Rapture" er skrevet ud fra et ønske om at gøre op med blindt knokleri og dét at tvinge ting igennem med viljens kraft, uden eksempelvis at lytte til kroppens signaler eller tage hensyn til andre. Sangen udtrykker en længsel efter at udfolde livet på en helt anden måde, der er mere fri, (selv)kærlig og nydelsesfuld – i stort og småt. "Rapture" er jo skrevet før Corona-krisen, hvor verden med ét gik i stå.

– Mange mennesker er i denne periode begyndt at tænke over nye måder at bruge deres liv på, som er mere nærende for dem selv, for andre og for kloden. Temaerne i "Rapture" taler ind i dette billede. Sangen udtrykker en længsel efter en sammensmeltning med naturens rytmer, både fysisk og symbolsk og efter en ny måde at være i verden på, hvor man hverken driver rov på sig selv, klodens ressourcer eller andre mennesker, fortæller Kirstine Stubbe Teglbjærg og fortsætter:

– På det tidspunkt, da vi indspillede sangen i efteråret 2019, var det ret mærkeligt for mig at skabe et stykke musik sammen uden nogensinde at have mødtes. Man giver jo meget af sig selv og åbner sig også for den andens udtryk, så i det musikalske rum kommer man tæt på hinanden, selvom vi sad i hver vores lande. Nu efter Corona er vi blevet meget mere vant til at mødes på denne måde – på afstand, så på det punkt har jeg virkelig rykket mig den seneste måned.
 
– Jeg var faktisk også inviteret ned til Budapest til deres releasekoncert her 18. april for at opføre "Rapture" sammen med dem – så dét ville have været første gang vi mødtes IRL. Og så skulle vi også have spillet sammen 24. april til deres koncert på Stengade – men alt dette er jo blevet aflyst. Vi håber at kunne spille sammen en anden gang.

Vi har stillet Kirstine Stubbe Teglbjærg en stribe spørgsmål om hendes nye single, om hvorfor der skulle gå syv år mellem hendes to seneste udgivelser og om, hvad vi ellers kan forvente fra hende i den kommende tid. Læs interviewet nedenfor.

Hør "Rapture" og se den tilhørende video – artiklen fortsætter under videoen:

Kendte du Belau, da de kontaktede dig?
 
– Jeg kendte dem ikke. De skrev til mig i sensommeren sidste år og spurgte, om jeg ville være med til at skrive en sang til deres kommende andet album, Colour Wave, som udkommer 29. maj.
 
Belau har skabt albummet ud fra konceptet om at samarbejde med “… strong and talented female artists who are able to create real and unique art”, som de siger. Dette er jo flot i tråd med HUN SOLOs mission og var dét statement, der i første omgang fik mig til at lytte på deres ting. Jeg kunne lide deres ubesværede elektroniske og organiske lyd, og det viste sig også, at de har været inspirerede af Blue Foundation, hvilket jo var et fint udgangspunkt for et kunstnerisk møde. 
 
Belau er blevet kaldt “the most promising electronica newcomers around the European music scene” (Exhimusic) og har tidligere arbejdet sammen med blandt andet legendariske Zero 7’s Sophie Barker, der også er featured på det kommende album, og har haft flotte features i blandt andet Clash Magazine, BBC Radio og på HBO. 
 
Jeg kunne se, at de var seriøse omkring deres musik, og at de havde sans for strategi og æstetik. De var nysgerrige og professionelle at arbejde sammen med, og de var meget glade for mine tidligere værker både med Blue Foundation og mit danske album Hamskifte. Alle disse forhold gjorde, at det var nemt for mig at mærke, at det var et "Go". 
 
Hvad synes du om deres musik?

– Jeg kan rigtig godt lide deres chillede vibe. De har sans for finurlige detaljer i produktionen samtidig med, at de får skabt en ret stor lyd med få virkemidler. Jeg kan rigtig godt lide de forskellige lag i lydbillederne og blandingen af den elektroniske lyd med elementer af håndspillede spillede instrumenter. Jeg synes, de har sans for melodi, og de skaber meget plads rundt om vokalen. Jeg får helt klart en følelse af at sidde på en strand med det store hav foran mig eller vugge i en båd på et solbeskinnet middelhav, når jeg lytter til dem.  
 
Har de fortalt, hvorfor det lige var dig, de kontaktede?
 
– De har fortalt, at de virkelig godt kan lide min musik og mit udtryk, både på mit danske soloalbum Hamskifte og alt, jeg har lavet med Blue Foundation. De er meget glade for min stemme og skriver, at de tænkte, at den ville være det perfekte match til at skabe en “beautiful, chilled, airy song”. 
 
Har du mere ny musik på vej, og hvad kan vi forvente? Bliver det på dansk eller engelsk, og hvornår kommer det?
 
– Udgivelsen af "Rapture" markerer for mig begyndelsen på et kapitel, hvor jeg igen udgiver musik. Jeg har de sidste par år – samtidig med de ekstreme mængder af opgaver, HUN SOLO har ført med sig – skrevet på nye idéer, som jeg har stor lyst til at færdiggøre. De nye sange er på engelsk, og jeg forventer at kunne begynde at udgive noget nyt i løbet af efteråret 2020.
 
Du har været meget aktiv med HUN SOLO de seneste år, men dit seneste album – dit første soloalbum – er hele syv år gammelt. Hvorfor er der gået så lang tid siden sidst?
 
– Der findes jo mange måder at manifestere på – og at udgive albums er én af dem. Mine projekter er kendetegnet af fordybelse, grundforskning og idealisme. Jeg skaber for at transformere mig selv og for at udvikle mig. Mit tempo har altid været langsomt i forhold til mange andre i branchen, men jeg har heller ikke en ambition om at være hurtig. Det er nice at være i flow, hvor tingene sker af sig selv og sker hurtigt, men det er ikke et mål i sig selv for mig at være hurtig i den kreative proces. Målet er i langt højere grad at fordybe mig, udforske min egen lyd og skabe noget nyt, som jeg aldrig har skabt før, skubbe mig selv.  
 
Siden jeg gik ud af Blue Foundation, har jeg selv produceret alt mit materiale, ud over at skrive det. Det er et omfattende arbejde og det er også én af grundene til, at min proces tager tid. Udviklingen af min personlige lyd ser jeg som et kunstnerisk livsprojekt, som først lige er begyndt, og Hamskifte markerede startpunktet. Næste album bliver næste skridt på vejen, og jeg er mega spændt på at se, hvor det vil tage mig hen.
 
Jeg er optaget af begrebet timing. For i virkeligheden afhænger alt af timing. Har man sans for timing, så er det nemt at mærke, hvornår man skal sætte alle kræfter i, og hvornår man kan være mere tilbagetrukket, undersøgende og fordybet. Og så bruger man sin energi optimalt, synes jeg.  
 
Når dette så er sagt, har jeg har jeg skrevet musik til og medvirket i fire teater- og danseforestillinger i perioden og lavet et ret omfattende juryarbejde i Nordisk Råds Musikpris 2012-2015, hvor jeg var Danmarks eneste repræsentant i juryen, herunder formand i 2015. Og så har det gigantiske arbejde med at drive HUN SOLO kørt for fulde gardiner de sidste fire år, samtidig med jeg har været forælder og skrevet på nyt solomateriale.
 
Dit største hit med Blue Foundation, "Eyes on Fire", har over 60 millioner streams på Spotify og i sin remixudgave 150 millioner visninger på YouTube. Det er mildt sagt noget mere end sangene fra dit første soloalbum, alle kvaliteter ufortalt.
 
– Ja, det er fantastisk, at så mange mennesker lytter til "Eyes on Fire"! Det er jeg utrolig glad for. Med til historien om "Eyes on Fire" hører jo, at den fik en sej placering i den første film i Twilight-sagaen baseret på Stephenie Meyers bestseller-romanserie, plus at Zeds Dead-remixet var genre-definerende i forhold til dubstep-genren, så dét remix er blevet kult. De to elementer har givet sangen ekstra benzin i international sammenhæng.
 
 
Savner du tiden, hvor du hittede internationalt, og er det i givet fald noget, du overvejer at forsøge at gøre noget ved, nu hvor din nye single er på engelsk?
 
– Det var på mange måder en spændende og vild tid! Jeg vil gerne begge dele – både lave projekter, der kommer ud over Danmarks grænser og også smallere, mere kunstneriske projekter. 
 
 
Og, hvis man må være så fræk at spørge, hvor meget har du egentlig tjent på "Eyes on Fire", som du jo er medforfatter på?
 
– Det er jo desværre ikke sådan, at man bliver styrtende rig, bare fordi man har et enkelt track med rigtig mange streams. Men det er fantastisk, at folk stadig lytter til sangen. Det gør mig stolt og glad!  
 
Har du overvejet at tilbyde at komme med i Blue Foundation igen, måske bare for en periode – der er jo mange bands fra 00'erne, der er blevet gendannet i de senere år, for eksempel Kashmir, Spleen United og Veto?
 
– Det har jeg ikke overvejet. Jeg er jo ikke den eneste af de oprindelige medlemmer, der valgte at stoppe, så det vil være lidt af en operation at samle bandet, tænker jeg (blandt andre den engelske rapper/spoken word-kunstner MC Jabber og den japanske dj Tatsuki Oshima forlod også gruppen, der i dag består af Tobias Wilner og Bo Rande, red.). Mit fokus er i øjeblikket at skabe noget nyt frem for at prøve at genskabe noget, der engang var. Jeg er optaget af at udforske de nye eventyr, der ligger foran mig, som jeg ikke kender endnu.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA