x

Kate Bushs plader rangeret – fra mindst god til bedst

Kate Bushs plader rangeret – fra mindst god til bedst

Vi fejrer ikonets fødselsdag med en nedtælling

I dag fylder et af musikkens helt store ikoner, Kate Bush 62 år. Altså ikke nogen rund fødselsdag, men lad os alligevel benytte lejligheden til at kigge tilbage på hendes bagkatalog og rangere det – fra mindst god til bedst. For Bush har til dato endnu ikke udgivet et decideret skuffende album, men der er dog nuanceforskelle, når vi holder hendes 10 studiealbum og enlige livealbum udgivet i årene 1978-2016 op mod hinanden.

11) Director’s Cut (2011)

Et album kun for fans. Kate Bush har genindspillet udvalgte sange fra sine to album The Sensual World (1989) og The Red Shoes (1993), fordi hun efter eget udsagn ikke var tilfreds med den meget digitale lyd på disse udgivelser. Og så fordi hun, efter at have spurgt IGEN, denne gang fik tilladelse af arvingerne til at bruge et uddrag af James Joyces romanklassiker Ulysses fra 1922 i den sang, der oprindeligt hed ”The Sensual World”, men nu fik titlen ”Flower of the Mountain”.

Det er faktisk alt sammen ganske interessant, og genindspilningerne er overvejende vellykkede og i et vist omfang ganske anderledes end originalerne. Sangen ”Deeper Understanding”, der handler om at erstatte menneskelig kontakt med en computer, har i omkvædet en stærkt autotunet vokal, hvor der i originalen er brugt vocoder. Det er meget 2011-agtigt og som nævnt ganske rammende – men man sidder alligevel og synes, at originalerne er bedre. Og dem finder vi længere oppe på listen.

10) Before the Dawn (2016)

Det er lidt svært at placere et livealbum på listen. Kate Bushs eneste livealbum er en fuldlængdeoptagelse ­– næsten tre timer – af hendes 22-dobbelte comeback-koncertrække i Londons Eventim Apollo i august og september 2014, hendes første koncerter i 35 (!) år. Stemmemæssigt er Bush på toppen, bandet er særdeles velspillende, og udvalget af sange er stærkt, med fokus på de to album Hounds of Love og Aerial. Men alligevel sidder man og tænker på studieudgaverne – og på, at man hellere ville have haft en dvd, eller bare en filmoptagelse, for sådan én der desværre aldrig udgivet, selvom koncerterne blev filmet. Lige bortset fra nedenstående nummer.

9) The Red Shoes (1993)

Kate Bushs nok mest ligefremme og poppede album. Ingenlunde kedeligt, men en del sange savner den mystik og magi, som vi forbinder med hende. En undtagelse er dog den meget smukke ballade ”Moments of Pleasure”, skrevet efter moderens ret tidlige død, mens ”Eat the Music” også skal fremhæves for sit nærmest calypso-inspirerede arrangement. Gæster som Prince, Eric Clapton, Jeff Beck, Gary Brooker og det bulgarske kor Trio Bulgarka er fine krydderier på pladen, dog uden at tage den store opmærksomhed.

8) Lionheart (1978)

Sådan set et flot album, men det udkom kun ni måneder efter debuten The Kick Inside og lægger sig meget tæt op ad det album og er i et vist omfang indspillet med de samme musikere. Sangene er bare generelt ikke helt så forrygende, om end et par stykker er, ikke mindst singlen ”Wow”, hvor Bush kommer højt op i registret i omkvædet. Teksten handler om underholdningsbranchens faldgruber.

7) 50 Words for Snow (2011)

Det kom bag på de fleste, at Bush udgav et helt nyt album kun seks måneder efter at have udsendt Director’s Cut med genindspilninger af ældre sange. Albummet, der her ni år senere stadig er hendes seneste studiealbum, indeholder kun syv sange, der til gengæld er ganske lange og varer mellem syv og 14 minutter. En stribe afdæmpede og stemningsfulde sange, der alle kredser om sne og udvikler sig gradvist med masser af detaljer, og med en dyb, moden og fyldig Bush-vokal i front. Elton John er en stærk duetpartner på ”Snowed In at Wheeler Street”.

6) Aerial (2015)

Bush vendte tilbage efter 12 års albumpause – hendes til dato længste – med et smukt, romantisk dobbeltalbum, hvor især del 2 er vellykket med dens beskrivelse af et døgn i fortællerens liv, illustreret med masser af indtryk fra naturen, herunder fuglesang. Del 1 rummer dog også stærke stunder, blandt andet ”Mrs. Bartolozzi”, et helt afdæmpet klaverballade, hvor Bush med melankoli og stor skønhed synger om noget så hverdagsagtigt som at vaske tøj – og alligevel får stor poesi ud af det.

LÆS OGSÅ: Big Boi fra OutKast antyder samarbejde med Kate Bush

5) The Sensual World (1989)

Det første ud af to album, hvor Bush inddrager det bulgarske kvindekor Trio Bulgarka, hvis særegne vokal løfter dette i forvejen stærke album på sangene ”Deeper Understanding”, ”Never Be Mine” og ”Rocket’s Tail”. Det samme gør Bushs gamle mentor, Pink Floyds David Gilmours guitar på ”Love and Anger” og ”Rocket’s Tail”. ”Deeper Understanding”s tematik om at bruge en computer som erstatning for menneskelig kontakt virker mindst lige så aktuel i dag, og så er klaverballaden ”This Woman’s Work” en af Bushs smukkeste sange nogensinde. Sangen handler om at være gravid med alvorlige komplikationer og er skrevet til filmen She’s Having a Baby.

4) Never for Ever (1980)

Kate Bushs tredje album var det første, hun selv var med til at producere, og det indeholder den ene stærke sang efter den anden. Fra åbningsnummeret, den vildt iørefaldende ”Babooskha” om en kvinde, der går undercover for at genvinde gnisten fra sin mand, over den rørende ”Army Dreamers” om en mor, der har mistet sin søn i krigen – sunget på en nærmest sarkastisk glad melodi – til den dystre ”Breathing” om truslen fra atombomben. Musikalsk spænder albummet vidt, fra irsk folkemusik til elektroniske toner fra den nyopfundne Fairlight, en slags tidlig sampler.

3) The Dreaming (1982)

Kate Bushs til dato mest eksperimenterende album skuffede mange ved sin udgivelse, og det klarede sig dårligt på hitlisterne. Albummet er dog vokset med årene, og i dag fremstår det som forud for sin tid. Udgivelsen er præget af intensiv Fairlight-brug (en tidlig sampler, red.), kraftige trommer og slagtøj, komplekse vokalpassager og ikke altid helt lettilgængelige tekster, men indeholder dog også en samling velskabte, mere iørefaldende sange og smukke, melankolske ballader. Titelsangen viser Bush fra en usædvanlig politisk side med sin beskrivelse af fordrivelsen af Australiens oprindelige befolkning. Albummet er det første, Bush selv har produceret uden hjælp fra andre – hvilket hun også har på alle sine følgende album.

2) The Kick Inside (1978)

Imponerende debut, hvor den kun 19-årige Bush har skrevet samtlige sange uden hjælp fra andre. Albummet indeholder blandt andet de to klassikere ”Wuthering Heights” og ”The Man With the Child in His Eyes” og viser Bush fra sin mest ungdommelige og romantiske side, med stemmen i det allerøverste leje og hendes smukke klaverspil som en central del af udtrykket, der også tæller et større orkester. Samtidig er der masser af mystik og uhygge, eksempelvis på titelsangen, der tilsyneladende omhandler incest og slutter ganske brat og dermed lukker hele albummet, uden at musikken eller teksten har fundet hvile.

Debutsinglen "Wuthering Heights" er inspireret af en BBC-tv-udgave af Emily Brontës romanklassiker af samme navn fra 1847 – Bush havde ikke læst bogen, da hun skrev sangen en fuldmånenat umiddelbart efter at have set de sidste 10 minutter af tv-udgaven. Senere læste hun bogen og fandt ud af, at hun havde fødselsdag samme dag som Brontë, der i øvrigt døde af tuberkulose i 1848, kun 30 år gammel.

1) Hounds of Love (1985)

Kate Bushs femte album og hendes absolutte mesterværk, hvor hun i en alder af 27 år samler alle sine erfaringer. Side 1 er en nærmest ren hitparade med ultra-velskrevne og velproducerede (art-)popsingler som ”Running Up that Hill”, titelsangen, ”The Big Sky” og ”Cloudbusting” samt den smukke ikke-single ”Mother Stands for Comfort”. Side 2 er en sammenhængende sangcyklus om et menneske i havsnød, og musikalsk kommer denne del af albummet rundt om både irsk folkemusik, elektronisk musik, gregoriansk kirkekor og meget mere – men den røde tråd er intakt hele vejen.

Tekstmæssigt kommer Bush også vidt omkring på side 1, hvor ”Mother Stands for Comfort” kredser over temaet: Vil en mor beskytte sit barn, også selvom barnet er morder, mens ”Cloudbusting” er inspireret af Peter Reichs bog A Book of Dreams om sin fars, den østrigske marxistiske psykoanalytiker og opfinder Willhelm Reichs forsøg på at bygge en maskine til at frembringe regn, en såkaldt cloudbuster, og de problemer, det gav ham med myndighederne. Et tema, der er udbygget i den tilhørende musikvideo.

LÆS OGSÅ: GULD FRA GEMMERNE: Da GAFFA interviewede Kate Bush


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA