x

STORT NICKLAS SAHL-INTERVIEW: ”Jeg vil have det hele”

STORT NICKLAS SAHL-INTERVIEW: ”Jeg vil have det hele”

Fodfæste er noget af det, Nicklas Sahl bruger meget tid på at opretholde. Det er som sådan ikke svært for ham, men han kan godt miste det i ny og næ. Årsagen er den karriere, der lige nu kører derudad med allerhøjeste hastighed. Karrieren og det vaklende fodfæste hænger i virkeligheden uløseligt sammen og komplementerer hinanden. Han skriver sine sange for at finde ro i det kaos, der opstår i hans hoved, og sangene synger han for alle dem, der vil lytte. Lige nu er det rigtig mange mennesker.

Det er bare tre år siden, Nicklas Sahl lagde teenageårene bag sig. Han forlod hjembyen Hadsten og rejste mod København, for Jylland var slet ikke stor nok. Musik havde han spillet længe. Han havde optrådt, siden han var cirka syv år gammel. Dengang havde musikken allerede været en fast del af hans liv i tre år, da han som fireårig tilfældigt samlede en legetøjsguitar op. Barndommens umiddelbarhed i Hadsten og den jyske uhøjtidelighed sidder stadig solidt under huden på den nu 23-årige sanger og sangskriver.

– Da jeg først flyttede til København, følte jeg mig som en alien, der var kommet for at høste guld på en anden planet, fortæller Nicklas Sahl. – Hele følelsen ved bare at lukke øjnene og tage på den rejse var en kæmpe omvæltning for mig. Jeg skulle virkelig finde frem til, hvor jeg hørte til.

Jeg tager en tår af min kaffe med mælk og betragter med glæde det fortælleroverskud, der ofte indfinder sig hos musikere i interviewsituationer, lige inden succesen stikker helt af. Nicklas Sahl er endnu ikke en superstjerne, men han er lige ved at være det. Formentlig ved alle, hvem han er om et år.

– Jeg kom til København for at blive popstjerne, fortsætter han. – Det kunne ikke lade sig gøre i Hadsten eller Aarhus, for det var ikke stort nok. Jeg kan godt lide, at man kan have så store armbevægelser som muligt i storbyen. Der, hvor jeg er i mit liv lige nu, er det vigtigt med støj omkring mig.

Fra drøm til virkelighed

Historien om Nicklas Sahl handler om tilblivelsen af de drømme, som rigtig mange af os går rundt med i løbet af vores opvækst. Forskellen på den unge østjyde og alle os andre er bare, at han turde tage springet fuldt og helt. Motivationen bevægede sig fra lyset og ind i mørket – og tilbage i lyset igen. Den modgang, han har mødt på vejen, har han angrebet med en uovervindelig aggression. For hos Nicklas er der en naturlig bevidsthed om, at det ikke altid er en dans på roser at følge drømmen, og det er måske en af de største styrker hos den aspirerende stjerne.

Sahl bliver ofte betragtet som en enmandshær, og det er til dels også sandt, men kammesjukken og medmusikanten Birk Storm har haft en vis finger med i spillet om succesen. Storm agerer allieret, tro væbner og rådgiver, når der er brug for det.

– Alt falder tilbage på mig, siger Sahl med en ekstrem bevidsthed om sin plads i spotlyset. – Jeg har skulle lære at være chefen i mit eget firma og i mit eget liv forholdsvis hurtigt, men heldigvis har jeg Birk ved min side, og vi har praktisk talt lavet alting sammen. Vi har nok snakket sammen hver dag i fem år. Ham læner jeg mig op ad. Men udadtil er det jo mig, der står med det hele. Det er mig, der bliver anmeldt, så der er et naturligt pres på mig som artist. Men jeg har aldrig været i tvivl om, at det skulle være en soloting, så jeg accepterer det hundrede procent.  

Det har altid været min umiddelbare opfattelse, at mange aspirerende musikere starter med en makker eller i et band for at prøve kræfterne af og for at dyrke musikken sammen med nogen. Her kan man læne sig op ad hinanden og blive stærkere i følelsen af, hvad der virker og ikke virker, hvad der skal beholdes, og hvad der skal kasseres. Selvom Nicklas Sahls karriere primært er en solooperation, så tager karrieren alligevel afsæt i fælleskabet. I folkeskolen havde han den obligatoriske musikundervisning og sang i kor, og allerede dengang blev det tydeligt, at solovejen var den eneste rigtige for Sahl. 

– Jeg kan huske, da jeg gik i folkeskole, hvor man kunne melde sig til et kor, fortæller han. – Det gjorde jeg, og vi skulle lave en stor koncert, hvor der var mulighed for at få tildelt en solo undervejs. Den solo skulle jeg bare have! Men så fik jeg den ikke, og derfor meldte jeg mig simpelthen ud af koret. Jeg har altid haft svært ved at gå på kompromiser og give for meget shine væk til andre. Det at stå alene på en scene og spille mine sange er det, jeg er allerbedst til i hele verden. Så derfor vil jeg også have det hele.

Igennem samtalen bliver det mere og mere tydeligt, at Nicklas Sahl helt fra begyndelsen af livet har haft en klar idé om, hvor han ville hen. Musikken har altid været omdrejningspunktet, og med tiden er musikkens plads blevet det, der binder hele tilværelsen sammen. Der er ingen tvivl om, at stemmen kan noget særligt. Når man hører Nicklas synge, opstår der en ro, der kun opstår, når de dygtigste musikalske formidlere bruger stemmen. Vokalarbejdet er så sikkert, at det næsten kan tage pusten fra den mest kyniske pophader.

Eufori og kaos

Stemmen og det umiskendelige talent for at optræde og skabe musik er fundamentet, hvorpå hele karrieren bygger – og livet generelt. Sahl har efterhånden fundet en holdbar metode, der gør, at han kan rumme musikkens primære plads i sin tilværelse. Alligevel bliver der talt enormt meget om det personlige fodfæste, hvilket gør det tydeligt, at det er et livsmål for ham at beholde netop dette. Det skinner særligt igennem, når han optræder og imellem sangene eftertænksomt taler til publikum med en underspillet jysk lune på næsten Hausgaardsk facon.

Debutalbummet Unsolvable, der kommer på gaden den 7. august, er skrevet ud fra tanker om livet og det faktum, at der er ingen af os, der kender svaret på noget – heller ikke Sahl. Spørgsmål om fremtiden og svar på livets udfordringer fylder særligt meget i begyndelsen af 20’erne, og det gør det naturligvis også for Nicklas Sahl. Forskellen er bare, at Sahl er hundrede procent klar over, hvilken primær vej han ønsker at tage, og det er blandt andet udfordringerne på netop den vej, der kan virke overvældende til tider.

– Det er lidt en blanding af eufori og kaos i et forsøg på at finde sig selv, fortæller han. – Idéen om fodfæste italesætter jeg på albummet i den forstand, at jeg forsøger at finde en vej i det kaos, min tilværelse bringer mig. Når jeg finder det, føles det fantastisk, men jeg bevarer det kun, indtil der sker noget andet nyt. Min musikalske rejse er generelt en blanding af at sidde med følelsen af at have gennemskuet alting, og så kommer der måske en koncert, hvor man bare får en lussing.

Jeg vil så gerne være virkelig god! Men når musikken stikker af hurtigt, som den har gjort for mig – med radiohits og større scener – kan det være udfordrende at være i. Jeg har hele tiden været klar til at præsentere min musik, men jeg også kan huske, at jeg stod på Store Vega med følelsen, at jeg ikke kunne levere, fordi det hele var gået så hurtigt. Det er handler selvfølgelig også om, at jeg er superkritisk, og fordi jeg hele tiden har brug for at udvikle på mig selv og min musik.

Sahl beskriver tilværelsen som en Rubix-terning. Tanken om at finde frem til løsningen, men kun indtil nogen kommer og ødelægger den for dig, så du skal starte forfra. – Det er et godt eksempel på noget uløseligt, siger han. – Sådan har det været for mig de sidste tre år. Jeg har undervejs tænkt, at nu fatter jeg det. Men dagen efter kan det være vendt på hovedet.

Historien indefra

For Sahl føles udgivelsen af Unsolvable som lidt af en ilddåb, på trods af de mange år med musikken brusende i blodet. At stille sig op på en scene og spille live er én ting. Præsentationen af sangene i albumformat er en ganske anden. Her handler det egentlig ikke så meget om, hvorvidt det lyder godt – for det er Nicklas sikker på, det gør.

– Birk Storm giver mig en sikkerhed i musikken, for hvis han også kan lide det, må det kunne et eller andet, siger han.

Men med udgivelsen af Unsolvable kommer følelsen af at stille sig op på Strøget i København med sin guitar og udlevere sine dagbogstekster snigende.

– Det er mega angstprovokerende. Men samtidig er der endnu mere grund til at gøre det ærligt og holde fast i hvem, jeg er, siger han.

Historierne på albummet kommer helt indefra. Der er et terapeutisk element i sangskrivningen, der hjælper Sahl med at bearbejde de tanker, som har det med at hobe sig op og skabe kaos i hans hoved.

– Historierne kommer fra et ærligt sted. Og det er historier, der er ægte. Sangskrivningen hjælper mig med at forstå, og det giver mig evnen til at navigere i mit liv, siger han. – At sætte sig ned og skrive en sang om noget, jeg har oplevet, kan gøre underværker for mig. Der er flere kærlighedssange, som jeg været nødt til at skrive for at forstå det, der skete med mig. Og når folk hører en historie fra mig, der er en ærlig historie, håber jeg, at de kan bruge det på samme måde. At de kan nå til bunds i det, de føler.

– Jeg rydder helt bogstaveligt op i min hjerne, når jeg skriver og finder frem til det, der er vigtigt lige nu, siger han. – Det skaber refleksion, og det skaber en ro og kontrol over det, der foregår i mit liv. Det er en helt klar hjælp for min psyke at skrive sange, og jeg kan sagtens mærke, hvis der går for længe mellem sangene. Det er som om, at jeg får lidt mere styr på tilværelsen, når jeg skriver en sang om det. Det er helt klart terapeutisk for mig.

Fra selvhjælp til inklusion

Foruden det decideret terapeutiske element er musikken og sangskrivningen et talerør for de ting, Nicklas Sahl normalt har svært ved at sætte ord på. Mange af sangene på Unsolvable er sange om kærlighed. De handler ikke udelukkende om en dreng, der møder en pige. Det handler ikke primært om den skønne forelskelse og alt det fede, den fører med sig.

– Jeg står på et usikkert fundament, når det kommer til kærlighed, siger han. – Det er nok sådan en generthed fra barndommen, jeg har taget med mig. Men det hjælper at skrive om det, fordi det gør det nemmere for mig at forstå. Det hjælper mig med at forstå, hvad der sker. Hvad der skete. Det kan hjælpe mig med at komme frem til, at der måske ikke var en anden og bedre løsning i situationen. Jeg har det med at overtænke kærlighed, og det er nok også derfor, jeg ikke er så god til det. Jeg begynder at drage konklusioner, og jeg kommer lynhurtigt til at tænke ti tanker frem i tiden. Jeg er dårlig til at være umiddelbar på den måde, det er nødvendigt at være, når man lige har mødt et andet menneske.

Og målet med ærligheden og musikken er at skabe resonans hos andre. Udgangspunktet er at hjælpe sig selv og skabe struktur i tankerne, men motivationen for at involvere andre i musikken er den effekt, den kan have hos den fremmede.

– Jeg har nogle fans, der basically kommer til alle mine koncerter, fortæller han. – Jeg kender efterhånden de her tøser ret godt, men på et tidspunkt kom en af pigernes mor over efter en koncert og sagde tusind tak, fordi jeg havde hjulpet hendes datter så meget gennem min musik. Det rørte mig helt vildt, fordi jeg jo starter med at skrive min musik for mig selv. At jeg kan få noget ud af kroppen og samtidig håbe, at nogen griber det. Og når jeg så mærker, at nogen griber en af mine sange og reagerer på den, og at sangen samtidig får en så stærk indvirkning, så giver det hele mening for mig. Det giver mig det bedste job i verden. Det giver mig motivationen til at skrive mine sange fra et ærligt sted.

Drømmen, der stadig er undervejs

Fra han som fireårig samlede legetøjsguitaren op og efterfølgende begyndte at synge, har det været skrevet i stjernerne. Udformningen af melodierne, og hvordan det kunne tillægge de nedskrevne tanker nogle følelser, der kunne bevæge folk. Det er næsten 20 år siden, den rejse startede nu, men Nicklas Sahl er først lige begyndt. Han har brugt de seneste tre år på at vise og bevise sit værd i musikbranchen, over for musikanmelderne og ikke mindst over for publikum. I dag beskriver han musikbranchen som et rum, hvor han nu har gjort sig fortjent til en stol i hjørnet med hans navn på.

– Så har Thomas Helmig en trone et andet sted i rummet, siger han. Den tanke hjælper ham med at bevare det fodfæste, han søger. Det fungerer som små checkpoints på det karrieremæssige maraton, han lige nu løber. Det er ståsteder, hvor han kan stoppe op uden at falde og trække vejret. Det er ståsteder, hvor han for et kort øjeblik kan føle sig etableret, indtil der sker noget nyt og vildere. – Jeg har ikke mange års erfaring i at være kunstner, eller i livet i det hele taget, siger han. – Det er en legeplads, og nogle gange falder man af gyngen.

Nicklas Sahl har fundet frem til kernen. Han er ikke der, hvor han vil være for evigt, for drømmen er stadig ikke opnået. Udlandet venter stadig, ligesom Orange på Roskilde og Bøgescenen i bedste spilletid på Smukfest. Men han har fundet frem til noget, der virker. Nu er det vigtigt at udvikle på det, og den tanke slipper han ikke. – Jeg er nået frem til, at jeg hele tiden skal huske at se indad, siger han.

Fra dreng i Hadsten til voksen i storbyen

– Det har været meget trygt i Hadsten, fortæller Nicklas Sahl. – Jeg var en relativt genert dreng, og jeg er ikke den, der råber højst. Derfor har det været godt for mig at vokse op i en by, hvor man ikke behøver at råbe så højt for at blive hørt. Det har helt klart hjulpet mig til at nå frem til valget at være musiker. Fra jeg var dreng og så pædagogen i børnehaven med sin guitar. Hvordan hun kunne skabe den her ro og fokus fra børnene ved hjælp af sine sange. Det elskede jeg alt ved, kan jeg huske. Jeg fik engang lov at holde hendes plekter, og det var bare det vildeste. Og når man kommer fra en lille by og finder ud af, at man pludselig er god til noget, så bliver man også set. Som en genert dreng hjalp det mig med at vise, hvem jeg er, fordi jeg havde en selvsikkerhed i det. Det var en støtte, jeg kunne gemme mig lidt bag.

Rejsen til Nashville

– Jeg havde aldrig været i Nashville, og jeg havde altid drømt om at tage dertil, fordi jeg elsker country, siger Nicklas Sahl i fortællingen om tilblivelsen af Unsolvable. – Countrymusikere er fuldstændig fantastiske til at skrive tekster. Hvis jeg ser på mig selv som sangskriver, er jeg meget melodisk funderet. Jeg er hurtig til at finde frem til, hvordan sangen skal arrangeres ved hjælp af min guitar. Og samtidig elsker jeg gode tekster, men det er jo lidt underligt at være dansk og skrive sange på engelsk. Det er enormt udfordrende at låne et andet sprog, som jeg ikke tænker på og mestrer.

– Derfor har jeg det også bedst med at lade mine sange røre af en person, der har engelsk som sit modersmål. Det gør, at min historie bliver fortalt rigtigt på det sprog, jeg har valgt at bruge. Og hvis nogle er gode til det, er det sangskrivere i Nashville. Der er ikke så meget pis med country, og sangene sgu ofte ret ens, men teksterne er altid vidt forskellige og meget ærlige og personlige. De har en fast skabelon, men er så kloge og skarpe.

Strøget i København

Undervejs spørger jeg, om Nicklas Sahl har optrådt på Strøget i København. Han nævner flere gange Strøget som et sted, hvor man blottet stiller sig op og skriger sin dagbog ud til dem, der passerer og kun lytter, hvis de lige føler for det.

– Jeg optrådte der engang, da jeg var lille og med min far i København, siger han. – Jeg havde taget guitaren med, og han udfordrede mig til at stille mig op på Strøget og spille, og hvis jeg tjente over 500 kroner, skulle jeg give middag. Og det lykkedes. Jeg oplevede, at folk lagde mærke til det. I mange år havde jeg en meget høj stemme, og baseret på, at jeg har sunget, siden jeg var fire år gammel, så havde jeg virkelig styr på min stemme. Det havde en fed indvirkning hos folk, at sådan en lille knægt kunne stå på Strøget og spille Beatles-sange.

LÆS OGSÅ: Alting løser sig før eller siden – det er Nicklas Sahls debutalbum beviset på

Se Nicklas Sahls helt nye video til "Say it Back":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA