x

GAFFA-jubilæumsinterview: 2004 – Nephew

GAFFA-jubilæumsinterview: 2004 – Nephew

Hvad husker du som det bedste, der skete i 2004?
– Det må være, da vi spillede på Roskilde. Pladen udkom under festivalen, og det var første gang i vores karriere, at vi spillede sådan en rigtig stor koncert. Det var ret dårligt vejr, og vi spillede lørdag ved frokosttid, så vi var meget nervøse for, om der overhovedet ville være nogen – men så var der 14.000. Dobbelt så mange, som der kunne være på Odeon, så der var mange, der stod ude i regnen. Jeg var helt slået ud bagefter. Nærmest i chok.

Hvad husker du som det værste, der skete i 2004?
– Jeg kan ikke lige komme på en enkelt episode, men jeg løb jo i et tempo det år, som helt klart var uholdbart i længden. Det har medført, at jeg har et næsten nazistisk forhold til min kalender i dag. Jeg læste, at Madonna havde sagt, at hun ikke ejede sit talent – hun administrerede det bare, og jeg ser det nok lidt på samme måde.

Hvilken musik hørte du især i 2004, og er det noget, du stadig lytter til?
– Jeg har helt sikkert lyttet til Grandaddy. Black Rebel Motorcycle Club. Love Shop. Og jeg har nok stadig været godt i gang med at lytte til New Order. Og alle de ting lytter jeg stadigvæk til.

2004 var året, hvor alverdens ører blev fyldt med Take Me Out af Franz Ferdinand. Hvad tænker du, når du tænker tilbage på den single?
– Jeg tænkte dengang, at det var dog satans, at man laver et temposkift i en radiosingle. Så reaktionær er jeg nok alligevel. Jeg var enormt irriteret over det i starten og syntes virkelig, det var prætentiøst, men når jeg lige så stille lyttede mig ind på det, blev jeg bare megavild med det selv.

2004 var også året, hvor jordskælvet i Det Indiske Ocean førte den voldsomme tsunami med sig. Hvad tænkte du, da du hørte om det første gang?
– Jeg kan huske, jeg var lidt desillusioneret over, at folk virkelig kommer til muffen, når der sker noget, der ikke er nogen, der er skyld i. Der er jo en masse problemer på verdensplan, som vi faktisk kan gøre en masse ved, og især tredjeverdenslandes forfatning er jo for fanden nogens skyld – nemlig os i Vesten.

Hvordan husker du dig selv, som du var i 2004?
– Som havende problemer med min hånd hele efteråret! Jeg havde et pressemøde med ”Angora” op til anden sæson, hvor jeg skulle sige velkommen til de her pressefolk og til Henrik Solgård, der sad ved et flygel. Uden at kigge mig om sagde jeg ”… og Henrik Solgård!”, og så hamrede jeg så min hånd ind i det dér flygel! Jeg fik den aldrig røntgenfotograferet, men jeg er ret sikker på, den faktisk brækkede af det, for den svulmede op til dobbelt størrelse, og det blødte ud fra den. Dumt, at jeg ikke bare afbrød det pressemøde, men jeg var stadig lidt uvant med, at ”næh, der er journalister!” – så jeg måtte hellere bide smerten i mig. Og det påvirkede faktisk hele efterårsturen, og jeg kunne næsten ikke spille keyboard.

Hvordan oplevede du det danske musikmiljø i 2004?
– Vi kom først ind i det etablerede musikmiljø i det år. Ikke at jeg har indtryk af, at vi mødte nogen som sådan – ”dav, jeg er fra det danske musikmiljø”. Jeg synes egentlig stadig mest, vi kender folk fra det århusianske musikmiljø – Spleen United, PowerSolo, Veto-folkene, Beta Satan og før, da nogen af dem hed Tiger Tunes.

Du sagde i 2004: ”Musikken er ikke vores levebrød, og det har på en måde gjort os bedre. Vi er uden pres og er mindre forkrampede både med teksterne og musikken.” Holder det stadig?
– Ja, det synes jeg. Det er et vigtigt fundament i Nephew, at man har noget ved siden af. At det ikke er indtægtsbaseret. At man ikke skal spille et vist antal koncerter og lave en plade, der sælger godt, for at det løber rundt.

Hvad ville du gerne have vidst dengang, som du ved i dag?
– Jeg vælger at vende spørgsmålet om. Jeg ville ønske, at jeg kunne gå tilbage til den manglende viden, jeg havde i 2004, så jeg i dag ikke vidste, hvad der sker i tv-serien "Lost". For så kunne jeg på ny flygte ind i de tre sæsoner, jeg har liggende derhjemme, og glemme alt omkring mig.

Nephews hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA