x

LEDER: Musikbranchens kollaps er en trussel mod vores mentale helbred

LEDER: Musikbranchens kollaps er en trussel mod vores mentale helbred

Taber vi musikbranchen på gulvet nu, så vil det have langsigtede konsekvenser for enormt mange menneskers velbefindende – ikke kun i den mindre skala, men alvorligt talt også på den store, samfundsmæssige og sundhedsmæssige skala.

Så står vi her igen. I skrivende stund siger kalenderen den 19. august. Da landet i marts lukkede ned, og det ene arrangement efter det andet blev aflyst, var vi stadig uvidende om, i hvilken udstrækning coronavirus-pandemien også ville have så mærkbare og invasive konsekvenser på denne side af sommerferien, som det var tilfældet i foråret.

Personligt havde jeg dengang en naiv idé om, at 2020’s sene festivaler som blandt andre GrimFest, SmukFest og Tønder Festival ville kunne afvikles i et eller andet omfang, og at det i sensommeren og efteråret ligeledes ville være muligt at tage til koncerter på de danske spillesteder på hverdage og i weekender på et forholdsvis normalt grundlag.

Ingen er længere i tvivl om konsekvenserne efter resultatet af Folketingets forhandlinger om genåbningens fase fire, og nu er vi allerede der, hvor branchens spekulationer går på, i hvor høj grad også 2021’s arrangementer vil blive påvirket af den igangværende pandemiske kulturelle stopklods.

Da de store danske festivaler endegyldigt blev aflyst, var det ikke decideret overraskende, men stadig et chok for alle, der på en eller anden måde har et nært forhold til den danske festivalsommer – hvilket efterhånden er mange mennesker. Ikke mindst den festivalarbejdende, festivalfrivillige, festivalspillende, festivalplanlæggende og festival-økonomisk-afhængige type.

LÆS OGSÅ: RUNDSPØRGE: Hvad gør spillestederne efter forlængelsen af forsamlings-forbuddet?

Når man kigger på helhedsbilledet af coronapandemiens konsekvenser, kan erhverv, der på den ene eller anden måde eksisterer for andre menneskers fornøjelses skyld – altså jobs i underholdningsbranchen – måske virke mindre vigtige og mindre relevante sammenlignet med andre, mere anerkendte, ”rigtige” erhverv, der i en mere åbenlys grad bidrager til at holde samfundshjulene i gang. Det må ikke være tilfældet.

En forsigtig påstand herfra er, at mange, for ikke at sige de fleste musikere og folk, der arbejder i musikbranchen, på et eller andet tidspunkt har mødt frasen ”skal du ikke snart have et rigtigt arbejde?” Statements som disse er ikke alene en hån mod flere kulturorienterede professioner og personer, hvis socioøkonomiske bidrag i min ydmyge optik er en decideret nødvendighed for vores velbefindende på den her pt. opløselige planet. De er decideret farlige.

Tillad mig at komme med et ikke-evidensbaseret statement: Uden musik, koncerter, festivaler og generel underholdning i vores tilværelse, så bliver vi dårligere mennesker. Vi bliver mere ensporede, vi bliver snæversynede, og vi bliver helt grundlæggende mindre glade i vores eksistens. Deprimerede. Mindre glade for at hjælpe andre, mindre glade for at gå på arbejde og mindre i stand til at vågne op om morgenen og se på dagen med positive og meningsfyldte øjne.  Det er ikke desto mindre den afgrund, vi stirrer direkte ind i lige nu.

Nogle sidder måske tilbage og tænker ”Slap dog aaaaf, kvinde! Så galt går det vel næppe.” Men faktum er, at redningen af den danske kultur, herunder musikbranchen, under coronakrisen er blevet nedprioriteret i sådan en grad, at det på ingen måde er utænkeligt, at vi i fremtiden må undvære en eller flere grene af den musikalske kreativitet og de kulturelle oplevelser, vi indtil nu har været velsignede med i vores dagligdag.

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Redningen af den danske musikbranche er et fælles projekt

Sekretariatschef for Dansk Live, Esben Marcher, formulerede i går alvoren således i et interview til GAFFA:

­– Politikerne bliver nødt til at være bevidste om, at hvis de ikke sikrer musiklivet i alt det her, så er det slet ikke sikkert, at det vender tilbage. Spillesteder vil lukke og gå konkurs. Måske kan man med nød og næppe åbne spillesteder i de store byer igen, men for små spillesteder rundt om i landet ser det virkelig sort ud, hvis de ikke får tilstrækkelig hjælp. Der er altså ekstremt meget på spil her. 

Så. Hvis vi som mennesker er interesserede i at leve og ikke blot i at overleve og bevare den kulturelle diversitet i vores samfund, der er så afgørende for vores velbefindende, så er det altafgørende, at vi alle, men primært de magtfulde politikere indser 1) at vitale dele af musikbranchen vitterligt står med kniven for struben, og at overlevelsen afhænger af, hvordan der hurtigst muligt fokuseres på muligheder frem for begrænsninger og 2) hvor essentielt kultur- og musiklivet er for vores mentale sundhed.

Med udgangspunkt i, hvor mange mennesker der anser musik for en væsentlig del af deres hverdag, som indikator for deres følelsesliv, som mindefremkaldende instans, som hverdagens opløftende baggrundstapet og/eller humørregulerende middel, så vil det ikke være blåøjet at antage, at taber vi musikbranchen på gulvet nu, så vil det have langsigtede konsekvenser for enormt mange menneskers velbefindende – ikke kun i den mindre skala, men alvorligt talt også på den store, samfundsmæssige og sundhedsmæssige skala.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA