x

MUSIKBRANCHENS VRANGSIDE: Når sandheden skal frem

MUSIKBRANCHENS VRANGSIDE: Når sandheden skal frem

41 uafhængige beretninger om sexisme i musikbranchen. Kvinderne bag er musikere, branchefolk og journalister, der har gennemlevet alt fra sexchikane, underminering og strukturel sexisme til magtmisbrug, ageism og overgreb. Nu fortæller de deres sandhed, så historien ikke gentager sig selv. En sandhed, den danske musikbranche har fortrængt om sig selv: Den har en gennemsyret sexistisk kultur.

Sexismedebatten i musikbranchen er som et kinesisk æskesystem. Lagene er utallige, og det kræver et overblik ud over det sædvanlige at forstå dens fulde kompleksitet. Vi giver derfor ordet til de kvinder, der har oplevet sexismen på egen krop. Sexisme i alle dens afarter og tillægsstykker. Med beretningerne får vi en konkret indsigt i, hvordan det kan være at være kvinde i den danske musikbranche. De kan forhåbentlig både afmystificere, at sexisme ikke kun handler om deciderede overgreb, og samtidig tvinge branchen til at se indad på alle niveauer.

De følgende historier er et udsnit af, hvad der er havnet i vores indbakke. Nogle hændelser er mørkere end andre, men tilsammen giver de et billede af sexismens forskellighed. Alvoren bekræftes ved både mængden af episoder og deres beskaffenhed. Det samme gælder frygten, eftersom kun fire kvinder tør sætte navn på deres beretninger i denne artikel. Redaktionen er bekendte med alle anonyme kilders identitet.

__________

”En gammel bekendt kontaktede mig, da han manglede en vokal til et nummer, og jeg sagde ja til tilbuddet. Da vi skulle mødes for at indspille det i hans lejlighed, havde han lavet mad og serverede vin. Da jeg ville i gang med arbejdet, pegede han på sengen og sagde, at vi kunne få inspiration der. Han sagde, at han ville have sex. Jeg afbrød samarbejdet og gik hjem.” (Sanger)

”I min konservatorietid fik jeg ofte at vide, at jeg skulle spille med mere nosser. Vi skulle med andre ord lyde mere som mænd for at gøre det rigtigt. Jeg havde desuden næsten kun mandlige undervisere.” (Sanger, sangskriver og producer)

”I en anmeldelse af mit tredje album fik den mandlige violinist æren for at have skrevet mine strygerarrangementer. Blot fordi hans navn stod på listen over medvirkende musikere, og han havde skrevet arrangementer i andre sammenhænge. Jeg havde selvfølgelig selv skrevet og arrangeret min egen musik.” (Sanger, sangskriver og producer)

”Min kollega og jeg er til vores første branchefest. Vi er begge unge artister og har på aftenen en professionel snak med en mandlig musiker og en manager. Min kollega står og fortæller noget sårbart om sin musik, da den ene mand pludselig afbryder hende og siger ’Hold kæft, nogle fantastiske bryster, du har. Jeg kan slet ikke koncentrere mig med den udsigt.’ Det var meget ubehageligt for hende, men ingen af os fik sagt fra.” (Artist og sangskriver)

”Sidste år fik jeg at vide af et pr-bureau, som jeg overvejede at samarbejde med, at det var svært at ’få noget igennem’, når musikken kom fra én med mit køn og alder. Jeg var 38.” (Sanger, sangskriver og producer)

”Jeg var til et møde med to mandlige og magtfulde pladeselskabsdirektører. Jeg havde min producer og rådgiver med, der begge var mænd. Jeg blev systematisk ignoreret under hele mødet. Alle spørgsmål blev stillet til mine mandlige sidestykker, selvom jeg på det tidspunkt havde været selvstændig i branchen i en del år og opbygget en karriere i udlandet. Det føltes som en strategi, der skulle få mig til at føle mig uværdig til mit eget foretagende. I det rum blev jeg til ingenting. Jeg blev tilbudt en kontrakt, men inden jeg gik til andet møde med pladeselskabet, tog jeg kontrakten til gennemsyn hos Dansk Musiker Forbund. De sagde, at kontrakten var basic, og at jeg med mit talent, drive og evne til at sparke døre ind sagtens ville kunne få en bedre kontrakt et andet sted – medmindre ”jeg havde tænkt mig at blive gravid inden for de næste par år”. Det var både bad advice uden indsigt i, hvad man som kvinde i dansk musik er oppe imod, og et direkte udtryk for forskellen mellem kønnene i branchen. Jeg er aldrig blevet tilbudt en kontrakt siden. Nogle gange kan jeg nærmest fortryde, at jeg ikke bare åd at blive systematisk nedgjort og tog den basic kontrakt. For nu er jeg over 30 år og mor. Og DMF siger det selv.” (Sanger, guitarist og sangskriver)

LÆS OGSÅ: ANNIKA AAKJÆR-KOMMENTAR: Nu skal musikbranchen også til at lytte

”Man hører ofte, at kvinder ’bare ikke spiller lige så fedt’. I bagklogskabens lys kan jeg se, at jeg har kompenseret for mit køn ved at lave musik, der larmede, udfordrede og provokerede. Jeg har i mange situationer ”powerposet” rent musikalsk.” (Sanger, sangskriver og producer)

”Jeg ledte efter en guitarist til mit band og fik kontakt med en fyr. Først havde vi en business-snak, men han fik hurtigt seksuelle insinuationer flettet ind. Han talte om at være ’god til fingerspil’, at ville massere mig, så jeg bedre kunne synge og ville have billeder af mig, når jeg sagde, at jeg skulle i bad. Jeg turde ikke møde ham og aflyste samarbejdet.” (Liuwina, sanger)

”En mand rakkede mig ned, fordi han ikke kunne lide min musik. Mens alle i mit band lyttede, svinede han mig til og sagde, at jeg slet ikke havde en plads i bandet. Ingen sagde noget – heller ikke min daværende kæreste, der var guitarist i bandet.” (Liuwina, sanger)

”Efter en koncert med vores band kun bestående af kvinder fik vi noget kritik fra vores mandlige booker – der i øvrigt blev overleveret af vores kvindelige booker. Han syntes, vi skulle tænke over, hvilke signaler vi sendte fra scenen, når vi var smukke kvinder, der havde stramt tøj på. Vi havde lange bukser på med løse ben og bluser med lange løse ærmer – dog viste to af os en smule maveskind. Den mandlige booker kritiserede også vores feminine energi og rådede os til at få en mandlig guitarist for at bløde det feminine op.” (Artist og sangskriver)

”Som 22-årig mødte jeg på Spot Festival en stor branchemand. Jeg kom til at tale med ham i baren om mit arbejde, hvor han hurtigt sagde: ’Jeg synes, du skal droppe det projekt – det er en hård branche, og jeg er ked af at sige det, men du er simpelthen ikke lækker nok til at klare den. Der er ikke rigtig et marked for overvægtige piger’, hvorefter han gik.” (Arrangør og komponist)

”Da jeg var 20 år, blev jeg kontaktet af et pladeselskab. De havde set en video, hvor jeg sang solo i mit kor og spurgte, om jeg var interesseret i at signe med dem. Da sangen blev optaget, var jeg 18, og da ham jeg snakkede i telefon med fandt ud af, at jeg nu var fyldt 20, mistede han interessen.” (Sangskriver og artist)

LÆS OGSÅ: Pladeselskabernes talsmand: Overordnet på brancheniveau er der et problem

"Da jeg arbejdede på et kulturprogram, blev jeg fravalgt til at lave en reportage fra Roskilde Festival til fordel for en mandlig og langt mindre erfaren kollega. Da jeg brokkede mig til chefen, spurgte han mig, ’om det var den tid på måneden.’ Den efterfølgende uge skældte han mig ud foran hele redaktionen, hvor jeg endte med at græde på toilettet bagefter. Jeg er sikker på, det ikke handlede om min arbejdsindsats, men var et resultat af en magtkamp fra hans side, fordi jeg havde brokket mig over arbejdsfordelingen ugen forinden." (Musikjournalist)

”Da jeg var 23 år, havde jeg en coaching session hos Dansk Musiker Forbund. Her fik jeg at vide, at jeg havde travlt – underforstået, at jeg var ved at være for gammel til musikbranchen som artist.” (Sangskriver og artist)

”Da jeg var 16 år gammel og sang sommerkoncert med mit pigekor, kom jeg til at stå over for en meget anerkendt musiker og komiker. Efter koncerten fik jeg en venneanmodning på Facebook, og han begyndte at ”prikke” til mig. Han vidste godt, hvor ung jeg var, og jeg var tre år yngre end hans egen datter. En aften skrev han til mig, at han havde været nødt til at finde mig, efter jeg havde sunget så smukt for ham til koncerten. Jeg ved, at han også kontaktede minimum tre andre piger. Han tog på dates med to af dem. Jeg ved ikke, hvad der skete på de dates, men jeg ved, at den ældste af pigerne var 20 år gammel.” (Sangskriver og artist)

”En kvindelig sanglærer på konservatoriet fortæller, at kvinder skal udgive deres musik, inden de er 30, ellers er det for sent at gøre karriere – ’sådan er branchen bare for kvinder’.” (Artist, freelancemusiker og kandidat fra konservatoriet)

”Under corona kommenterede en mandlig kollega på et Facebook-opslag, jeg lagde op. I opslaget gjorde jeg opmærksom på, at kulturen og dens aktører var under stort økonomisk pres. Han kommenterede, at andre områder var hårdere ramt end "småkoncerter fra jyske kons-studerende sangerinder”. Jeg er professionel fuldtidsudøvende musiker. Jeg sagde fra, hvorefter han fortsatte i kommentarsporene og blandt andet kaldte opslaget en selvynkende opdatering.” (Kandidat fra konservatoriet og artist)

”Jeg er blevet spurgt: Kan du ikke bare spille lidt tambourin? Vi har brug for noget pænt at kigge på. Det er lige meget, om du kan synge!” (Sanger, komponist, producer og skuespiller)

”Jeg har været udsat for seksuelle overgreb og decideret voldtægt af en tidligere Blachman-darling og X Factor-deltager. Han er stadig aktiv i medie- og musikbranchen, og jeg er altid lidt nervøs for at støde ind i ham til brancheevents, hvilket også har haft betydning for, hvor mange jeg har deltaget i.” (Sangskriver og artist)

LÆS OGSÅ: TEMA-ARTIKEL: Kønsubalancen i musik er strukturel sexisme

”På et musikkursus havde jeg en dyb samtale med en af instruktørerne. Jeg følte mig tryg og åbnede mig over for ham. Lige efter vi skiltes, fik jeg en besked på Messenger, hvor han skrev, at jeg var meget smuk, og ’hvad havde jeg på nu?’ Jeg blev så skuffet. Jeg troede, vi havde haft en god samtale, men så var hans agenda en helt anden. Jeg ved, at han underviser flere steder, og at mange har været sammen med ham. Det synes jeg er et problem, når han har en rolle som underviser, og mange yngre mennesker ser op til ham.” (Sanger, komponist, producer og skuespiller)

”Som 21-årig, mens jeg studerede på et dansk musikkonservatorium, blev jeg på et stævne kysset af en kendt mandlig sangskriver, der skulle undervise. Dette skete uden nogen som helst forudgående kontakt. På samme stævne, igen uden nogen forudgående kontakt, spurgte en anden mandlig underviser: ’Du har nogle flotte bryster – skal vi bolle?’" (Arrangør og komponist)

”Jeg var i 20 år med i et ensemble. Bortset fra to kvinder, der kun var med kortvarigt, var jeg den eneste kvinde i ensemblet, så tonen var lidt ”havnearbejderagtig”, men det generede mig egentlig ikke. Jeg har oplevet utallige grænseoverskridende ting i løbet af de år. På et tidspunkt var der en mand med i ensemblet, der gradvist gik mere og mere over stregen. Han var sjofel, og der var også befamlinger. Engang vi var ude at rejse, tissede han i et stort sodavandsglas – helt op til kanten – og satte det på mit sengebord. De mange oplevelser i ensemblet kulminerede, da vi havde besøg af en berømt komponist fra udlandet. Jeg var blevet vant til, at ensemblets prøver var en lang kritik af mig, men denne komponist gav mig ret i min måde at gøre tingene på, og kritiserede de andre. Umiddelbart efter blev jeg smidt ud af ensemblet. Det værste ved alt det her har været, når min faglighed ikke er blevet taget seriøst. Det er værre end de sjofle kommentarer og hændelser.” (Violinist)

”På et major label arbejde jeg sammen med en stor dansk artist. Da vi på en festival sad og snakkede, førte han pludselig sin hånd op på indersiden af mit lår og til mit skridt. Samtalen var på ingen måde en åben invitation. Jeg rejste mig op med det samme og sørgede for aldrig at være alene med ham igen.” (Tidligere key account manager på flere store musikselskaber)

”Jeg har utallige gange oplevet, at etablerede navne i branchen har udnyttet deres position groft seksuelt. Især da jeg var 17-18 år. Nogle gange på grænsen til voldtægt, selvom jeg aldrig har anerkendt det. Et nej var ikke altid et nej – heller ikke, hvis det blev sagt 10 gange eller mere. Jeg kunne ikke gå fra situationerne, for jeg følte, at det var min egen skyld. Jeg sagde fra med ord, det blev bare ikke respekteret. Mine følelsesmæssige traumer sidder stadig i kroppen den dag i dag. Blandt mine uheldige seksuelle oplevelser findes nogle af de mest prominente og respekterede musikere og sangere i branchen.” (Komponist og sangerinde)

”Dengang der var musikbutikker, var sexisme slet ikke til debat. Man fandt sig i alle kommentarer og befamlinger, fordi man gerne ville bevare sit job, blive inviteret til de rigtige ting og senere blive ansat på et af musikselskaberne. Jeg har været til fester med pornofilm på storskærme og hørt om såkaldte luderture på musikselskabernes regning, der udviklede sig til deciderede luderture.” (Tidligere medarbejder i musikbutik)

LÆS OGSÅ: LEDER: Retten til fri tale kan bruges – og misbruges

”Jeg skulle arrangere nogle sangskriverkoncerter med mig og en anden sangskriver. Jeg havde en kvinde, der var et par år ældre end mig, i kikkerten. Arrangøren bad mig finde en yngre. Jeg fandt en mand på eksakt min alder, det syntes han var perfekt.” (Trinelise Væring, sanger, sangskriver og musiker)

”Jeg synes, musikmiljøet har et fastholdelsesproblem. Meget få kvindelige musikere får ”lov” at lave mere end to album. Det er ren brain drain og et enormt tab for branchen. Det skulle jo være underligt, at musik fra kvinder skulle være den eneste kunstform, der blev dårligere med tiden. Tænk, hvis man havde samme brug og smid væk-kultur i litteraturen. Så var megen vigtig verdenslitteratur aldrig skrevet.” (Trinelise Væring, sanger, sangskriver og musiker)

”På P3 overhørte jeg en samtale mellem to mandlige kollegaer – en radiovært og en redaktør. De diskuterede, hvilke folk fra musikbranchen der skulle medvirke i en debat i et musikprogram. Stine Bramsen havde meddelt, at hun var frisk på at deltage, men de vidste ikke, om de gad at have hende med, fordi hun var ”lidt blank i det” og ikke rigtig ”havde noget at byde på.” (Josephine, tidligere journalistpraktikant på P3)

”Jeg var sidst i mine 20'ere ansat på et MGK-center, hvor jeg sad med til en ansættelsessamtale af en ny kollega. Da vi skal vurdere ansøgerne, og snakken falder på en jævnaldrende kvindelig ansøger, siger min daværende leder: "Men hun skal vel også snart have nogle børn – det skal vi jo lige huske på". Jeg blev rasende, og hun fik heldigvis jobbet.” (Arrangør og komponist)

”I mine unge dage var der mange mænd, der udtalte, at kvindelige sangere var divaer, og at drenge ikke gad at arbejde sammen med dem. Det har gjort mig ekstremt bevidst og utryg ved at sige mine meninger i et øvelokale, for hvad siger de mon om mig?” (Artist og freelancemusiker)

”Jeg var trommeslager i et band, og vores faste lydmand var et sexistisk mareridt. Han kom blandt andet fast med kommentarer som ”Åh, hold kæft, din dumme kælling”. Det hele kulminerede ved en indspilning i hans studie, hvor jeg uden held adskillige gange bad om mere bund i min stortromme. Til sidst måtte jeg insistere, hvilket affødte, at han i beruset tilstand kom ned til mig og pegede på mig med en luftbøsse, mens han råbte: ”Hvis jeg hører mere fra dig, så pløkker jeg sgu hovedet af dig!”. Alle bandmedlemmer pakkede chokerede deres grej og forlod studiet. Jeg fyrede lydmanden, men mine mandlige kollegaer gjorde aldrig noget for at stoppe ham.” (Trommeslager og projektmedarbejder i musikbranchen)

LÆS OGSÅ: ÅBENT BREV: Sexismens tid er forbi – også i musikbranchen

"Som 25-årig arbejdede jeg som freelancer på en musikredaktion. Efter et awardshow var flere fra redaktionen på bar. Min redaktør i slut-40’erne var der også. Da baren lukkede, og vi ventede på taxaer, var der til sidst kun ham og mig tilbage. Det var koldt, og han mente derfor, han skulle hjælpe mig med at holde varmen. Han begyndte at holde om mig i, hvad der føltes som timer. Grebet var fast, og han nynnede. Det var ekstremt grænseoverskridende, og jeg var bange. Da hans taxa kom sagde han, at ”vi da sagtens kunne dele en taxa”. Jeg sagde nej. Den efterfølgende periode skulle jeg have skrevet en længere journalistisk opgave for mediet, men den opgave blev pludselig givet til en anden, uden jeg fik at vide hvorfor. Redaktøren svarede ikke på mine mails og ignorerede ligeledes, at jeg havde lavet de første interviews til opgaven.” (Musikjournalist)

”Som freelancemusiker til blandt andet bryllupper oplever jeg lidt af hvert. I sommeren 2020 oplevede jeg eksempelvis, at en mandlig toastmaster fra et bryllup siger, at jeg er smuk og undrer sig over, at han ikke har set mig til festen. Jeg svarer, at jeg er forsangeren i bandet, hvortil hans respons er: ’Nå, jeg troede lige, at gutterne havde købt en lækker dame til mig’. Han rører mig efterfølgende på maven. Jeg oplever generelt ofte, at mændene kommer for tæt på, når vi har spillet et job. Der er et ubehageligt magtforhold i de situationer, da de er potentielle, fremtidige ’arbejdsgivere’. Man bliver derfor bange for at sige fra, for hvad hvis det koster mig og mine kolleger indtægt i fremtiden?” (Artist, freelancemusiker og kandidat fra konservatoriet)

”En ung producer gennemtrumfede sin holdning til min musik i så høj grad, at jeg endte med at udgive en debutplade, hvor jeg sang helt anderledes. Jeg skammede mig så meget over resultatet, at jeg gik ned med stress og fik tinnitus.” (Sanger og komponist)

”Jeg var korsanger i et stort dansk orkester. Guitaristen i orkestret var en del ældre end mig og havde ofte grænseoverskridende kommentarer, jeg måtte sige fra overfor. Men da han ville lave en plade, og spurgte om jeg ville være med, så jeg det som en stor mulighed. Jeg sendte nogle numre til ham, men fik kun nedladende kommentarer og kritik retur. Mit bud er, at jeg fordi jeg gav ham modstand, og ikke lod ham manipulere med mig, blev jeg uinteressant.” (Sanger)

”Da jeg var 17 år, fik jeg mulighed for at være med i melodi grand prix. Noget, jeg altid havde drømt om. En ældre herre, der vandt grand prixet i 80’erne, havde skrevet sangen. Allerede da sangen skulle indspilles, var han enormt grænseoverskridende. Det kulminerede dog, da vi skulle til et stort show sammen. Dagen før showet ringede han til mig og bad mig om at tage ’en stram sort kjole og stiletter på og ingen jakke’. Naiv og ung som jeg var, ankom jeg dagen efter i det tøj, han havde ønsket. Selvom det både var bidende koldt, og jeg ikke var vant til høje sko. Aftenen var frygtelig. Han flettede fingre med mig, kyssede mig på kinderne og holdt på mit lår. På den røde løber insinuerede han, at jeg var hans kæreste. Aftenen endte med, at han spurgte, om jeg ville med ham hjem. Jeg sagde nej. Efterfølgende blokerede jeg ham alle steder, jeg kunne og turde ikke komme i centrum af min by i frygt for at møde ham. Jeg har aldrig hørt, om sangen kom med.” (Sanger og sangskriver)

LÆS OGSÅ: LEDER: Ungdomsfiksering er en skadelig magtfaktor i musikbranchen

”I forbindelse med en pladeindspilning med to ellers meget feminiserede mænd fik jeg at vide, at jeg var besværlig, på tværs og havde nej-hatten på, da jeg selv ville bestemme retningen for min plade. Jeg betalte selv for hele gildet. På selv samme plade skulle jeg kæmpe for at blive krediteret som producer – selvom vi havde skabt musikken på lige fod. Jeg endte med en titel som co-producer, mens de to andre fik producer-titlen. Det skete på trods af, at jeg havde indspillet og klippet mine vokaler selv. Det blev den sidste plade, vi tre indspillede sammen.” (Sanger og komponist)

”Jeg læste Music Management og havde derfor økonomi på Handelshøjsskolen. Vi var et hold på seks personer, hvoraf jeg var den eneste pige. Efter et halvt års undervisning spørger vores mandlige underviser mig – foran alle andre: ’Nå, men hvilken børnehave arbejder du så i?’ Det var ment helt seriøst. Han kunne slet ikke koble kvinder og musik. Og vi taler vel at mærke om en højere læreanstalt i 00’erne, og linjen var Music Management.” (Projektmedarbejder i musikbranchen)

”En af landets allermest kendte producere, der sidder i X Factor, var gentagne gange under en ep-produktion så grov i mælet, at jeg flere gange krøb ud på toilettet for at græde i skjul og samle mig selv op. Han fik mig til at ændre alle tekster, så de fremstod meningsløse og jeg som en 13-årig sexdukke. Han var helt vild med det og ville pitche det til Universal. Men jeg kunne ikke genkende mig selv i det, så jeg endte med at nægte, at det blev udgivet.” (Sanger og komponist)

”En studieproducer introducerede mig for en anden stor producerkanon. Til et møde udtalte den magtfulde producer, at han kunne spare mig for syv års hårdt arbejde i branchen. Produceren sagde, at jeg skulle gå hjem og tænke over det. Noget tid efter ville studieproduceren snave, og jeg sagde tydeligt fra. Kort efter fik jeg at vide, at projektet var droppet. Helt uden forklaring. Jeg følte dengang og nu, at projektet døde, fordi jeg ikke ville lægge krop til studieproducerens tilnærmelser. (Sanger, guitarist og sangskriver)

Som nyansat redaktør var jeg nødt til at fyre en skribent, der havde været tilknyttet mediet i mange år. Skribenten kaldte min forgænger, der havde siddet på posten i 20 år, en "hædersmand" og mig en "uerfaren pige". Han havde efter eget udsagn ”meget lidt tiltro til mine provinsielle åndsevner og mine generelle evner.” Efter en periode med alvorlige klager fra en artist, som vedkommende havde interviewet, manglende aflevering af materiale samt offentlig chikane af mig som person og smædekampagner mod vores arbejdsplads, var jeg nødt til at sige fra og fyre ham – på trods af evige formaninger fra især én tæt kollega om at lade ham blive. Generelt manglede jeg opbakning fra mit professionelle bagland, selvom skribenten var kommet med udtalelser som, at ”jeg bare er en uerfaren pige i en position, jeg ikke mestrer og er midt i et oprør mod mænd”, samt at han ”mistænker der i den generelle #metoo-forvirring er en særlig tilfredsstillelse i at fyre en ældre mandlig løsarbejder, der ovenikøbet er af københavnsk observans.” Fyringen kom som et chok for ham. Han tog til genmæle på sin offentlige Facebook-profil, hvorimod jeg holdt vores diskussioner internt. Efter et halvt års stilhed genoptog han pludselig sagen. Han gik atter i kødet på mig og mine evner som redaktør. Det var ubehageligt og underminerende, og jeg lå søvnløs. Jeg tog derfor til genmæle offentligt og fik (næsten) lukket munden på ham.” (Sidsel, chefredaktør på GAFFA)

__________

Som beretningerne afspejler, er sexisme en konstant underliggende faktor for en stor del af kvinderne i den danske musikbranche. Spændvidden ligger fra krænkende kommentarer og manglende kreditering til forliste projekter og grænseoverskridende chikane, men vigtigheden er indiskutabel i begge ender af skalaen. Anna Lidell, der er forkvinde i brancheorganisationen DJFBA, forklarer hvorfor.

– Kvindernes udsagn er en blanding af såkaldte milde tilfælde og kategoriske overgreb. Men ved at acceptere de milde tilfælde bidrager man til at legitimere en kultur, hvor de ekstreme tilfælde kan finde sted.

Fællesnævneren for størstedelen af historierne er magt. En magtforskydning mellem kønnene, der har fået mange kvinder til at fortie sandheden. Anna Lidell mener, at det i høj grad hænger sammen med musikbranchens struktur.

– Branchen er karakteriseret ved kombinationen af mange løse ansættelser og et stærkt passioneret fag. Derfor tør slående mange ikke sige fra, når de oplever diskriminerende adfærd. Tænk, hvor meget talent vi er gået glip af på den bekostning. Hvis vi har en kultur, hvor det at sige fra ikke bringer noget godt med sig, er der langt igen.

Anna Lidell fortæller, at det vidner om musikbranchens dysfunktionelle økosystem, der skal ændres markant, hvis vi skal have et ligevægtigt musiklandskab.

– Vi er nødt til at lave en gennemgribende kulturændring, og det skal vi gøre sammen, forklarer Anna Lidell, der samtidig fremhæver, at alle aktører er en del af løsningen, og de derfor skal stå sammen som brancheorganisationer. Selvsamme blev for nyligt stadfæstet i et åbent brev, hvor DJFBA sammen med DAF, Musikforlæggerne, DKF, JazzDanmark, DPA, Tempi og Rosa under overskriften ”Sexismens tid er forbi – også i musikbranchen” stiller sig i fælles front i kampen mod sexisme. Gruppen er ifølge Anna Lidell netop nu ved at koordinere deres indsats, og hun opfordrer til at holde øje med de enkelte organisationer for konkrete initiativer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA