x

Kiss-ikonet sælger sit kæmpehus i Californien: "Uacceptabelt skattetryk"

Kiss-ikonet sælger sit kæmpehus i Californien: "Uacceptabelt skattetryk"

"Nok er nok"

Kiss-bassisten og -sangeren Gene Simmons sælger nu sit luksuriøse palæ i Beverly Hills, Californien. Han siger, at årsagen er et "uacceptabet" skattetryk, skriver The Wall Street Journal.

Simmons købte huset i 1986 for knap 1,5 millioner dollar. Nu er denne ejendomsperle 22 millioner dollars værd. For det får køberen blandt andet en tennisbane, en pool med vandrutschebane og en parkeringsplads til 35 biler. Fotos inde fra huset viser også et rum fyldt med Kiss-merchandise.

"Californien og Beverly Hills har behandlet mennesker, der skaber jobs dårligt, og skattetrykket er uacceptabelt. Jeg arbejder hårdt og betaler skat og vil virkelig ikke synge en "Beverly Hills blues". Men nok er nok," siger Simmons til The Wall Street Journal.

Simmons og hans kone flytter nu til en 12 hektar stor ejendom beliggende ved bjerget Mount Rainer i staten Washington.

Se billeder af herlighederne her

Kiss kan i øvrigt opleves på Copenhell 2021 som del af deres afskedsturné.

LÆS OGSÅ: Fire rockmyter der har vist sig at være sande


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA