x

GIRLCRUSH-INTERVIEW: Ornamenteret alvor pakket ind i relaterbar naivitet

GIRLCRUSH-INTERVIEW: Ornamenteret alvor pakket ind i relaterbar naivitet

 – Grunden til, at vi ikke har spillet i bands, før vi startede vores band, var, at vi følte, at det var en ret mandsdomineret verden, som var svær at komme ind i, siger bassist Marie Svendsen, da jeg spørger ind til trioen girlcrushs udtryk, når de stiller sig op på scenen. Og på mange måder er girlcrush den absolutte antitese til den mandsdominerede rockmusik med læderjakke og fallos-guitar. På rekordtid har gruppen fået en medvind, som er ret vild, når man snakker om dansk rockmusik i 2020.

– Det var ikke meningen, det skulle være et seriøst projekt, siger Svendsen, og trommeslager Andrea Pronk Jacobsen tilføjer: – Vi ville bare vise vores sange til vores venner.

Det er den charmerende naivitet, der går igen hos de tre musikere, men alene at successen kom bag på medlemmerne i girlcrush, er et testamente om, hvor stærke sangene de skriver sammen er.

– Jeg har det sådan, at jeg hellere ville være en del af publikum, og jeg ved ikke, hvorfor jeg er endt oppe på scenen, siger guitarist Nat Stallbaum, som samtidig er grunden til, at bandet oprindeligt blev dannet. Man kan spørge sig selv, hvorfor Nat og pigerne overhovedet var interesseret i at starte et band, hvis drømmen om at leve det vilde rockstjerneliv ikke rigtigt har været der. Stallbaum mener selv, at det var naturligt at danne girlcrush, og at bandets tilblivelse var et resultat af, at de selv søgte en optur efter en svær periode. – At kunne overkomme at starte et nyt projekt gav ligesom et opsving.

De gode popører

Bandets medlemmer kommer alle fra andre kunstneriske baggrunde, men hvor kommer popsangene fra? Svendsen har gået til sang i mange år, og det er muligvis derfra, at hun har udviklet et popøre. Stallbaum tilføjer: – Jeg begyndte at skrive sange, da jeg var 14 år og var mest inspireret af Avril Lavigne. Hun skrev sange, og jeg var også forelsket i hende. Jeg lærte guitar og begyndte at skrive sange.

Det var sangene, der fik Stallbaum til at lede efter et band: – Efter en lang pause skrev jeg en sang, og min ven – girlcrushs producer (Tobias Ingemann, red.) – syntes, det var en mega god sang, og så tænkte jeg, at jeg skulle lave et band.

Det er dog ikke Stallbaum, der leverer alle sange i girlcrush, for alle medlemmer skriver og synger. Bandet forlod først øvelokalet efter et år – hvilket gjorde, at lyden allerede var formet, inden bandet havde spille live. – Vi prøvede at spille, og så kom lyden, siger Andrea Jacobsen, og Svendsen tilføjer: – Vi formede den jo i fællesskab.

– Jeg synes godt, vi kan høre, når en sang ender med at lyde som noget, vi gerne vil have den til, siger Stallbaum. – Det er mere emotionelt, end det er afhængigt af æstetiske overvejelser.

girlcrush udgiver deres debut-ep 20. november som en skarp præsentation af bandets lyd. Gruppen har brugt coronakarantænen til at arbejde på et album. De har åbnet for at eksperimentere med sangstrukturer og synthesizer. – Emnerne er stadig de samme, men vi forsøger at lege med stemningen, så det er blevet lidt mere ornamenteret, siger Stallbaum. Det er et godt ord! Det kan vi sige, vores nye album er.

Punken som talerør

Girlcrushs sange handler primært om identitets- og kønspolitik, queer-kærlighed og stupide mænd. Det var, ifølge bandet selv, budskabet, der drev projektet i første omgang. Men en ting, der bliver skrevet mindre om, er bandets afsæt i punkens lyd. Hvorfor valgte de punken som talerør? – Vi kunne jo ikke rigtigt spille på vores instrumenter, da vi startede, ud over Nat der spillede lidt guitar, og man kunne slippe af sted med ikke at være så teknisk kompliceret, svarer Marie Svendsen. – Og så har punk har et godt politisk potentiale, som en modstandsbevægelse. Vi ville gerne skrive nogle sange, som havde et modstands- og politisk indhold.

Men lytter girlcrush så kun til punk? – I øjeblikket lytter jeg mest til pop, svarer Nat Stallbaum. – Men da jeg ville lave et band, ville jeg gerne lave et band, der var som Ramones. Det var meget den slags lyd, jeg gik efter med mit guitarspil.

– Vi er måske blevet dømt meget hårdt på ikke at være mænd, der spiller punk, siger Svendsen, og Stallbaum tilføjer: – Det er sært, når der originalt er en meget feministisk vinkel i punk.

– Men vi er jo heller ikke en del af punkscenen, slutter Nat Stallbaum. – Vi er mere poppunk.

HVEM:
girlcrush er fra København, men fandt hinanden online og består af Nat Stallbaum (vokal, guitar), Marie Anna Svendsen (vokal, bas) og Andrea Ida Pronk Jacobsen (vokal, trommer). De fandt hinanden på Facebook i gruppen ”Ugidelige feminister”.

HVAD:
girlcrush er en vaskeægte poppunk-trio. Musikken er punket og hurtig, og teksterne kredser om køn, feminisme, seksualitet, identitet og uduelige mænd. Dog er musikken præget af en umiddelbar, poppet sødme, der kan høres på en række singler, som har været udgivet i 2019 og 2020.

HVOR:
girlcrush gik hurtigt fra øvelokalet til at blive booket på Roskilde Festivals Rising-scene i 2019. Trods den evindelige pandemi spiller gruppen koncerter i efteråret, blandt andet på Richter i Gladsaxe og Kayak Bar på Christianshavn. Den nye, selvbetitlede ep kommer til november.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Candyflosspunk bider fra sig på debut




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA