x

Her er årets 10 mest læste albumanmeldelser

Her er årets 10 mest læste albumanmeldelser

Mange seksstjernede anmeldelser på listen

Året går på hæld, og som sædvanlig bruger vi anledningen til at kigge tilbage på de 10 mest læste albumanmeldelser det forgangne år. Et år, der som bekendt har budt på store udfordringer, ikke mindst for kulturlivet, men der er heldigvis kommet masser af spændende album, og blandt de 10 mest læste albumanmeldelser finder vi, ikke helt overraskende, mange udgivelser med topkarakter. Klik på overskrifterne for at komme til hele anmeldelsen. Rigtig godt nytår!

10. GinmanBlachmanDahl: The Velvet Blues ******

"FedtFedtFedt. At lytte til Ginman, Blachman & Dahls nye album, The Velvet Blues, er VidunderligtVederkvægendeVanedannnende. For så sensitivt, sanseligt og swingende spiller trioen, at jeg tager mig selv i at sidde og smile fra start til slut, imponeret og henført. Næsten lykkelig." (Ivan Rod)

9. Hugorm: Folk skal bare holde deres kæft (ep) ****

"Der er både tekst- og lydmæssigt en masse indestængt vrede og følelser, der bliver spillet og sunget ud på de seks sange, som udgør trioens første udspil. Hvilket især gør sig gældende på titelnummeret, der lyder som Depeche Modes Barrel of A Gun, som bliver (ind)spillet af Massive Attack. Det er bestemt ment som en ros. Når først man lige har vænnet sig til, at Kvamms vokal er indpakket i alverdens effekter. Det tager sin tid, skal jeg hilse og sige. Og selvom det eksempelvis bidrager positivt til titelnummeret, forstyrrer det ”Siger lige ingenting”, således at den musikalske paranoia, der givetvis er efterstræbt, blot bliver en anelse hysterisk, og det mørke, forvirrede tomrum fordufter og bliver desværre afløst af unødvendig støj. (Esben Suurballe Christensen)

8. Benjamin Hav: Dit syge dyr *****

"Benal-frontmanden har lavet en Barselona og kastet hele to plader efter det nye hungrende årti. Oven på Spice Up Your Life kunne man forvente en umiddelbar tosomhed eller dialektik i de to udgivelser, men de komplementerer ikke hinanden på den mest åbenlyse facon. Dit syge dyr er den bedre af de to med den åbenlyse årsag, at Hav lyder mere som sin egen over nogle mere afrundede produktioner, der alligvel adskiller sig mærkbart fra Albert Wanschers stil." (Jens Dræby)

7. Phoebe Bridgers: Punisher ******

"Punisher er noget så sjældent som et perfekt sammenskruet album, med en start og en slutning. En plade med en personlighed i front, der ved, hvad hun vil, hvor hun vil hen, og hvordan det skal gøres. En kvinde, der tør at balancere det vittige, det skrøbelige, det brutale og det personlige på en yderst original måde. Det er lang tid siden, nærværende anmelder har siddet med et så helstøbt album i folk- og songwriter-genren, men Punisher tager alligevel titlen som årets mest helstøbte album indtil nu og er det foreløbige højdepunkt i Phoebe Bridgers' diskografi. Samtidig er det en væsentlig fornyelse af genren, som man kan lære meget af." (Simon Heggum)

6. (0): SkamHan ******

"Fordelt over syv numre blæser bandets eftertænksomme og progressive black metal sig igennem genrer og transcenderer lige dele aggressivt (”Skarntyder”) og tålmodigt (”Rød Glorie”) både vital vrede og sugende sortsind. SkamHan insisterer med andre ord på at ruske lytteren godt igennem, mens den kryber godt og grundigt ind under huden." (Michael José Gonzalez)

5. EOB: Earth *****

"En virkelig vellykket blanding af folk, ambient, alternativ rock og elektronisk finesse, med en sidemand, der endelig har fundet sig egen stemme. Det positive budskab om at stå sammen som mennesker er et virkelig aktuelt budskab i en tid, hvor coronakrisen overskygger den skinnende sol. Den fest, vi er inviteret til, i Ed O’Briens digitale neohippie-verden, er en fest, som alle burde være med til. Earth er en bemærkelsesværdig overraskelse fra en helt igennem knuselskelig fyr, og der skal lyde den højeste anbefaling herfra." (Simon Heggum)

4. Red Warszawa: Lade ***

"Alle, der er glade for dum 90’er-humor, ordet pølle, jokes om at få den i røven og pap bør give Lade mindst et lyt. Og så tage til koncert med bandet, når krisen er ovre. Alle, jeg kender, der har været til en Red Warszawa-koncert, er endt på skadestuen. Alle." (Simon Heggum)

3. Run the Jewels: RTJ4 ******

"Mens Amerika står i flammer, og en virusinficeret verden skriger sig hæs i higen efter retfærdighed, er altid træfsikre Run The Jewels klar med soundtracket, og det er hårdt og tungt. Jamie og Mike har alle dage været socialt bevidste, og harmen og indignationen er på ingen måde aftaget, så de efterhånden uhyggeligt realistiske dystopier fra deres mesterlige tredje album fortsætter på RTJ4. De har fået mere end nok af al verdens bullshit, og det kan mærkes på en plade, der sitrer af intensitet og helhjertede indsatser fra Mike og El-P." (Michael José Gonzalez)

2. Dizzy Mizz Lizzy: Alter Echo *****

"I de senere år har flere medier berettet om, at tidens popsange og ikke mindst introerne til disse er blevet kortere grundet streamingtjenesternes indtog og SoMe-generationens tilsyneladende sparsomme koncentrationsevne. Hvis ikke der hele tiden sker noget nyt, klikker folk væk. Dizzy Mizz Lizzy er tydeligvis gået i den modsatte retning på deres fjerde album. Sangene på Alter Echo er deres langsomste, længste og også tungeste til dato, og inspirationen fra både 70’ernes hardrock og prog og 90’ernes stoner rock er tydelig, med masser af distortion og andre effekter på guitaren og massive trommer." (Ole Rosenstand Svidt)

1. Jung: Blitz ******

"Det er med popsange, som det er med forelskelse: Nogle gange så er den der bare. Put den følelse i 10. potens, og du får Blitz. Jungs længe ventede debutalbum leverer nostalgisk elektropop i et helstøbt feel good-univers, der vil give alle med forkærlighed for 80’erne kuldegysninger af bare begejstring. Det lugter lidt af både Kliché, TV-2 og Dodo and the Dodos tilsat en barytonvokal a la Rick Astley." (Nicoline Steen)

LÆS OGSÅ: Her er årets 10 mest læste nyheder

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA