x

PATINA-INTERVIEW: En trio i dynamisk kredsløb

PATINA-INTERVIEW: En trio i dynamisk kredsløb

Den svendborgensiske gruppe har fået avancerede trommegrooves og slagtøj ud i æteren. De er blevet skabt ud fra solidt venskab og ønske om at udfordre kassetænkningen i dansk popmusik. Nu har de udgivet deres debutalbum, der både vender livet, døden, og hvad man gør, når man brænder inde med kreativ energi i en verden, der pludselig står stille.

Det hele startede med, at to gamle venner mødtes og spillede lidt musik. Så kom en tredje forbi med en tekst. Nu er gruppen PATINA – som vindere af KarriereKanonen og med fast plads på P3’s rotationslister – lykkedes med at bryde igennem i 2020 og har udgivet debutalbummet Drømmefanger.

GAFFA møder de tre medlemmer Søren Bastrup Bojsen, Mads Skov Hansen og Gregers Møller Jensen i bedste corona-stil over Google Meets, hvor de befinder sig hjemme i Gregers’ lejlighed i København.

Egentlig var det meningen, at den sidste del af deres Danmarksturné netop skulle have fundet sted, men sådan blev det ikke.

– Efterårsturnéen er blevet udsat for 325. gang, siger Søren, mens der grines lidt og trækkes på skuldrene ved køkkenbordet.

PATINA har til gengæld haft masser af tid til fordybelse i studiet, hvor de har brugt det seneste års tid på at producere debutalbummet Drømmefanger, siger Gregers:

– Det har været fedt at finde ud af, at vi godt kunne arbejde sammen uden det performative element. Vi har jo altid spillet meget sammen live. Det går helt tilbage fra før, vi gik i gymnasiet. Koncerterne har været en stor del af musikken for os. Det har det altid været.

Fra latinamerikansk marimbaorkester til venskab 2.0

Mens Søren, Mads og Gregers sidder dér, er man ikke i tvivl om, at de er gamle venner, og at de går op i at give hinanden plads – og taletid. Der er masser af grin og små sidehistorier, men også pauser, så alle får fortalt om PATINAs begyndelse, proces og håb.

Det hele startede i et marimbaorkester på Svendborg musikskole, hvor de alle tre brugte en stor del af deres fritid som folkeskole- og senere gymnasieelever.

Mads: – Det var her, vi lærte at tage den her fællesskabsfølelse med ind i musikken. Den sammenspilsenergi, vi lærte her, har vi taget med videre.

PATINA-projektet blev dog først søsat flere år senere, da vennerne slog hovederne sammen igen i deres sabbatår.

Mads: – Efter gymnasiet mødtes Gregers og jeg, hvor vi prøvede at lave noget lyd. Så kom Søren til med nogle sangtekster, og pludselig havde vi den her treenighed kørende. 

Søren: – Gregers og Mads mødtes og skabte et univers, jeg virkelig kunne relatere til. Og så startede vores venskab på en eller anden måde i version 2.0 derfra.

Til at starte med mødtes gruppen ikke så tit, hvert kvartal, men produktionen og efterspørgslen af musikken voksede hurtigt.

Søren: – Pludselig havde vi tre sange, som vi blev enige om, at vi var nødt til at udgive. P6 Beat fik dem i hænderne og syntes, at det lød fedt. Vi havde ikke engang besluttet os for, hvad vi skulle hedde endnu, så vi fik pludselig travlt!

Gregers: – Ja, vi brainstormede en del på navnet på en frisk cykeltur, hvor vi blev enige om navnet PATINA i kraft af, at vi er gamle venner, og at det er et ord med tre stavelser, og så er det slagkraftigt. Det er ikke noget, man bruger så meget i daglig tale, og det havde nogle værdier, vi godt kunne lide.

Inden for et år spillede gruppen en udsolgt debutkoncert, blev udvalgt til KarriereKanonen – som de ovenikøbet vandt – og kom med som opvarmningsband på Alphabeats efterårsturné.

Søren: – Det har været en meget intens tur. Vi startede med at lave noget musik selv, som vi syntes havde en fed energi, og før vi fik set os om, begyndte udefrakommende også at synes, at den her lyd og det her lyriske univers var interessant.

Vil give dansk musik en kompromisløs svingom

De tre frontmænd gør det klart, at de er trætte af at inddele musik og gruppedynamikker efter de firkantede normer, man ser alle andre steder. Kassetænkningen skal skride langt væk. De vil vende op og ned på rollerne og forventningerne til musikere, og det kan ses i deres live-konstellation, som er en oplevelse i sig selv: Her er bandet syv mand høj, hvor Søren, Mads og Gregers som frontmænd roterer mellem trommer, guitarer, keyboard og mikrofoner i pendulfart. Ingen stjæler rampelyset, og alle elementer skal have lige meget opmærksomhed.

Når I optræder, roterer I jo rundt som bare fanden. Det ser man jo ikke mange steder, specielt ikke i en dansk kontekst. Hvordan er I kommet på det koncept? 

Gregers: – Det er ikke noget, vi er kommet på, men det er faktisk et alternativ for, at sangene overhovedet kan udføres. Vi skriver sangene sammen, og derfor har de nogle elementer, som kræver tre performere. Nogle gange ligger stemmelejet rigtig godt til Søren, og andre gange er det noget, jeg bliver nødt til at fortælle og synge. Det begrænser processen, så vi var allerede nødt til at finde en løsning fra starten af. Det er mere…

Mads: – … Det er kompromisløst. Skal vi ikke kalde det det? Vi er syv mand høj, når vi spiller live, fordi vi har lavet noget musik, som virker bedst håndspillet. Det er på baggrund af, hvad sangene vil, og hvad sangene skal, og hvordan de bedst kommer ud over scenekanten. Vi gør alt, hvad vi kan for, at det skal være så elegant som muligt.

Søren: – For mig er det en ret stor frihedsfølelse. I stedet for at være i et band, hvor det er en mand eller kvinde, der skriver alle sangene og synger dem, så er det vildt dejligt, at vi giver plads til hinanden. At spille i et band er først og fremmest et venskab og et fællesskab, hvor alle skal bidrage. Hvis man lægger sit eget ego lidt til side og fyrer i fællespuljen, så får man faktisk skabt en utrolig smuk og nærværende oplevelse. Det er jo det, musikken kan. Den skal kunne samle folk, og med den konstruktion, vi har, så er der en smuk forløsning. Vi har ikke en fast vej – vi tør godt hoppe ud ad nogle nye stier, og så samle det hele på en ny måde.

Kan det ikke være svært at finde en balance? Er der ikke nogle gange én af jer, der kommer til at tage over?

Mads: – Jeg tror, det handler om at give plads. Fællesskabet er en del af vores musikalske opvækst, og det fylder bare rigtig meget i det her projekt. Det er ligesom dét, der har gjort, at det fungerer, selvom det overhovedet ikke er normen.

Gregers: – Vi har alle tre altid været kreative og fulde af outputs, så det var nok ganske naturligt, at det kom til at rotere mellem os tre, frem for at vi skulle have en fjerde, som skulle være forsanger. Vi havde mod på at kaste os ud i, at vi alle tre kunne stå forrest på scenen, og det har vi været glade for lige siden.

Grænsebrydende sangskrivning

Man skal ikke lytte længe til PATINAs numre for at forstå, at de har planer om at udfordre den gængse lytter med deres musik. Og det er de lykkedes ganske godt med. Deres legende og rytmiske tracks er røget ud på rotationslisterne, og den mest populære – som du med garanti har hørt, hvis du har en radio derhjemme – er singlen ”Flammer rammer”. Sangen er det mest spillede nummer på P3 i 2020 og handler om, når den kreative gnist går ud og tændes igen.

Hvad ligger bag ”Flammer Rammer”? 

Gregers: – Legesyge og kreativitet, men også noget med ensomhed. Vi havde lige siddet og haft fornemmelsen af, at der ikke var noget på spil, hvor vi ramte den samme mur igen og igen. Det handler om at få tændt den ild og finde noget kreativitet, selvom man godt kan føle sig rastløs og tom.

Søren: – Fuldstændig. Selve fundamentet for sangen er blevet skabt i Svendborg, hvor vi havde en af vores tidlige sessions. Vi skulle mødes i to dage for at lave noget musik, der var gået lidt stilstand i det, og der var kommet lidt krisestemning.

Krisen blev dog afværget både i skabelsen af ”Flammer rammer” og gruppens øvrige sange.

De tre gutter er oprindeligt trommeslagere, og det giver musikken et stærkt rytmisk fokus. PATINA blev dog hurtigt klar over, at der skulle vokal og melodier i spil for at skabe den substans, de ledte efter:

Mads: – Med trommer og percussion som hovedinstrumenter er det sgu svært at fortælle en historie. Man kan godt prøve, men det vokale rammer på en helt anden måde. Det fandt vi ud af i vores sangskrivningsproces, hvor vi egentlig bare begyndte at åbne munden, mens mikrofonen var tændt. Og det gik jo meget godt.

Vokal og melodier kom til, men kærligheden til de vilde trommegrooves holdt ved. PATINA synes nemlig, at det er ganske sundt at udfordre lytteren eller koncertgængeren, så man ikke bare kan klappe med på 2 og 4 i deres sange:

Mads: – Rent musikalsk kører vi jo meget den her trommeslager-stil, når vi skriver vores musik. Der er jo det her break i nummeret (”Flammer rammer”, red.), og det altid er sjovt at spille live. Folk kan ikke længere bare klappe videre på samme puls, når der kommer de her hits.

Rytme, taktslag og tællinger er et grundprincip for PATINA, som også har taget den horisontale og talbaserede forståelse fra trommerne og slagtøjet ind i deres sangskrivning. Starten til ”Flammer rammer” lyder for eksempel:

”Firkantede rum / Trekantede tanker / Total geometri i flammer, der rammer…”

Søren: – Sproget er jo helt genialt at bruge. I ”Flammer rammer” bliver der jo benyttet nogle tal. For mig at se, så er talsystemet jo et lige så stort system, som vi er vant til fra alfabetets A-Å.

Artiklen fortsætter under videoen

Livet, døden, drømmen

PATINAs debutalbum Drømmefanger ramte gaderne den 26. februar. Og nej, navnet skal ikke forbindes med den kitschede accessory, mange af os havde hængende over sengen i 00’erne.

Gruppen siger selv, at pladen er et resultat af at gennemleve en tid, hvor livet, døden og drømmene har virket stærkere og tættere på end nogensinde. Alle tre elementer har vist sig i glimt for gruppen i 2020, og de glimt har de prøvet at fange og nedfæste på et album.

Søren: – Det lyder virkelig stort og fint, men for mig har skabelsen af pladen virkelig handlet om konfrontationen med livet og døden og den tid, vi har her på jorden. Jeg kørte galt på en motorvej i en soloulykke, og det gjorde, at jeg sad tilbage med en følelse bagefter, hvor jeg virkelig var ved siden af mig selv og følte en form for grundangst for ikke at være her mere.

Gregers: – Vi er jo alle sammen tætte, så den oplevelse smeltede vi alle sammen ind i. Vi har alle tre kunnet finde en kreativitet i den tematik og grænsesøgen.

Ulykken er kulmineret i PATINAs tredjesingle ”Omvendt forsvar”. Teksten lyder blandt andet:

“Hjerteslag på overtræk / desperat facon / røde slag mod kisten / ja, det’ bankende tomt...”

Søren: – Udgangspunktet for sangen er en følelse af, at livet simpelthen bare forsvandt mellem mine hænder. Ulykken skabte en form for nærvær, som jeg lægger utrolig meget vægt på i min dagligdag og mit liv nu.

Albummet er også skabt ud fra andre oplevelser, gruppemedlemmerne har haft, men det vigtigste for dem er egentlig, at lytteren selv fortolker sangene.

Mads: – Det kunne være totalt fedt, hvis folk har lyst til at tage stilling til musikken og spejle sig selv i den. Det er jo det, vi oftest gør, når vi ser noget kunst, som rører os. Den stemning håber jeg, at vi kan sætte i gang hos folk. Det er vigtigt, at lytteren selv tager stilling til, hvad vores tekstunivers gør for dem. Alle de oplevelser og livsændrende øjeblikke, som vi har skrevet om, håber vi, at andre danskere kan relatere til.

Artiklen fortsætter under videoen

Gennembrud i kaosåret
Drømmefangers tematikker falder godt i hak med meget af det, som 2020 og coronapandemien har bragt med sig. Døden er kommet tættere på, livet har stået stille, og den kreative energi har manglet sit afløb.

Hvordan synes I, det har været at bryde igennem i så sindssygt et år som 2020?

Gregers: – Jeg synes egentlig, at det har været fedt. Jeg synes, at vi har klaret det skidegodt. Jeg har ikke følt mig så meget på røven, fordi vi har været så sammentømrede.

Søren: – Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at det har været et mærkeligt år. I stedet for at være i konstant frustration over, at vi ikke kom ud og spille på festivaler og turné som planlagt, må vi bare affinde os med, at vi mennesker er levende organismer, ligesom en virus er. Vores præmis for at leve er jo, at vi tilpasser os naturen, og det her er et eksempel på, at man nogle gange er nødt til at lave en omstilling. Og hvis man har en drøm, man brænder for lige så meget, som vi gør, så bliver man også nødt til at komme op på hesten igen.

Mads: – Vi kom jo også ud, da man stadig måtte holde siddende koncerter i efteråret. Der nåede vi faktisk ud til 12 byer. Vi missede de sidste koncerter, som var de store byer i landet, men vi nåede ud til Aabenraa, Kolding og de lidt mindre byer. Det var fandeme en fornøjelse, for der findes virkelig også mange mennesker derude.

Hvad er håbet så for 2021?

Gregers: – Vi håber, at vi kan komme ud og fortælle nogle historier igen til folk. Det tror vi, de trænger til. Det trænger jeg til.

Søren: – Jeg glæder mig helt umådeligt meget til at udgive pladen. Jeg glæder mig til, at den kommer ud og leve, og vi kan give afkald på det dyrebareste, vi har. Jeg glæder mig til at få lov til at tage ud og spille nogle koncerter, hvor vi kan kigge folk i øjnene og høre, hvad de synes. Og så glæder jeg mig rigtig meget til, at vi kan kramme igen.

2020 har været en omvæltning på godt og ondt for PATINA, men det ændrer ikke på deres mission om at komme den kedelige kassetænkning til livs, som de synes den danske ungdom har haft hængende over hovedet alt for længe.

Hvis vi nu tager skyklapper på og kort glemmer corona, hvad synes I så er den største udfordring som upcoming musiker i Danmark?

Gregers: – Det kunne være fedt, hvis man som upcoming artist kunne gå på biblioteket og låne en bog, der hedder ”Sådan laver du et band”. Jeg tror virkelig, at den største styrke og svaghed er den her konkurrenceprægede kultur, hvor man søger rigtig meget ud og higer efter anerkendelse. Det er den der refleksion mellem at være ude og hjemme med sin musik, der kan være rigtig svær i vores kultur.

Hvordan synes du da, at kulturen er?

– Jeg synes, at man bliver bedt om at løse en opgave i vores ungdom. Og det er ikke altid ligetil, når man har en masse på hjerte. Ved den her Excel-agtige måde at gå i skole på er der ikke meget snak om, hvordan det er at være menneske, hvis ikke man selv spørger. Det spørger de sgu heller ikke om i musikbranchen. Det skal man selv bringe.

Mads: – Noget, der kan være svært, er den her klassiske tankegang om janteloven, vi har i Danmark. Den er oftest særlig svær i begyndelsen, fordi der ikke skal særlig mange negative ting til at vælte ens tro på et projekt. Ud over Gregers og Søren har vi også sparret med de fire andre livemusikere. Vi er alle tætte venner. Hvis man holder fast i det, så tror jeg, at succesen nok skal komme til én, hvis man kæmper for den.

BLÅ BOG:

PATINA består af Søren Bastrup Bojsen, 23, Mads Skov Hansen, 24, og Gregers Møller Jensen, 27, der alle tre agerer frontmænd og musikere. De producerer og skriver selv deres musik og tekster.

De kommer oprindeligt fra Svendborg, men er nu bosat i København.

Deres debutalbum Drømmefanger blev udgivet den 26. februar.

De er tidligere vindere af Karrierekanonen, og deres single ”Flammer rammer” er den mest spillede sang på P3 i 2020. Resten af deres efterårsturné, som blandt andet skulle gå til Aalborg, Aarhus, Odense og København er udskudt på ubestemt tid.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: En patineret boble fyldt med drømme


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA