x

REPORTAGE: Steppe-ulven blev uddelt i ligestillingens navn – og yndlingsaversion fik oprejsning

REPORTAGE: Steppe-ulven blev uddelt i ligestillingens navn – og yndlingsaversion fik oprejsning

Foreningen Musikbevægelsen af 2019 og Lars Lilholt fik aftenens største bifald

Hvis man skal konkludere to ting ud af årets corona-forsinkede uddeling af musikkritikerprisen Steppeulven, så er det, at 1) der er mindst lige så meget kvindeligt som mandligt talent på den danske scene (hvis man ellers skulle have været i tvivl) og 2) hvis man arbejder hårdt nok og længe nok, så kan man gå fra at være kritikernes yndlingsaversion til det stik modsatte og modtage årets fineste pris.

Showets to største bifald gik i hvert fald til modtagerne af henholdsvis Initiativprisen og Pionerprisen, der gik til henholdsvis Foreningen Musikbevægelsen af 2019 og Lars Lilholt. Førstnævnte er en forening for kvinder, non-binære og transpersoner, der arbejder for mere diversitet og ligestilling i musikbranchen og blandt andet har medvirket til at afdække grelle eksempler på sexisme i samme musikbranche, hvilket blandt andet Politiken og GAFFA har omtalt. Og Lars Lilholt behøver nok ikke den store præsentation.

Når man ser på aftenens vinderliste, viser den en nogenlunde lige fordeling af kvinder og mænd, med kvinderne i et lille overtal. Det understreger, at det ikke er så svært at finde talenter nok af alle køn, som man måske umiddelbart skulle tro – man skal bare lige kigge lidt længere end til top 40, og nogle gange er dét endda ikke engang nødvendigt.

Foreningen Musikbevægelsen af 2019 fik da også sendt en hyldest til Drew Sycamore, der er den første og eneste kvinde på listen over årets 10 mest spillede danske musikere i dansk radio og tv de sidste 10 år. Og i en ellers notorisk mandsdomineret kategori som Årets Producer var vinderen i år en kvinde, nemlig Astrid Engberg. Den første kvindelige vinder af kategorien i Steppeulvens 18-årige historie. I øvrigt har kun én kvinde vundet den tilsvarende kategori i 63 års uddeling af de amerikanske Grammyer, og det var i den klassiske producerkategori – den rytmiske er stadig 100 procent mandsdomineret.

Årets vinder af Pionerprisen var dog en ældre, hvid, heteroseksuel mand, Lars Lilholt. Men til gengæld en mand, der i perioder i sin mere end fire årtier lange karriere nærmest har været anmeldernes yndlings-hadeobjekt. En af mine velærværdige forgængere på GAFFA skrev eksempelvis i 1991 om hans album Med natten mod vest, at ”musikken hoster derudad som en Trabant i Alperne” – det var kort efter Murens fald. Men den, der slår den sidste akkord an, ler som bekendt bedst, og Lars Lilholt modtog prisen med blandt andet følgende begrundelse fra juryen:

”Lars Lilholt er en kulturbærer, som til trods for periodisk næserynken fra Kulturdanmark på usnobbet og mesterlig vis har næret, udviklet og populariseret vores fælles musikalske arvemateriale. Han er også en vejviser og et referencepunkt for alle, som aktuelt går på opdagelse i kulturarv, folketraditioner og ritualer i håb om, at fortiden kan give svar på, hvordan vi kan vikle os ud af det krisemorads, vi er havnet i. Han tilbyder en ukompliceret, frisættende og medrivende fortolkning på den komplicerede størrelse, som dansk folkelighed er.”

Lars Lilholt tog imod prisen med alt andet end jysk beskedenhed, da han sagde ”Jeg synes faktisk, jeg har fortjent den” – men viste sig så fra sin selvironiske side ved at fortælle en længere vits, hvis punchline var, at musikernes helvede er et sted, hvor alle er tvunget til at synge ”Kald det kærlighed” dagen lang. Hvorefter han spillede netop dén sang, som han i øvrigt fortalte er baseret på en tysk melodi fra 1600-tallet.

Ellers var aftenens store vindere Ganger, der modtog tre priser – Årets Udgivelse (albummet Tro), Årets Vokalister (de tre sangere Ninna Lundberg, Mille Marie Djernæs Christensen og Thomas Bach Skaarup) og Årets Tekstforfatter (Thomas Bach Skaarup). Et band med en ligelig kønsfordeling, i hvert fald i studiet. Årets Håb var dog et rent herreforetagende, det unge post-punk-/indierockband Joyce på baggrund af debutalbummet Formskifter.

Årets sang var til gengæld med tre kvinder, den ene desværre afdød, nemlig Natasja, Karen Mukupa og Tessas feministiske hiphop-anthem ”Til banken”. En sang, som oprindeligt blev indspillet i 2007, kort før Natasjas alt for tidlige død, men først blev udgivet i 2020, nu med et nyt vers fra hendes yngre åndsfælle Tessa. Sidste pris gik til den tidligere Under Byen-sanger Henriette Sennenvaldt, der blev Årets Komponist oven på sit første soloalbum, Something Wonderful.

To af priserne, Årets Musiker og Årets Livenavn, udgik grundet coronaårets voldsomme nedskalering af koncertudbuddet. Til gengæld var der masser af livemusik under prisuddelingen fra seks yngre, yderst talentfulde navne på den danske scene, igen med en ligelig kønsfordeling. Vi fik indiepop fra Søn, hiphop fra Sulka – efter eget udsagn "Danmarks næstbedste kvindelige rapper" – hardcore fra Eyes, soulrock fra Goss – der i øvrigt åbnede med et imponerende a cappella-nummer – indierock fra Brimheim og 90’er-inspireret rock fra Baby in Vain.

Konferenciererne var som sædvanlig Tilde Bang-Kristensen og Rune Hedeman, henholdsvis nuværende og tidligere P6 Beat-vært, der som noget nyt havde indrettet et sofaarrangement på scenen, hvorfra de interviewede udvalgte vindere. Prisuddelingen begyndte i øvrigt allerede klokken 17 og var omtalt som et matiné-arrangement, og måske derfor virkede publikum nogenlunde ædruelige – om end stemningen i salen var god.

Vi ses næste år – og sæt så kryds i kalenderen i 2051, hvor Volbeat modtager Pionerprisen.

VINDERNE AF STEPPEULVEN 2021:

Årets Håb: Joyce

Årets Vokalist: Ninna Lundberg, Mille Mejer Djernæs Christensen og Thomas Bach Skaarup (Ganger)

Årets Tekstforfatter: Thomas Bach Skaarup (Ganger)

Årets Producer: Astrid Engberg

Årets Komponist: Henriette Sennenvaldt

Årets Sang: Natasja, Tessa & Karen Mukupa "Til Banken"

Initiativprisen: Foreningen Musikbevægelsen af 2019

Årets Udgivelse: Ganger Tro

Pionerprisen: Lars Lilholt

Prisen uddeles af foreningen af Danske Musikkritikere, som består af musikskribenter fra dagbladene og musikmedierne Berlingske, B.T, Børsen, Dagbladet Information, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, GAFFA, Politiken, Soundvenue, Passive/Aggressive, Weekendavisen og Kristeligt Dagblad.  

LÆS OGSÅ: Steppeulven: Og de nominerede er...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA