x

KOMMENTAR: Kom så Danmark, lad os hylde vores etniciteter!

KOMMENTAR: Kom så Danmark, lad os hylde vores etniciteter!

Af Luna Bülow Ersahin (hun/hende) studerende på RMC og frontkvinde i AySay og Aske Døssing Bendixen (han/ham), producer og musiker i AySay, døssing og Total Hip Replacement. Kommentaren er udtryk for skribenternes egen holdning

Det er på tide, at vi åbner op for vores opfattelse af national identitet. Ligesom der er blevet kæmpet for udvikling inden for kønsidentitet eller seksualitet, må vi overgive os til en flydende identitetsskabelse og hylde dens kompleksitet.

Priden er en af de største festligheder i Danmark. Her fejres retten til at have forskellige seksualiteter, køn og meget andet. Tænk hvis vi havde et lignende koncept, hvor vi fejrede vores kulturelle forskelligheder. Hvor vi på landsplan fejrer og er stolte af alt det, som vores multikulturelle samtid rummer. Kunne det ikke være fantastisk? At nedkæmpe strukturel racisme, som tilsyneladende kun opløses, når man “opnår” noget for Danmark – som Erika de Casier så omsorgsfuldt og imødekommende sagde for et par uger siden til Kronprinsparrets Priser. Det er alle, der skal løfte ansvaret for en anti-diskriminerende verden sammen – ikke kun de minoriserede grupper. Pladsen skal med andre ord ikke tages, men gives. Man bliver ikke mindre af at give plads, tværtimod gør man kun sig selv og hinanden større. Det skal vi huske, både på et samfunds- og individuelt plan, og særligt majoriteter.

Kan vi ophæve den binære forståelse af danskhedens “er du dansker eller ej?”?

I AySay tager vi udgangspunkt i Lunas historie som født ind i flere kulturer. Vi laver musik på dansk, tyrkisk og kurdisk. Det er vores måde at fejre hendes kulturers rigdom og vores fælles historie, arv og nutid i en globaliseret verden. Musikken bliver måden, hvorpå Luna bedst tager retten til at være sig selv tilbage og illustrerer, at hun godt må være hel i stedet for halv. Den anden dag talte vi om, hvad det ypperste vi vil med vores musik er. I snakken kom vi ind på den aarhusianske forening og spillested, Det Turkise Telt, og deres mantra om at “gøre det ukendte mindre fremmed”, hvilket også indkapsler vores vision ret godt. Luna udtrykker: ”i Det Turkise Telt føler jeg mig fejret for hele min væren og baggrund uden at føle, at jeg bliver et totem for diversitet. Følelsen af at blive fejret frem for fremmedgjort er svær at beskrive. Sådan helt ægte fejret. Det stikker dybt”.

Så hvad kan vi gøre? Vi glæder os over, at den offentlige debats øjne er rettet mod de her emner med for eksempel Black Female Voices i DR huset, Erika de Casiers tale og foreningen Another Lifes rapport om diskrimination i den danske musikbranche – alle stemmer som gav os modet til at skrive denne kommentar. For nylig blev folketingsmedlemmet Sikandar Siddique overfaldet af racister, og det sker alt for meget i alle lag af samfundet. Lad os bruge det her momentum til at fortsætte og sprede flere ringe i vandet. Læs rapporten fra Another Life og andre studier og bliv bevidst om dine privilegier, internaliserede sexisme og racisme – for det ligger i os alle sammen. Den homogene myte om Danmark og danskhed er forældet. Aktivist Emma Holten sagde til et foredrag for nylig, at man skal bruge sin magt og indflydelse, hvor man kan. Lad os være på den rigtige side af historien og tage de svære snakke og handle på dem, så vi kan begynde at hylde hinanden for dem, vi er.

Vores fælles kultur ER kompleks – og det skal vi fejre.

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Musik kan flytte bjerge – hvis vi tør!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA