x

KOMMENTAR: Nu hvor alt er grønt, hvorfor går den danske musikbranche så i sort?

KOMMENTAR: Nu hvor alt er grønt, hvorfor går den danske musikbranche så i sort?

Ronny Morris er dansk sanger og sangskriver og debattør, bor til daglig i udlandet. Morris har haft sin musik med i nogle af de største amerikanske tv-serier, for hvilket han har vundet flere priser i USA. I 2013 udgav han Danmarks første Co2-neutrale album og kommer her med en opsang til sine danske kollegaer. Artiklen er et udtryk for skribentens egen holdning.

Vi lever i en tid, hvor alt synes at være muligt. En elbil flyver på snuden af en raket hen over Californiens nattehimmel, en student sender en tanke til en medstuderende i den anden ende af verden via en computer, og en pige fra Sverige formår at gøre, hvad ikke engang de største stjerner er i stand til, men uanset det synes den danske musikbranche at være gået i stå. Verdens unge har aldrig været mere oplyste eller haft bedre mulighed for at erhverve sig viden. Der er ingen tvivl om, at mulighederne er utallige. Midt i det hele er vi også vågnet op til en virkelighed, hvor alle eksperter er enige om, at vi mennesker nu engang desværre tager for meget og giver for lidt, og klimaet er under pres.

Midt i stormen står man så, et barn af 70’erne, en snart aldrende herre. Nu kan du jo kalde mig optimist, men jeg troede, at efter Sting gav os en opsang fra regnskoven, efter Bob Geldof råbte vagt i gevær omkring hungersnød, så stod der en ny slagkraftig musiker klar ved bagtæppet, klar til at smede tekster, klar til at fælde akkorder, onde beats og jungletrommer, trommer der skulle vække endnu en generation til kamp, bakket op af nye pladeselskabsfolk, der havde fået nok af snakken, folk der belært af fortiden vidste, at de besad en stemme, dér hvor politikerne måtte give op.

Men underligt nok var der stille i Danmark. Uanset hvor jeg kiggede i den danske mediebranche, syntes de danske musikere og beatmagere optaget af caffe latte og smagsdommeri. Det var gruopvækkende igen at sætte fødderne på dansk jord efter flere år i udlandet. En frostkold morgen i 2018 stod jeg på Køge Torv til et interview med Danmarks P4, og spørgsmålet rungede hult, da jeg blev spurgt, om min søgen efter grøn front i skabelsen af musikken var et mediestunt mere end noget andet? Mediestunt?

Jeg var fortvivlet, var det her en joke, eller bundede spørgsmålet i, at den danske mediebranche havde sovet i timen? Jeg satte mig for at undersøge det, og mere fortvivlende blev det kun, når det gang på gang viste sig, at ingen syntes at være optaget af klimaet. De var mere optaget af glamour, der for længst var gået i glemmebogen på Kanal 2. Hvor fanden var de vrede unge mennesker?

I USA, England og ikke mindst Tyskland havde man for længst fundet ud af, at klimaaftrykket var noget, der var værd at tale om. Imens man havde lavet endnu en broccolisalat på morgen-tv, havde man opfundet nye og bedre måder at trykke vinyl på. Merchandise var blevet en grøn sag, øko-T-shirts var blevet vejen frem, muleposer lavet med respekt for produktionen var igen blevet in. Artister havde startet labels, som havde fundet nye veje at være i verden på, uden at smadre den. Dagene med store privatfly er ovre, selv Bryan Adams, der nærmest er på konstant turné, har måttet indse, at hans vegetariske livstil ikke længere hænger sammen med at sidde i en tourbus 24/7, hvorfor han netop sammen med DHL har fundet en ny måde at skabe en turné, der i den grad har skruet ned for de store dieselmonstre.

Men i et land, hvor vi netop har så mange idéer og så mange måder, vi lever på, der endda rejser positive øjenbryn ude omkring i verden, synes de danske kunstnere mærkværdigt nok stadig at være sat til tælling, knockoutet i en hyggeros, som når julen er overstået, og man næsten får kvalme ved tanken om løbeturen i januar. Måske er det på tide, at vi ryster posen? Måske er det på tide, at vi ser os selv i øjnene og forstår, at vi igen har en stemme, men at stemmen ikke høres, hvis vi ikke tør ytre den. Tiden er kommet til, at den danske musik- og kunstbranche igen tør have format, at vi igen tør overraske.

Og er vi i tvivl, ja så kunne vi jo kigge lidt til den unge pige fra Sverige, der i den grad har turdet stå på mål for det, hun tror på. Smid hende eller Jesper Theilgård en beatbox eller en seksstrenget, og så skal du se løjer. Hyggen er forbi, arbejdet kalder, den danske kulturbranche skal i arbejdstøjet og turde sparke til traditionerne, og hvorfor ikke gøre det på en måde, hvor klimaet kommer i fokus og naturen ikke lider nød? Ikke bare via det, vi siger, men via det, vi gør.

LÆS OGSÅ: PLAYLISTE: 15 stærke sange om klimaet

Se Ronny Morris' seneste video, til sangen "Lilly", fra det Co2-neutrale album Sweet Silence. Videoen er i øvrigt nomineret i kategorien “Best Production” ved HMMA Awards i Hollywood. 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA