x

Sha La Las-turnédagbog, kapitel 3

Sha La Las-turnédagbog, kapitel 3

Dag 5
Vågner lidt efter lidt…bruger lidt tid på at finde ud af hvor dagens gig er, hvordan vi kommer der hen og lidt på at diskutere, om brysterne på pigen fra plakaten, som Martin huggede på Nambucca er ægte eller ej. Vi er igen for sent ude af døren og rammer tuben som åbenbart er lidt søndags træt og derfor forsinker os yderligere. Står af på High Gate og finder The Boogaloo.

Vi når en smule lyd, - bliver første gig med decibel måler og fare for strøm afbrydelse, så det er heldigt at vi har lært os ikke kun at spille højt. Arrangementet er et hyggeligt søndag eftermiddags foretagende, hvor der serveres gratis shots og burgers. Maria, vores kære veninde Viskonti spiller først og gør det godt synes vi…så venter vi lidt mere, hvilket vi efterhånden er blevet ret gode til.

Der er godt fyldt både med venner og alle mulige andre, en kat i baren og burgere på grillen. Min hals straffer mig en smule for fire dages råb og røg…jeg frygter lidt for min stemme og svarer igen med husets billigste whiskey. Jeg når at blive både fuld og træt til vi skal på, men det føles godt at spille, selvom det er lavt, og der ikke er nogen stortromme. Claus sprænger to strenge i træk og jeg må Tom Waitse mig lidt gennem et solo nummer, inden vi slutter af med et brag til alles begejstring og går fra scenen til stående applaus.

Bagefter inteviewer Stuart os til magasinet. Han har gjort sit hjemme arbejde, -  synes vi er et fantastisk band, og vi elsker at snakke om os selv. Vi bliver fuldere og mere højrøstede undervejs og ender med at tage på Steeles for at møde slænget til champagne, dernæst Marathon igen igen igen.. Er efterhånden træt af folk og helt flad. Maria giver en medlidenheds bajer, hvilket er den smukkeste gestus jeg nogensinde har nydt.. Vi bliver smidt ud da de lukker, alt er forvirring, min guitar er væk, nogle vil videre, nogle vil hente penge og øl. Martin er ved at blive rullet mens han tisser og jeg aner ikke, hvad der sker, før jeg løber gennem den smalleste gyde efter Martin og Jakobs stemmer, der råber noget om en taxa.. Vi tager hjem, ville have hentet øl, men falder i søvn med pengene og en udbrændt cigaret i hånden…

Dag 6
Vågner to timer før vi skal være ude. Claus er væk, - til gengæld har jeg min guitar…vi pakker og rydder op. Claus dukker op en time inden vi bliver smidt ud…ved ikke hvor vi skal gøre af os selv, så vi sætter os på en trappesten og spiser appelsiner. Claus vil give en mini cab til Heaththrow, men hans konto nægter, så det bliver tuben igen. Kører, kører, kører og ankommer to timer før check in. Bruger lidt sidste mønter og spiller personligheds test spil på Jakobs moderne gameboy-agtige ting. Er der for første gang til tiden, siden vi tog af sted, da vi skal på flyet..

Det er flyet til gengæld ikke…så vi sidder i flyet en times tid inden det tager os i luften…derefter går det som det skal…vi kommer sikkert hele vejen hjem, og nu er vi her, og det føles som om hjemme er det mærkeligste sted i hele verden…


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA