x

Ladytron i små omgivelser

Ladytron i små omgivelser

Jeg er trådt ind på Loppen fra decemberkulden, der, som så ofte her til lands, mest af alt er en regnvåd fornøjelse. På den lille scene er den engelske gruppe Ladytron i gang med lydprøver, og jeg får at vide, at vores interview er forsinket, fordi lydprøverne trækker ud. Man kan desværre godt fornemme hvorfor, og selvom der slides, så er musikerne tilsyneladende ikke helt tilfredse. Da Daniel Hunt og Mira Aroyo, der i øvrigt må humpe pga. en forstuvet ankel, endelig indfinder sig ved mit bord, ser de da også en smule trætte ud, hvilket måske ikke udelukkende skal tilskrives de lydmæssige udfordringer på stedet, men også det faktum, at i aften er andensidste koncert i et opslidende turnéforløb.

I optræder på Loppen, Christiania i aften, et mindre spillested – er der nogen speciel grund til at I har valgt et mindre spillested?

Mira: Vi valgte ikke selv.

Daniel: Det var ikke vores eget valg, og vi vidste ikke, at det var et lille sted. Der har været udsolgt længe, og vi burde have spillet et andet sted. Det er helt sikkert det mindste sted vi har optrådt i...

Mira: ...flere år.

Det kan måske vise sig at være godt set fra et PR-mæssigt synspunkt. Her i Danmark taler folk om, at nu får de muligheden for en mere intim koncert, hvor de kan komme tæt på musikerne.


Daniel: Ja, men vi er ikke glade for lyden her.

Mira: Ja, man kommer tæt på og for nogle grupper fungerer det, men se på alt det udstyr, vi har med.

Jeg har faktisk engang set Vive La Fete her.

Daniel: Ja, men de har ikke lige så meget udstyr, lige så mange synthesizere med.

Som et traditionelt band live
Nu vi taler koncerter, kan I fortælle lidt om, hvordan I går til opgaven, når I præsenterer jeres musik live? Koncertsituationen er tilsyneladende nogle gange lidt af en udfordring for elektronisk-baserede navne.

Mira: Vi går til det, som et ikke-elektronisk navn ville gøre det, mere i stil med et traditionelt band. Der er mange lag i vores musik, men vi spiller en del af dem live. Vores trommeslager trigger f. eks. også samples undervejs. Så medbringer vi en bassist og så spiller vi også selv på instrumenter – vi har en del synthesizere med. Så vi er ikke backing track og to sangere.

Daniel: Lidt for ofte ser man at folk, der f. eks. bruger Ableton Live har travlt med at lave en masse sceneshow, som skal dække over det faktum, at der reelt ikke spilles live. Sådan gør vi ikke. Vi er mere i stil med bands fra de seneste tyve år. Det er vores baggrund.

Mira: Vi bruger mere vores synthesizere som prog-bands plejede at gøre, og ikke som de gør på technoscenen.

Ja, jeres musik gør brug af sangstrukturer, så I kan spille forskellige dele, men jeg har også ofte været til synth- og ebm-koncerter, hvor der står en sanger flankeret af to, der lader som om de spiller på synthesizere, og det er synd. Det giver hele genren et dårligt ry.

Daniel: Det er en fin strategi, hvis du kun ønsker, at folk skal komme til koncert med dig én gang.

Mira: Det er vel også ok, hvis du laver et dance-show.

Daniel: Men vi har turneret i fire år nu og har spillet overalt. Der er visse forventinger til os. Ydermere ville det ikke være sjovt for os, hvis vi ikke spillede live.

Lige netop. Og det er også sjovere for publikum på den måde.

Daniel: Det skulle man mene.

Mira: Jeg har hørt fra folk, der f. eks. har lyttet til ”Light  & Magic”, at de synes vi lyder helt anderledes, når vi optræder live. Og den udvikling har haft stor betydning i forhold til de efterfølgende album, ”Witching Hour” og ”Velocifero”. Så det har indflydelse på vores musikalske udvikling og desuden ville vi også kede os bravt, hvis vi ikke spillede live.

Let begyndelse
Naturligvis. Nu nævnte du “Light & Magic”, et af jeres tidligere album. Det er nu omkring ti år siden i begyndte som Ladytron.

Daniel: Mjah, ni år, cirka.

"Ni år", sagde han. "Check dine fakta." Men hvordan begyndte det hele egentlig, og var det svært for jer, at bryde igennem?

Daniel: Nej, egentlig ikke, vi gjorde bare, hvad der passede os. Vi spillede slet ikke spillet, mulighederne kom til os i stedet. Vi gjorde ikke noget af det andre bands mente, man skulle gøre dengang, såsom at underholde pladebranchen i London med kedelige shows. Vi havde ingen storstilet plan. Vi lavede en single. Fint, lad os lave en til, lad os lave et album. Så jeg vil ikke sige, at det var svært. Jeg ved faktisk ikke om det kunne have været lettere, for vi slap for at gøre alt det møg, bands normalt skal igennem. Nej, det kunne ikke have været lettere medmindre vi pludselig solgte til multiplatin, men det er jeg ikke sikker på, vi rent faktisk ønskede.

Der er jo heller ingen, der sælger til multiplatin længere...

Daniel: Der skal nok være nogle – de, der er parate til at tage alt det møg, der skal til. Det er vi ikke.

Analog tilfældighed
Lige siden jeres første album har lyden af synthesizere, specielt analogsynthesizere, spillet en væsentlig rolle. Hvad er jeres fascination ved de analoge synthesizere og er der visse favoritter, som I bliver ved med at vende tilbage til, såsom Korg MS20?

Mira: Ja, Korg MS20! Vi begyndte at samle på den slags synthesizere, for de er lettere at få gode lyde ud af, lettere at håndtere og programmere.

Daniel: Og de var billige. Det var før eBay og før den lyd  for alvor kom i høj kurs igen. Vi gik ikke ud specifikt og eftersøgte en MS20, det handlede mere om, hvad vi lige kunne finde. Vi prøvede os frem, der lå ikke intensive studier bag. Jeg har altid gerne villet eje en OSCar, men vi købte, hvad vi nu engang kunne finde, og dengang vi begyndte, handlede det mere om, at lave musik med hvad vi nu havde af udstyr end om at gå ud for at købe en specifik lyd.

Man har normalt heller ikke råd til at shoppe instrumenter i begyndelsen af karrieren.

Mira: Nej, lige netop.

Daniel: Vi havde råd, for vi købte brugt, besøgte loppemarkeder og sådan. Den slags kan ikke lade sig gøre i dag, for nu ender det hele på eBay. Man finder sjældent en MS20 billigt nu om stunder, men man kunne godt være heldig før i tiden.

Finanskrisen trykker overalt.

Daniel: Ha, forhåbentlig betyder det, at synthesizere bliver billigere igen.

Vi krydser fingre for finanskrisen. På jeres første album ”604” findes et nummer ved navn ”Commodore Rock”. Hvis nu vi går ud fra, at det ikke handler om flådeofficerer, er det så rimeligt at antage, at I er inspireret af Commodore 64, computerspilmusik fra firserne og den slags?

Daniel: Ja, dengang eksperimenterede vi med SID-chippen, men udgav aldrig rigtig noget af det, for vi var ærlig talt ikke tilfredse, vi syntes ikke det var særlig lyttevenligt. ”Commodore Rock” havde gang i noget af den slags men ændrede sig undervejs. Vi legede lidt med SID-chippen, lyttede til Rob Hubbards musik og sådan, og det er sjovt, for noget i den stil er næsten blevet en del af mainstreamen i dag. Nogle af Crystal Castles’ singer lyder en smule som det, vi arbejdede med for ti års tid siden. Der er lidt novelty over SID-chippen, og den lyder interessant, men det er svært, at få noget ordentligt ud af den.

Mira: Det lyder som computerspil.

Daniel: Man spørger sig selv om ens ører egentlig vil høre det her igen, og ofte er svaret nej.

Mine ører vil gerne. Men jeg spiller jo også på maskinen live.

Daniel: Hehe, på SID Station?

Nej, Commodore 64.

Daniel: Ah, på selve maskinens taster. Det er fint. Jeg brugte nogle gange hele nætter med SID-chippen, og om morgenen kunne jeg ikke lytte til det længere. Det er sikkert derfor, det ikke endte på albummene.

Det er sikkert på eBay i stedet.

Daniel: Hehe. Ikke endnu.

Nu med flere lag
Nu vi snakker Commodore 64, computerspilmusik og den slags; jeres to første album var næsten udelukkende, om ikke helt og aldeles, elektronisk funderede, mens de de to seneste, anden halvdel af karrieren, har bevæget sig lidt mere i retning af rock. Er I enige?

Daniel: Jeg vil ikke sige, at man kan beskrive de to første album som hovedsageligt elektroniske i modsætning til de to seneste, for de er egentlig også hovedsageligt elektroniske. Det eneste, der har ændret sig er, at vi har tilføjet flere lag. Der er i øvrigt også guitar på de to første album.

Ja

Daniel: Produktionen er blevet mere fyldig på de seneste album.

Mira: Og vi har arbejdet mere med overdrive, også på synthesizerne, hvilket nogle så har troet var guitarlyde. Så har man sagt, at nu var det rock, men egentlig var det stadig synth, bare en anden slags synth-lyd.

Daniel: Ydermere er folks opfattelse ofte låst fast i det første, de hører fra et nyt album. Egentlig er alle vore udgivelser ret varierede, men det er svært, at holde folks interesse særlig længe nu om stunder, for der findes så megen musik derude. Så siger folk, "hvordan lyder det nye Ladytron-album?" Det må vel lyde som ”Ghosts”, for det er førstesinglen, men i virkeligheden er det det eneste nummer på albummet, der lyder sådan. Det var samme situation med ”Sugar” og ”High Rise” fra det forrige udspil. Det er sjovt, for jeg kan huske dengang ”Light & Magic” udkom og folk sagde, at vores nye stil var helt anderledes i forhold til vores første album.

Mira: Det er kun godt.

Daniel: Mjah, men andre folk sagde, at det lød fuldstændig som vi altid havde gjort. Vi har fået at vide, at vores nye album er helt anderledes og at det er fuldstændig det samme.

Mira: Nogle vil have, at det hele lyder som det altid har gjort, nogle vil have, at det hele skal lyde anderledes.

Daniel: Det kan man ikke lave om på. Det eneste man kan gøre er, at lave det album, man selv ønsker at lave og så ellers ignorere alt andet.

Naturligvis. Hvad var jeres oprindelige inspirationskilder og hvad inspirerer jer i dag?

Daniel: En helt masse. Det ville tage temmelig lang tid, at nævne det hele.

Mira: Kærlighed til musikken. Ikke bare til en enkelt genre.

Daniel: Det er komplekst. Der sker så meget i begyndelsen og endnu mere nu. Men jeg kan da sige, at meget af det, man i begyndelsen opfattede som vores inspirationskilder egentlig ikke var det. Vi satte jo musik sammen til compilation-udgivelsen ”Softcore Jukebox”, og den sagde vel et eller andet om det, men det er fem-seks år siden nu.

Downloads påvirker også musikerne
Nu talte vi tidligere om at sælge multiplatin. I de senere år har man set, at musiksalg har været dalende, primært pga. ulovlige downloads. Hvad er jeres holdning til dette og hvordan tror I musikere fremover skal tjene deres penge?

Daniel: Der er intet at gøre ved downloads. Det sker hele tiden. Jeg downloader selv musik. Det eneste folk skal være opmærksomme på er, at der synes at eksistere en eller anden belejlig idé, der går ud på, at af en eller anden grund, så påvirkes musikerne ikke af ulovlige downloads. Og det er lodret løgn. Man tror, at det er skam kun pladeselskaberne, det går ud over, men det går bestemt også ud over musikerne. Derfor irriterer det mig, når folk påstår, at musikerne ikke påvirkes. NME udførte på et tidspunkt en undersøgelse, hvor de spurgte deres læsere om de mente, at musikerne blev påvirket af ulovlige downloads eller ej, og svaret var noget i retning af 90% til fordel for nej. Hvad fanden ved de om det? I dag tjener musikere på alle mulige, mærkelige måder.

Mira: Og turnéer er blevet mere og mere vigtige, for her kan man tjene penge, sælge merchandise og alt den slags.

Og billetpriserne stiger.

Daniel: Billetpriserne stiger, men det betyder ikke nødvendigvis, at hyren til musikerne også gør det.

Mira: Sponsorater er også en del af spillet.

Daniel: Alt den slags, man tidligere ville kalde at sælge ud. Men det er faktisk den eneste måde, man kan tjene penge på i dag.

Såsom at sælge numre til reklamer.

Daniel: Ja, netop. Og det klager folk ikke nær så meget over længere. Måske har de erkendt, at det er blevet sværere at tjene penge som musiker.

Mira: Sonic Youth blev udgivet via Starbucks.

Daniel: Sagen er jo den, at et ud af ti album formåede at betale forskud tibage til selskabet. Så levede musikerne måske af dette forskud, men de fik ikke lov at udgive album nummer to. Derfor ser man så mange bands i dag, der kun udgiver et enkelt album. Det hele har sikkert været godt for musikken, men ikke for økonomien omkring, og måske indser folk en dag, at hvis de ikke støtter op, så vil de i sidste ende ikke længere kunne gå til koncerter med deres yndlingsnavne, der vil ikke komme flere udgivelser.

Mira: Samtidig er det måske nok sådan, at alle downloader – jeg mener, jeg downloader, men jeg køber jo også musik. Man downloader måske et uddrag og så betaler man for resten. Sådan noget som iTunes har f. eks. ikke alle kunstneres bagkatalog liggende, og så kan man downloade. Det er så også typisk de kunstnere, der ikke har lige så hårdt brug for pengene som et band, der slider på turné for tiden.

Lad os være ærlige, også hvis vi ser det hele fra musikernes side – hvor mange af os kan ærligt påstå, at vi aldrig har benyttet piratsoftware, når vi laver musik?

Daniel: Netop, netop. Vores første album blev lavet på piratsoftware. Men da vi fik råd til det, købte vi programmerne. Siden fik vi dem foræret gratis. Det er karma, til sidst løser det sig.

MySpace vigtigere end pladeselskabet
Ja. Endnu et aspekt af hele denne diskussion har at gøre med måden hvorpå man promoverer musik i dag. Jeres MySpace-profil har været velbesøgt gennem årene – hvor vigtigt har internettet været for jer, som redskab til at nå ud til publikum?

Mira: Enormt vigtig.

Daniel: Hvad vores forrige album angår, så var vores MySpace-profil langt vigtigere end pladeselskabet. Den gjorde mere for os end selskabet. Vi er på et nyt selskab med det nye album, og dette selskab gør rent faktisk noget, men det forrige gjorde ikke meget, så MySpace tog over. Men det er egentlig godt, for det betyder, at man erkender, at man er ikke fuldkommen afhængig af selskabet.

Mira: Vores forrige album kunne ikke købes i så mange lande, så folk kunne gå på MySpace og lytte til musikken der, og det gjorde, at vi så kunne drage på turné i disse lande. Såsom Columbia, f. eks., hvor der ikke rigtig eksisterer noget plademarked. Folk kendte alligevel numrene, fordi de havde hørt dem på MySpace eller måske downloadet dem ulovligt.

Daniel: Det var fordelen ved det. I dag er pladeselskaber bare distribution. Alt andet de tager sig af er en bonus. Hvis det lykkes for dem, at gøre andet, så er det fint, men hvis man selv kan stå for pr og marketing online, så er det godt. Og så tænker man jo, hov, hvad er det lige, man betaler et pladeselskab for? For de tager sig jo betalt. Vi er ikke det eneste band, der har haft denne tanke. En del navne de seneste år har sagt det samme, så forholdet mellem kunstnerne og selskaberne i dag er mere at sammenligne med et partnerskab. Hvad kan selskabet tilbyde og hvad er man parat til at give igen? Hvis alle aftaler blev håndteret på den måde, så ville alle være glade. Så længe folk betaler for downloads, for jeg ved ikke hvor længe cd-markedet holder. Måske er det væk om atten måneder.

Jeg lavede interview med Jean Michel Jarre tidligere på året, hvor vi snakkede om nogle af disse ting.

Daniel: Fedt.

Han havde et interessant synspunkt, for han mente, at vi har oplevet noget lignende før. Han sammenlignede den nuværende situation med for firs-halvfems år siden, hvor musikindustrien solgte noder. Så begyndte man at sælge plader og den daværende nodeindustri gik i panik og mente, at det var enden på musikbranchen. I virkeligheden var industrien bare ved at flytte sig et andet sted hen, og måske er det, hvad vi ser nu. Vi befinder os midt i samme slags panik i dag.

Mira: Ja.

Daniel: Panikken begyndte for seks års tid siden, eller måske lidt mere.

Mira: Det begyndte med Napster.

Daniel: Ja. Og ingen vidste helt, hvad der ville ske. Nu er det så sket og det lader til, at musikere har fundet ud af at tilpasse sig. Vi klarer os, men det er måske ikke tilfældet for pladeselskaberne, for de kan jo ikke tage ud og give koncerter som vi andre. Men jeg tror ikke turnéer kan fungere på egen hånd. Nu ser man jo også, at der dukker turnéselskaber op, som skriver kontrakter med musikerne, hvor de så tager sig af hele molevitten, og pladeselskaberne forsøger at gøre det samme. De flår virkelig musikerne. Hvis jeg var manager for et band, så ville jeg aldrig tillade, at de skrev under på sådan en kontrakt. Man kan lige så godt klare den slags selv.

Så de finder nye måder at snyde musikerne på.

Daniel: Ja, men musikerne er i en position, hvor de kan være fleksible – de kan sågar selv udgive et album, finde et marketingsbureau, og det gør folk rent faktisk, for der er ikke længere nogen idé i at give sine rettigheder væk.

Lige netop. Men en bagside ved medaljen er, at hvad enten vi taler MySpace eller iTunes, så er musikken komprimeret. Den nye generation vokser op med et lydformat, der er dårligere end de forriges.  

Mira: Ja, ligesom snakken om plader og cd’er, som folk har diskuteret i evigheder. Men musikken behøver ikke være så komprimeret. Ofte downloader folk filerne i dårlig kvalitet, men de kan jo gå på iTunes og finde dem med bedre lyd.

Daniel: Men folk lytter jo også til musik på deres laptop-højttalere og jeg spekulerer nogle gange på om man mikser musikken til laptop-højttalere nu om stunder.

Jeg tror en del musik er mixet PÅ laptop-højttalere...

Mira: Ja, der bruges en del compressor i musikproduktioner nu om stunder. Jeg kan ikke lytte til et helt album, kun et enkelt nummer, så får jeg ondt i hovedet.

Daniel: Det lyder godt i klubberne, men ikke når men lytter med hovedtelefoner, Måske det lyder godt på laptop-højttalere. Det er muligvis en del af forklaringen.

Men der mangler nogle gange dynamik.

Daniel: Ja. Mht. MySpace, så ved jeg ikke hvor stor dets betydning er i dag. Det forekommer mig, at en del bands spammer hinanden derinde for tiden.

Mira: Det er stadig brugbart, hvis man f. eks. læser anmeldelse af noget musik, så kan man hoppe på MySpace og rent faktisk lytte. Derefter kan man beslutte sig for om man vil til koncert eller ej.

Daniel: Men folk bruger det ikke i samme grad som socialt rum, hvor der udforskes ny musik, på samme måde som for to år siden.

Ikke lige så meget.

Mira: Det er blevet mere et musik-sted end et socialt rum. En samling musikprofiler.

Fremtiden
Sidste spørgsmål – hvad er jeres planer for fremtiden, hvad er næste skridt for Ladytron?

Daniel: I 2009 har vi nogle interessante turnéplaner på programmet. I år har vi arbejdet hårdt, besøgt de steder, man forventer vi besøger.

Mira: Og nu vil vi kun optræde der, hvor vi har lyst.

Daniel: Og så skal vi naturligvis spille sommerfestivaler. Og arbejde på nyt album, selvfølgelig. Og samarbejde med Christina Aguilera, hvilket nok skal blive spændende.

Og lidt af en overraskelse for jeres fans. Det havde de næppe forventet.as:

Daniel: Det havde vi heller ikke selv, men hun kontaktede os og fortalte, at vi var hendes yndlingsband, og at hun gerne ville have, at vi lavede noget til hende, så det er fint. Vi skal formentlig også lave noget sammen med Tiesto, et nummer til hans album.

Tak, det var vist det hele.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA