x

Nephew - cool skamløshed og registreret selvlede

Nephew - cool skamløshed og registreret selvlede

Hvorfor er Nephew så populære?

René: - Det må være på grund af en cool skamløshed. Vi er ikke bange for, at ting er store. Vi er ikke bange for at lave en outro på "007 Is Also Gonna Die", hvor man kan se det største ølkor i verden synge med. Og vi synes ikke, det er for sleazy at starte en sang med, at vi råber "lå lå lå" som på "Va Fangool!". Hvis man er i gang med at lave en lagkage, så skal man ikke droppe flødeskummet, for kagen var allerede usund i forvejen, og flødeskummet gør den bare mere lækker. Og det er da en kvalitet, at folk kan synge med.

Søren: - Jeg tror efterhånden, vi har fundet ud af, at vi står imellem en folkelighed og noget undergrund.
Kristian: - Der ligger selvfølgelig noget held i det. Vi har været heldige at lave det rigtige musik på det rigtige tidspunkt. Men vores univers er et helstøbt univers, og det er næsten blevet større end selve musikken. Vores musik er blevet rammerne for et fællesskab.

Hvad er det underligste sted, I har hørt jeres musik?

Kristian: - Jeg har engang modtaget en mobiloptagelse fra én, der stod på en natklub i Baltimore, hvor folk gik amok til Timbaland-remixet, og hvor de så spillede "Igen & Igen &" bagefter.

Simon: - Jeg synes, det var ret sjovt, da jeg tidligere i dag var nede og løbe lidt i Equinox. Det var om formiddagen, så der var mest indvandrerkvinder, der sad og cyklede. Så kom "007 Is Also Gonna Die"-videoen på VH1. Det var egentlig en mærkelig oplevelse, for jeg kunne tydeligt se, at der ikke var nogen, der havde set, at det var mig - ikke at jeg havde regnet med det.

Har I en favoritsang fra den danske sangskat, der ligesom opsummerer det at være dansk, eller hvor man skal være dansker for at kunne forstå den?

Søren: - "En Nat Bli'r Det Sommer" med Love Shop.

René: - Der blev hørt meget Shu-Bi-Dua på barndommens bilture til stranden, og det er da indforstået dansk.

Kasper: - "Svantes Lykkelige Dag" af Povl Dissing og Benny Andersen.

Simon: - "Rigtige Mænd" med TV-2.

Kristian: - Rent genremæssigt er det måske ikke lige mig, men jeg synes, det er fedt, at i r&b- og hiphop-genrerne er der folk med en anden etnisk baggrund, der tager det danske sprog op og behandler det på en ny måde. Den slags synes jeg, at vores kultur bliver beriget af.  Men det er sgu svært at nævne noget, der er rigtig dansk. For 20 år siden var man stolt af at hæve det danske flag, når man havde fødselsdag, men i dag kan man godt få en dårlig fornemmelse, fordi der er nogle, der ligesom har taget patent på det forpulede flag og gjort det til symbol på noget meget lukket. Jeg har ikke den samme stolthed over at være dansk længere. Der er simpelthen nogle folk, der har ødelagt det og er i gang med at gøre Danmark til noget meget egoistisk. Men for at vende tilbage til spørgsmålet, så er der nogle sindssygt stærke salmer. Men nu har jeg jo også selv arbejdet som degn og var den første langhårede degn i Understed Kirke siden Jesus - som menighedsrådet påpegede.

Simon, på Twitter skrev du "omfavner verdens nye talerør". Nu tænker jeg ikke på Twitter, men er det blevet vigtigt for dig at udnytte din position som én, folk lytter til?

Simon: - Kort fortalt ja. Det er den nye plade mere et udtryk for end min Twitter-side, der mere er lavet med et smil på læben. Nu har jeg jo aldrig været på Facebook og har egentlig været lidt stolt af det, men når min kæreste var på, var jeg nysgerrig og så hende over skulderen, når hun var derinde. Men for at vende tilbage til dit spørgsmål, så har det slået mig, at jeg har fået lyst til at bruge min stemme noget mere.

"Læsterlige Klø" havde et noget nihilistisk syn på omverden. I "Gong Gong" synes afskyen at være vendt indad. Er det en følelse du kender godt?

Simon: - Det er meget rigtigt at trække en tråd mellem de to sange. "Læsterlige Klø" var en konstatering af: Hvorfor tænker jeg mon over, hvordan det ville se ud, hvis jeg slog ham dér med et baseballbat? "Gong Gong" er jo også en registrering af noget ubevidst, en slags selvlede - noget, der trækker i en destruktionsretning. Fornemmelsen af, at man næsten ikke kan styre sin fysik. Jeg tror, der er mange, der kender den følelse af, at man sidder i sin bil, og der kommer en lastbil i den modsatte retning, og man er næsten nødt til at holde ind til siden, for ellers kommer man til at køre ind i den. Jeg har ikke taget psykologsessions og fundet ud af, hvad det her egentlig handler om - jeg konstaterer bare, at de tanker findes. Det må være noget med, at man føler, at man har styr på det hele, men så trækker det i én efter bare at smadre det hele.  

Nu jeg nævnte "Læsterlige Klø", hvem kunne så godt trænge til en god lussing?

Simon: - Jeg synes, det er vigtigt at give lussinger to veje. I "D.T.A.P." er der en lussing til de velmenende kulturradikale, men på pladen er der også en lussing til dem, der bare kigger ned i kaffen og sætter en hel dag af, fordi der er kommet en ny prins ud af Rigshospitalet.

Bliver du nogensinde træt af Simon Kvamm?

Simon: - Ja, det gør jeg da helt klart. Ikke som offentlig person, for jeg synes, jeg har lært at kigge indefra og ud og ikke så meget se mig udefra, som jeg tidligere har gjort. Jeg kan blive træt af mig selv og mine tendenser i en helt ekstrem grad. Men jeg er en af dem, der tror på at gøre sig umage, og når jeg bliver træt af ting, så må jeg trække handskerne på og ændre det. Eller løbe mig en tur, eller indspille et trommebeat. Jeg tror på, at jeg kan handle mig ud af det, i stedet for at sidde og lade det køre rundt, for det gør det i forvejen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA