x

Passion Pit - Pop med dybde og kant

Passion Pit - Pop med dybde og kant

I staten Massachusetts, hvor øen Veckatimest, der dannede de fysiske rammer omkring indspilningen af Grizzly Bears plade af samme navn ligger, bor Michael Angelakos. Han står bag bandet Passion Pit, hvori han frembringer smittende synth-pop-hymner med tekstligt bid. Den 21-årige musiker var gået kold, da GAFFA oprindeligt prøvede at fange ham på telefonen, og da det lykkes at komme igennem til ham dagen efter, lyder han stadig ikke helt på toppen. Noget tyder på, at tour-livet er hårdt for den ellers unge og energiske sangsmed.

Du lyder lidt træt. Er det hårdt at være på tour?
- Ja, jeg er ret udmattet. Vi har været af sted i et stykke tid nu, så når jeg har mulighed for det, sørger jeg for at få sovet så meget som muligt.

Det er noget af en hype, der omgiver Passion Pit lige for tiden. Flere medier har udråbt jer til at være the next big thing. Hvordan er det at få at vide?
- Siden vi udgav pladen, har jeg forsøgt at lade være med at læse alt for meget af, hvad der er blevet skrevet om den. Det ville sætte touren og hele projektet i et andet perspektiv for mig, og det har jeg ikke lyst til lige nu. Jeg vil helst bare have det sjovt og spille koncerter og have en så positiv indstilling til tingene som muligt. Det kan godt være svært, hvis man hele tiden skal læse om sig selv. Så kan man let udvikle en forfængelighed, der ikke gør noget godt for nogen. Hverken for koncerterne, publikum eller én selv. Hvis der bliver skrevet gode ting, er det bare fedt. Lige nu er alting fedt, for der er mange, der kommer for at se os spille, og det er der, mit hovedfokus ligger for tiden.

Drive-in-biografer og gaver til ekskærester

Da Michael Angelakos skulle finde på et navn til sit band, fulgte han et fag i skolen, hvor klassen gennemgik periodebaserede slangord. Et af de ord var "passion pit", der i 50'erne var et udtryk for drive-in-biografer, hvor datidens unge kørte hen for at kissemisse.

- Faktisk går jeg ikke så meget op i navnets betydning, jeg syntes bare, det lød rigtig fedt dengang, fortæller Angelakos.

Jeg ved, at "Chunk Of Change"-ep'en oprindeligt var skrevet som en Valentines-gave til en af dine gamle kærester. Hvordan blev den modtaget?

- Hun kunne rigtig godt lide den. Den var jo skrevet med hende i tankerne. Det hele kredsede om ting, hun holdt af og godt kunne lide at lave.

Hvordan vil du beskrive "Manners"?
- Det er en glad og ekstatisk plade, et gedigent pop-album. Jeg synes selv, vi har gjort et anstændigt stykke arbejde med den. Jeg kan godt lide de mange eksplosive elementer, der er i sangene, og den energi, albummet indeholder. Særligt sammenstillet med teksterne, der er meget indadvendte og går imod musikkens udtryk.

Et skridt ad gangen

Da han var dreng, plagede Angelakos sin far, om ikke han måtte få en akustisk guitar, og plageriet virkede. Som femårig gik han også til klaver, og efter en pause fra tangenterne er han atter begyndt at bruge klaveret og dets muligheder i sin sangskrivning, der foregår på følgende måde:

- For det meste dukker der et eller andet op i hovedet på mig, som jeg så udforsker og folder ud. Det plejer at køre rundt i hovedet på mig som et loop, mens jeg prøver at få musik ud af det. Når jeg så skriver det ned, lægger jeg mere til den oprindelige idé, der så udvikler sig til en sang. Det er en ret hurtig proces. Sangene kommer relativt let til mig. Både tekst og musik.

Du er blevet sammenlignet med selveste Brian Wilson. Hvordan er det at blive nævnt i samme åndedrag som ham?
- Det er ret vildt. Det er helt sikkert den største kompliment, jeg nogensinde har fået. Da jeg voksede op, var jeg fuldstændig besat af både Beach Boys og The Beatles og lyttede til dem hele tiden. Det er popmusik med lige præcis den kant, der løfter det op på et højere niveau.

Hvad er dine ambitioner i forhold til Passion Pit?
- Som det ser ud lige nu, har jeg svært ved bare at overskue, hvordan i morgen ser ud. Jeg prøver at tage et skridt ad gangen, fordi det hele simpelthen er så overvældende lige nu. Om et års tid vil jeg rigtig gerne en tur i studiet, men generelt tænker jeg ikke så meget på fremtiden, for jeg ved, at der kommer til at ske et eller andet, men det er meget svært at sige, hvad det bliver.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA