x

Top Fem: Kitty Wu

Top Fem: Kitty Wu

Kitty Wu er tilbage efter en længere pause siden "Knife And Daggers" fra 2005. Bandets tredje album, som fulgte op på de anmelderroste "Privacy" fra 2001 og "Rules Of Transportation" fra 2003.

I februar annoncerede bandet, at de var gået i studiet, og resultatet lå i butikkerne i mandags, hvor "Someone Was Here" også fik fire stjerner hos GAFFAs anmelder, Finn P. Madsen, der beskrev den københavnske trios mørke rock således: "Kitty Wu har selv sat sig i producerstolen og har fremdyrket et tight og skærende lydbillede, hvor de støjende guitarstrukturer og maskinelle trommerytmer på Love Letters, Slow Dance og Keyhole Nothing giver store påmindelser om Joy Divisions iskolde sound."

Forsanger Robert Lund har formuleret sin top fem:

Efterår

Sommeren er god, men i virkeligheden mest for amatører, og vinter taler vi ikke om. Efteråret er ikke en parentes-årstid, det er en gennemblæst, nøgengrenet pause fra mainstream-månederne.

Giv efteråret den respekt, det fortjener.

Udsigten til at spille koncerter

Vi har for tiden barrikaderet os i øvelokalet for at forberede os til efterårets turné og er helt svimle ved tanken om at skulle spille koncerter. At spille live er en rus, man ikke skal undervurdere, og vi har haft alvorlige abstinenser i lang tid.

Vi laver ikke kun livearrangementer til sangene fra det nye album, men er også i gang med at genfortolke vores bagkatalog som trio. Det føles overraskende naturligt og giver sangene en fornyet fokus. Vi har lommerne fulde af støj, og er ikke bange for at tømme dem.

Synecdoche, New York

Charlie Kaufmans massive mindfuck af en film. Den undergraver din opfattelse af virkelighed, tid og sammenhæng. Man griner, til man græder, og begynder at stille sig selv spørgsmål, man helst ikke vil svare på. Den har mange tematiske fællesnævnere med vores plade.

Grotesk og rørende på samme tid. Det er en film, der virkelig tog røven på mig. Jeg drak gerne en kaffe med Charlie Kaufman. Jeg tror, han har spillet meget Tetris.

Papercuts - You Can Have What You Want

Sidste gang vi var i San Francisco, var det en grim by. En homoseksuel indisk mand stjal vores pas, men det er en lang historie. Jeg har dog stadig bibeholdt et romantisk billede af byen, og Papercuts nye album opstreger LSD-æstetikken til fulde. Hver gang jeg sætter albummet på, tror jeg i øjeblikke, at det er en kvinde, der synger, selvom jeg udmærket ved, at det er en mand. Det er et urovækkende og ret effektfuldt talent for en sanger at have.

Perfekt til førnævnte årstid (Læs GAFFAs anmeldelse).

Acetone

Acetonetryk har været et vigtigt værktøj i vores arbejde med artworket til "Someone Was Here". Det opløser og skiller fotografier ad på en virkelig hensynsløs måde. Dog er der enkelte ulemper, når man arbejder med det. For eksempel bliver dine hænder iskolde og følelsesløse, og man glemmer sit navn.

"Someone Was Here" udkom den 7. september.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA