x

Melodi Grand Prix: Muntert popbrag i Gigantium

Melodi Grand Prix: Muntert popbrag i Gigantium

Lad os tilstå med det samme, at GAFFA aldrig har gjort det store nummer ud af Dansk Melodi Grand Prix. Og lad os bare tilføje, at det ikke er med en storoptimistisk drøm om musikalske åbenbaringer, at undertegnede har indfundet sig i Gigantium denne lørdag aften. Når det er sagt, er det alligevel en særdeles nysgerrig og spændt følelse, der rammer mig, få minutter inden det går løs. Melodi Grand Prixet har en særegen evne til at samle danskere i alle aldersgrupper foran tv-skærmene, hvilket ellers kun er kongehuset, fodboldlandsholdet og få andre forundt. Jeg glæder mig til det, om ikke andet til at opleve stemningen. Jeg vil i det følgende berette kronologisk fra aftenens show.  

DR har sat Felix Smith og Julie Berthelsen til at styre aftenens løjer, og efter en lynhurtig introduktion indledes den egentlige sangdyst. Ud af 562 indsendte bidrag har i alt 10 numre fundet vej til finalen – heraf tre særlige wildcards. I første omgang skal findes fire deltagere til to semifinaleheats, hvor nye dueller vil afgøre, hvem der vil stå over for hinanden i den endelige finale. Den endelige vinder vil på den måde skulle på scenen og optræde ikke mindre end tre gange i løbet af aftenen. Vi må hellere komme i gang.

De 10 melodier

1. Brian Rice – Breathing.

Vi lægger for med et af de mere velkendte navne i feltet. Tilbage i 2005 havde Brian Rice et solidt hit med filmsangen "No Promises". I silende regnvejr leverer han nummeret "Breathing", der er meget typisk Brian Rice, men måske ikke skåret efter den klassiske popskabelon, der ofte kendetegner Grand Prixets bidrag, alligevel tænker man umiddelbart, at vi allerede har et nummer, der vil blande sig i top.

2. Joakim Tranberg – All About A Girl  

To ting springer i øjnene i forbindelse med dette popnummer: 1. Den irske superstjerne Ronan Keating har leveret en del af det musikalske til nummeret. 2. Et par unge mennesker bidrager visuelt med en til lejligheden ganske uforståelig gymnastikopvisning på en rød rullemadras. I det udleverede program beskrives nummeret som lyden af Beatles. Der kræves betydeligt mere end denne ene gennemlytning at overbevise mig om det!?…

3. Maria Matilde Band – Panik!

De unge piger er fra 80'erne, deres lyd er fra midten af 90'erne. Det kække nummer "Panik" spiller på alle poppens klichéer og er som skræddersyet til Grand Prixets fest og farver. Pigerne når dog hverken helt eller halvt ud over scenen og vil formentlig forsvinde i mængden.

4. Simone – How Will I Know

Hun gav Pocahontas-nummeret "Vindens Farver" fornyet liv, da hun for år tilbage som helt ung sejrede suverænt i TV2's Scenen er Din. Simone er stadig ung, 17 år og dermed aftenens yngste deltager, og hun synger stadig særdeles smukt. Hun er på forhånd udråbt som bookmakernes storfavorit, om end en meget stille ballade virker som materiale, der ikke just vil høste de største roser ved en popfest. Isoleret set er "How Will I Now" dog uden tvivl aftenens hidtil bedste stykke musik.  

5. Jens Marni - Gloria

Et rocknummer, der sparker røv, beskriver ophavsmændene selv deres nummer som. Igen føjes en ny genre til aftenens musikalske palet, hvilket i sig selv er befriende og prisværdigt. Den færøske kunstners performance fremstår dog en anelse påtaget og bliver aldrig meget andet end baggrund.  

6. Chanée & N'evergreen – In A Moment Like This (billedet)

Det her kan blive en vinder. Thomas N'evergreen er dansk superstjerne i Rusland, og leverer sammen med Christina Chanée en duet, der først og fremmest har det genkendelige omkvæd, der uden tvivl vil kunne gå rent ind hos de fleste aldersgrupper hjemme i stuerne. Hverken tekstmæssigt eller musikalsk er det synderligt originalt, men nummeret har alligevel en særlig evne til hurtigt at sætte sig fast. Den holder vi lige øje med.

7. Kaya Brüel – Only Tonight

Navra, for en kjole er den umiddelbare reaktion på Kaya Brüels optræden på scenen. Igen har en ekvilibristisk gymnast fundet vej til scenen, men bidrager mest af alt til en undren hos seeren. Kaya Brüel har et navn som både musiker, komponist, skuespiller og tegnefilmsstemme, men hendes bidrag til denne sangkonkurrence skal der mere end en tre meter lang kjole, en hejsekran og lidt gymnastik til at løfte.     

8. Thomas Barsøe – Just Like Rain

Den største danske stjerne, danskerne endnu ikke har hørt om, er Thomas Barsøe blevet kaldt. Jeg ved ikke af hvem, men han bidrager med en let soulet sag, hvor han selv starter siddende bag klaver, men siden bevæger sig ud på gulvet til et mere catchy og tempofyldt omkvæd. Hans hits er flere gange nået til tops hos det japanske publikum. Umiddelbart kunne "Just Like Rain" også godt gå ind hos danskerne.

9. Sukkerchok – Kæmper For Kærlighed

Da GAFFAs Signe Bønsvig Wehding anmeldte pigernes cd "Hvor som helst når som helst" sidste år, skrev hun blandt andet: "Man leder forgæves efter melodisk opfindsomhed eller bare et strejf af selvironi." Til gengæld er der rigeligt syng-med-potentielt 80'er-orienteret pop og højt humør, hvilket alene kan vise sig tilstrækkeligt når nationen(s børn) fæller dom.

10. Silas & Kat – Come Come Run Away  

Syng-med-potentiale: tjek. Let genkendeligt omkvæd: tjek. Grundstenene til en Grand Prix-basker er også på plads hos denne festlige duet, der tilmed benytter sine professionelle dansefærdigheder til at levere en af aftenens mest professionelle performance. Igen holder vi øje.

Første afstemning

Vi puster ud og gør status. Fire af de ti går videre til semifinalen. Spekulationer bliver til snak. Et forsigtigt bud herfra lyder på sangene 4, 5, 6 og 9. En ekspert i salen (jeg missede navnet) sætter sin lid til nummer 1, 4, 6 og 9. Han er, ikke overraskende, klogere end jeg. Da afgørelsen kommer, er Simone (nummer 4), Silas & Kat (nummer 10), Chanée og N'evergreen (nummer 6) samt Bryan Rice (nummer 1) videre i en afstemning delt af en seks mand stor professionel jury og danskernes sms'er.  

Pause igen. Jeg snupper en sandwich og får også sulten stillet, hvad angår Grand Prix-nostalgi. Aftenens værter Felix Smith og Julie Berthelsen underholder med et medley bestående af "Disco Tango", "Hallo Hallo", "Vi Maler Byen Rød", "Under Stjernerne På Himlen" og "Det' Lige Det" afsluttende med et fald i en større vandgrav på scenen.  Et indslag, der ikke alene sætter scenen for en snert af den ånd, den store sangkonkurrence igennem årene har budt på, men faktisk også er et fornuftigt afbræk, hvad angår musikkens kvalitet.

Også de to garvede Grand Prix-rotter, Jørgen de Mylius og Keld Heick, finder plads i denne del af showet. Jo jo, der bliver så rigeligt kræset for den stolte historie, imens vi afventer næste kapitel.

Semifinaler

Vi retter igen blikket imod scenen. Semifinalerne står for døren. Som i et cupsystem fra en større sportsturnering dyster de nu fire deltagere "face to face" i to heats, inden vi når frem til den endelige finale og efterfølgende vinder.

Simone vs. Chanée & N'evergreen og i den anden duel Silas & Kat vs. Bryan Rice.

Jeg forventer ikke den store tvivl om udfaldet i første møde. Favoritten Simone fremstår igen yderst selvsikker og ligner én, der ikke kan hamres ud af kurs. Omvendt vil "In A Moment Like This" utvivlsomt kunne opnå en del airplay på radioer henvendt til et ældre segment. Okay, jeg tager fejl igen. Chanée & N'evergreen overrasker, og spørgsmålet er nu, om vi har vinderen her?

Det er ikke en statshemmelighed, at det hjemme i stuerne i høj grad er de yngre seere, der griber mobilerne for at bidrage til afstemningen. Med det in mente er det ikke den største overraskelse, at Bryan Rice og Silas Holst duellerer i blandt de sidste fire i aftenens anden semifinale. Denne gang tør jeg slet ikke skyde, jeg konstaterer blot, at seerne har valgt Bryan Rice.

Endnu en puster. Vi får et båndet indslag, hvor værterne Felix og Julie har været en tur i Norge for dels at løbe på langrendsski og dels vise os den enorme hal, hvor finalen i det internationale Grand Prix skal stå i slutningen af maj. Alt imens er nationen igen ved tasterne. Alle forudgående stemmer er nulstillet, den endelige afgørelse står imellem Bryan Rices "Breathing" og Chantée & N'evergreens "In A Moment Like This", der i fleres øjne noget overraskende har fundet vej til finalen. "En kamp imellem et traditionelt og et moderne grand prix hit" betegner jurymedlemmet Chief-1 det endelige opgør.

Chanée & N'evergreen vinder

Det traditionelle sejrer! Sang nummer 6, "In A Moment Like This", fra Tomas N'evergreen & Christina Chanée, vinder Dansk Melodi Grand Prix 2010 og skal repræsentere nationen ved den internationale del af sangkonkurrencen i Oslo til maj. Tomas, der i forvejen er kæmpestjerne i blandt andet Rusland og Ukraine, når netop at indskyde, at han vil være skuffet over at slutte på en andenplads. Det gjorde han ikke. I al beskedenhed har jeg hele aftenen haft et godt øje til vindernummeret, og lur mig om den ikke har rigtig gode muligheder internationalt?

Kort efter vinderceremonien på scenen slukkes tv-signalet og fotografernes kameraer. De to glade vindere finder sammen med deres manager vej til vores tilstødende presserum. De betegner sejren som sindssyg og uforståelig. Samtidig afsløres, hvordan Tomas N'evergreen som tidligere nævnt er en kæmpe stjerne i særligt Rusland, Ukraine og Kazakstan, hvor han kan samle op imod 60.000 (!) tilskuere til sine fyldte stadionkoncerter. Han lægger da heller ikke skjul på, at hans popularitet i østlandene ganske givet vil kunne bære ham (og Chanée) langt i det internationale Grand Prix, hvor man i de senere år har talt meget om den østeuropæiske mafia.

Vi ønsker vinderne et sidste tillykke og er på den måde nået aftenens afslutning (den følgende efterfest lader vi andre medier berette fra). Forventningerne er indfriet. Musikalsk har vi på ingen måde søgt nye græsgange, men folkefesten er intakt. Den må vi aldrig blive for fine til at hylde. Vi ses i Oslo.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA