x

Blandet sufishow i Marokko

Blandet sufishow i Marokko

Der var som vanligt lagt i ovnen til det helt store. Og vi kom da også i land, om end ikke så tørskoede som vanligt under festlighederne i Meknés og Sidi Ali. Dertil bestemte elementerne bare for meget.

For det er ikke bare Danmark, der har måttet leve med naturens luner. Marokko har været ramt af mere eller mindre konstant regn, og da 41 bedende blev ramt af en faldende minaret i en moské for tre uger siden, gik det også ud over festlighederne i forbindelse med profetens fødselsdag. Ærgerligt, for der er tale om musik og trance, der er helt ude på kanten. Århundredårige gamle ritualer, der får ethvert nutidigt trancerave til at ligne en søndagsskole.

Tillad mig lige at samle op: Sufisme er den mystiske del af islam. Siden religionens begyndelse for godt 1500 år siden har der fundets dissidenter, der læste koranens bud som en opfordring til at søge det guddommelige gennem musik og fest, og ofte gennem historien har disse mystikere måttet lade livet på grund af ortodokses læggen vægt på, at festen skam først skulle begynde efter et liv levet efter forskrifterne. Og ikke mindst i Marokko har en række sufier sat deres spor og stået fadder til blandt andet de 12 mystiske sufitraditioner. Blandt dem finder man hamadchaerne, gnawaerne, aissaouaerne og en række andre. Og en del af dem sætter hvert år hinanden stævne ved en fest, som kører i en uges tid omkring profetens fødselsdag. Den festdag, som på arabisk hedder Mawlid Al-Nabi. Og i dette tilfælde taler vi om festligheder i og omkring den gamle kongeby Meknés, nemlig ved helligdommen for Sidi Mohammed ben Aissa og ude i bjergene, hvor de to mystikere Sidi Ali ben Hamdouch og Sidi Ahmed Dghoghi ligger begravet. På sidstnævnte lokalitet finder man også de to helligdomme for den kvindelige ånd, Aicha Qandisha, og derfor valfarter et stort antal kvinder til festen. Der i de store år ofte rummer op mod en kvart million, der kommer med det erklærede mål at gå i trance. Jeg har kun et ord for det: Heftigt!!!!

Jeg er deltager til festlighederne hvert år, dels fordi jeg er vild med musikken, og dels fordi jeg går i trance og arbejder med sufibroderskaberne hamadcha og gnawa. Jeg har udsendt plader med sufier på pladeselskabet Standard Records, ligesom jeg har gennemført en række turnéer og skolekoncerter med sufier fra Marokko. I skrivende stund er New York-produceren- og musikeren Bill Laswell i færd med at arbejde på et album baseret på mine optagelser i Marokko med Essaouira-gnawamesteren Maâllem Mokhtar Gania (billedet). Men mere derom en anden gang.
Normalt starter vi ud på selve Mouloud (el. Mawlid), som er profetens fødselsdag, og hvor der er gang i store processioner over to dage omkring pladsen foran helligdommen for Sidi Mohammed ben Aissa, som er beliggende ved Meknés gamle medina. Disse processioner plejer at inddrage hele medinaen, hvor broderskaberne i lange rækker danser og spiller, og det er en opvisning i virtuos omgang med de smældende horn og trommerne, samt en mulighed for alle, der ønsker at gå i trance blandt ligesindede. Desværre skulle det vise sig, at de fleste af disse processioner var aflyst i år, efter at en moskés minaret var væltet under fredagsbønnen for tre uger siden, hvor ved 41 bedende var blevet dræbt. Så det var med stor forståelse, men også med en kæmpe ærgrelse, at vi mødte op til den smule festligheder, der var. Det var derfor tydeligt, at skulle der ske noget, måtte det være ude i Sidi Ali.

Ustoppelige Sidi Ali
Her var der de første dage en noget mat stemning, men som ugen skred frem, kom der gang i tingene. En række mestre var blevet booket og ankom, og eksempelvis den store gnawamester fra Marrakech, Mostapha Baqbou, var der med sin stærke gruppe, og han spillede fire trancenætter i træk. Da jeg tjekkede ham på femtedagen, lignede han noget, hunden havde slæbt ind. Mostapha er en af Marokkos fornemmeste mestre, og har også sat sine spor i Danmark, da han for en del år siden indspillede albummet "Aicha" med blandt andre bassisten Peter Danstrup og guitaristen Mikkel Nordsø. Ligesom han i sin tid var del af det banebrydende marokkanske orkester Jil Jilala.

For undertegnede toppede tingene dog om torsdagen, da mine venner fra Essaouira kom og spillede inde i helligdommen. De er hamadchaer, og det var fantastisk at spille inde i helligdommen, hvor undertegnede fik lejlighed til at gå i trance i den eventyrligt fortättede energi, som der er ved graven for en sufihelgen. Ligesom der udenfor var fuld gang i den med gnawanætter i mange huse og de mange ofringer nede ved helligdommen for den kvindelige aand, Aicha Soudaniya.

Næste år er vi forhåbentligt tilbage ved normalen. Nu er festen slut, og vi kan hernede se frem til alle sommerens fester. Det er bare at vælge.

Min favorit bliver nok den årlige festival i Essaouira i juni, som altid ligger en uge før Roskilde Festival. Tjek den ud. Hvem ved ? Måske ses vi!

FAKTA:
Hamadcha : Broderskab af sufier opstået omkring mesteren Sidi Ali ben Hamdouch, som levede i 1700-tallet på et bjerg udenfor Meknés i det nordlige Marokko. Også helligdommen for mesterens discipel Sidi Ahmed Dghoghi (udtales Drori) er et yndet valfartssted. Udøvere kaldes for hamadchaer eller hamdouchier. Ritualerne består af musik, dans, ofringer og selvmutilering. Specielt disciple af Sidi Ahmed Dghoghi er kendte/berygtede for at gå til den, når de i trance skærer sig med knive, brænder sig, o.s.v. Musikinstrumenter er bl.a. ghaita (arabisk obo), harraz (vaseformede lertrommer), tebel (alm. trommer). Der findes afdelinger af hamadchaer i marokkanske byer som Essaouira, Demnate, Settat, Safi, Meknés og andre byer. Denne artikels forfatter er tilknyttet afdelingen i Essaouira.

Aissaoua: Broderskab af sufier omkring mesteren Sidi Mohammed ben Aissa, også kaldet Cheik Kamel og Hadi ben Aissa. Instrumenter er ghaita (arabisk obo), store tamburiner, tebel-trommer. Hjemmehørende i Meknés, Marokko, men med afdelinger rundt om i den arabiske verden. Den legendariske amerikanske forfatter og komponist Paul Bowles (1910-1999), så deres processioner og mente, at det var det vildeste, han havde oplevet.

Jilali: Legendarisk broderskab med udgangspunkt i den berømte Baghdad-sufimester, Moulay Abdelkader Jilali (også stavet Jilani el. Gilani). Kaldes også Qadiri. Spiller på en speciel ney-fløjte og rammetrommen bendir.

Gnawa: sufibroderskab med udgangspunkt hos slaver fra Vestafrika, som over mange århundreder kom til Marokko via de gamle karavaneruter over Sahara. Har meget til fælles med afrikanske kulturer i Brasilien (candomblé) og på Cuba (santeria). Er dog muslimer, og spiller på den trestrengede gimbri, en bas overtrukket med skindet fra en dromedars hals. Artiklens forfatter har udsendt en 2-CD med gnawa og yderligere oplysninger findes paa www.standardrecords.dk.

Sidi Ali: By i Zerhoun-bjergene nord for Meknés.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA