x

Mixtape: Kloster

Mixtape: Kloster

Mikael Andreasen er soloartisten bag projektet Kloster, der udkommer på det lille københavnske selskab Washington Inc., der blandt andet også udgiver Mechanical Bird og Klosters vennekollaborationer.

Klosters seneste album The Waves And Winds Still Know His Voice udkom i slutningen af 2010 og er bygget op med en enorm bredde af akustiske instrumenter, som gør det til et folkalbum med stor instrumental kraft og en rumklang, der lever op til bandnavnet.

Det tematiske udgangspunkt er tekster af 1300-/1400-tals mystikeren Julian Of Norwich, der havde visioner om Jesus under et sygdomsforløb. De er blevet forvandlet til 14 numre, som udgør Klosters seneste album.

Mixtape til folk jeg skylder tak!

Min første indskydelse var at lave et hyldest-mixtape til 70'ernes Tyskland. I det forgangne år er det nemlig primært bands som Popol Vuh, Faust, Gila og Amon Düül II, der har roteret på pladespilleren her i Valby. Jeg endte dog med at have mere lyst til at lave et mixtape med nogle kunstnere, som jeg selv er stor fan af, men som jeg samtidig også har en personlig relation til. Og nogle kunstnere som er blandt mine egne største inspirationskilder. Der er noget interessant, på godt og ondt, og som jeg ikke har klare ord for, over at være fan og på samme tid være ven eller bekendt. Dette ene ved jeg dog: jeg skylder disse mennesker tak!

Danielson: Did I Step On Your Trumpet? (2006)

Jeg mødte Daniel Smith første gang for 8-9 år siden og var allerede der stor fan af de fem første Danielson Famile-album. Daniel er en af de kunstnere, jeg føler, jeg kan relatere allermest til i forhold til hele processen og tanken omkring det at lave musik. Jeg anbefaler alle med hang til kreativitet at se dokumentarfilmen "Danielson: a Family Movie" (på www.danielsonmovie.com). Jeg hørte første gang det valgte nummer, da jeg i 2005 boede nogle dage hos Daniels søster i Brooklyn, New York, og jeg var helt oppe at køre over, at nummeret var så catchy, samtidig med at det stadig var kantet, som alt Daniels musik jo er

http://www.youtube.com/watch?v=4_dGiGZ8kxU

Serena-Maneesh: I Just Want to See Your Face (2010)

Emil Nikolaisen har jeg kendt i 11-12 år. Han er et af de mennesker i verden, jeg holder allermest af. Hvis man kunne samle sine venner i et spil bilkort, ville Emil score lavt på rigtigt mange egenskaber. Til gengæld ville han kunne trumfe alle på nogle specifikt få egenskaber, og det gør ham til et uvurderligt kort at have på sin hånd. 1. januar 2010 indspillede Emil, i ikke helt frisk tilstand, nogle af de sidste guitarspor til det seneste Kloster-album. Nummeret, jeg har valgt, er ikke mit favorit-nummer af hans, men det var det nummer han sendte mig for at få lidt feedback, før hans 2010-værk, "No 2: Abyss in B-Minor", kom på gaden. Jeg elsker at nummeret indledes med nærmest Primal Scream-agtig støj, for så at gå over i det mest poppede han vel indtil nu har bedrevet med Serena-Maneesh.

http://www.youtube.com/watch?v=I-IPw9mv-J4

Mount Eerie: Between Two Mysteries (2009)

Phil Elverum lærte jeg at kende i 2003, efter han spillede en koncert i København, som jeg optog og senere udgav på triple-vinyl. Vi indspillede ved den lejlighed også et nummer sammen. Vi har holdt kontakt lige siden. Han bor ofte hos mig, når han er på disse breddegrader, og jeg har besøgt ham på hans lille ø mellem Seattle og Vancouver. Jeg elsker, elsker, elsker hans måde at optage musik på, og jeg kan ikke sige mig fri fra at have stjålet en idé eller to fra ham. Hans 2009-album, "Wind's Poem", er primært inspireret af black metal (han kalder blot sin version af genren for Black Wooden, fordi det er mere organisk), og jeg er stor fan af det. Jeg har dog valgt et nummer fra "Wind's Poem" som ingen voldsomhed har over sig. Til gengæld har det en lang række af de andre kvaliteter, jeg værdsætter i Phils musik. Lyt selv.

http://www.youtube.com/watch?v=KZ9Qm6Ah34w

Sufjan Stevens: Dumb I Sound (2000)

I 2001 var jeg på en mikroskopisk festival i en skov en time uden for Oslo. En amerikaner med et sært navn, og som nærmest ingen havde hørt om før (heller ikke jeg), skulle spille. Han spillede hovedscenen op med blot sin banjo og sin stemme. I tre år gik jeg efterfølgende og nynnede melodien til sangen "Seven Swans", indtil den udkom i 2004. Jeg har siden da mødt Sufjan en del gange, og i 2008 optrådte han som backing-sanger for Kloster ved en koncert på en vinduesfabrik i Norge (se billedet af Kloster+Sufjan Stevens i galleriet, red.). Jeg har valgt et nummer fra hans debutplade, "A Sun Came", som vel er den af hans plader, jeg har det tætteste forhold til og som var en stilfærdig lille revolution i mit hoved, da jeg hørte den første gang tilbage i 2001.

http://www.youtube.com/watch?v=EYFfvnhwTNU

Current 93: Chewing on Shadows (1998)

Jeg har været meget glad for Current 93 i en del år nu uden at have det kult-agtige forhold til David Tibet, som nogen synes at have. Ved et tilfælde, som jeg intet havde med at gøre, fik David fingre i nogle af mine/vores plader og blev stor fan. Vi har siden da holdt en meget hjertelig og morsom korrespondance ved lige. Han sender mig signerede plader med posten, og jeg sender ham poser med stærk lakrids fra Danmark. Nummeret jeg har valgt, er nærmest et håbløst valg til et mixtape. Der sker – umiddelbart – nærmest ingenting i nummeret. Men de forskudte klavertoner i begyndelsen har været en direkte inspiration til nogle klaver-spor, jeg selv har indspillet. Og så elsker jeg det nærmest befriende øjeblik, når hans stemme langt om længe sætter ind. Jeg husker ikke, hvornår jeg hørte nummeret første gang, men det er fra den plade ("Soft Black Stars") som for alvor fik mig tændt på Current 93. Jeg anbefaler, at man hører nummeret i gode høretelefoner.

http://www.youtube.com/watch?v=9Rav2yVvX0E

The Waves And Winds Still Know His Voice er ude nu og kan høres samt erhverves via Washington Inc. Records.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA