x

Worms i England, turnédagbog del 1

Worms i England, turnédagbog del 1

Præludium
Formtestede os selv og to nye sange små two weeks back. Gik godt. Folk var med os, og der var mange af dem. En af sangene "HEY!" handler lidt om ufrivilligt at bolle med sin egen mor. Publikum virkede ligeglade. Om det var fordi de overvejende ikke har engelsk som deres primære sprog, ved jeg ikke. Om det er godt eller skidt, ved jeg sgu heller ikke. Måske vi redder os et par monster røvfulde for det i London. Muligheden står åben. Men vi spiller den alligevel…

Dag 1
Det starter godt. Vores fly er to en halv time forsinket, så vi slår tiden ihjel med røvdyre lufthavnsbajere. Rammer London lige midt i myldretiden og bliver yderligere en time forsinket i forhold til vores lydprøve på Heroes bar i Kentish Town. Vi er der kl. halv seks, skulle have været der kl. tre. Men det er London time, og der er hverken gear eller andre bands før kl. ni. Fik at vide vi skulle spille 10-agtigt. Slår tiden ihjel med Guinness og diverse. Anders og Nich boede engang herovre i 5 år, så det er ikke kedeligt og bliver hurtigt en regulær fucking renuion. Happy times!! De andre bands kommer, og Nich låner Marshall, mens jeg smider mit shit i en gammel basforstærker. Lyder fedt, selv med en guitar. Bare masser af overdrive og kul på.

Beslutter os for at åbne ballet, godt call. Der er allerede ved at være godt fyldt og flere støder til. Spiller vores måske strammeste sæt ever, og giver de kære briter et ordentlig stykke med orm lige midt i deres blege røve! Næste band er røvsygt, og hvis de havde åbnet ville alle være skredet, inden det blev vores tur. Lucky shot! For en gangs skyld går tingene vores vej, så vi flygter fra al den forbandede larm, videre mod Camden for at fejre lortet i mere stille og vante rammer. Morfar style. Bare satans man ikke kan opstøve en fucking bajer efter kl. 2 herovre!!

Falder i søvn til Kurosawas Ran efter et kvarter. Står op og spiser morgenmad. Pizza og blodpølse. Vejret er fint og omskifteligt, ligner en god dag at skyde lidt skud på Primrose Hill. Skal bare lige have fundet Anders først.

Dag 2
Men det gør vi ikke. Først senere på The Washington, hvor vi får tiden før lydprøve til at gå med det sædvanlige. Spiser en fiskefinger-burger, og så skal jeg ikke spise mere den dag. Henter vores lort og vader ned til Undersolo, som ligger midt i Camden lige ved siden af den legendariske The Good Mixer. Aftenens promoter er Zach fra det netop gendannede Special Needs, i min optik det bedste post Libertines-band by far. Han virker som verdens sødeste fyr. Hvad ved jeg!? Jeg er jo også fan. Laver lyn lyd som altid, går ud og slår mere tid ihjel. Kommer tilbage netop i tide til at høre manden på programmet før os bryde ud i Eagle Eye Cherrys "Gone Tomorrow". Indrømmet, jeg ved ikke, hvad der er godt eller skidt, men jeg hader det nummer. Og så igen, det er der jo nok en masse mennesker der ikke gør. Fyren får i hvert fald stedet til at se tomt ud. Vi går på ufortrødent, og der danner sig så småt en crowd i den lille kælder. Spiller vores måske hurtigste set ever mellem stueplanter, beige vinylsæder og spejle i loftet. Nich vælter sit mikrofonstativ. Jeg bliver straks misundelig. Kaster min guitar i gulvet og det hele slutter af i larm, røg, feedback og arrig triumf. Komplet unødvendigt, men altid sjovt. Håber bare min guitar overlevede, for jeg har brugt alle mine penge på pints.

Forlader Zach og stedet for lidt line cleaning i Highgate. Ender tilbage i Camden i en lejlighed til en stille og fredelig efterfest med masser af sprut og diverse og blah blah blah…..

Dag 3
Vi har Jesper vores ven med, som filmer en masse. I dag har vi ingen gigs og havde planer om at tage en kombineret picnick/optagetur, gennem Hampstead Heath og kirkegården i Highgate, men det står ned i stænger og lyner gevaldigt, så ved sgu ikke hvad vi gør. Om ikke andet må vi vel bare lave karate i boxershorts på Primrose Hill i regnvejr…

For mere info besøg www.wormsville.net


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA