x

GAFFA tager pulsen på valget – 7. del: Venstre

GAFFA tager pulsen på valget – 7. del: Venstre

Troels Christensen - Kulturordfører

Hvad går Venstre til valg på kultur- og musikpolitisk?

- At skabe gode rammer for Kultur i hele landet, at mindske bøvlet for de frivillige, at skabe rum for fleksible samværsformer, styrke medborgerskabstanken, få kulturarven tættere på borgeren, sikre at kunststøtten kommer flere til gavn, diversitet, mangfoldighed og frihed som grundpiller for kulturen. Samtidig går vi på valg på at styrke de kreative fag i folkeskolen, at skabe rum for, at der kan oprettes elitemusikklasser, at få ændret styrket musikfaglæreruddannelsen på seminarierne samt at få musikkonservatorierne krediteret.

Hvad har Venstre gennemført inden for kulturpolitikken i løbet af de sidste fire år? Både inden for kulturen generelt men i særdeleshed inden for musikken?

- Vi har skaffet 10 millioner kroner til den rytmiske musik, sluppet bogsalget frit, skabt grundlaget for en konkurrerende radiokanal til DR, løftet de kunstneriske uddannelser, så de matcher universiterne. Vi har sørget for hjælp til små biografers digitalisering, en ny børneportal om børnekultur, Springfrøprisen for de musiske/kreative projekter i Folkeskolen, gennemført syngelystkampagnen i 3 år, tiltrædelse af unidroitkonventionen, moderniseret bygningingsfredningsloven, så vi fremover bevarer, hvad der er værd at bevare, sikret at størstedelen af de penge, amterne gav til kulturen, fortsat går direkte til kulturinstitutionerne, sikret kompensation til rettighedshaverne ved faldende dvd/cd salg, sikret en fribyordning for forfulgte forfattere, liberalisering af spillelovgivningen, etablering af center for kultur og oplevelsesøkonomi,

Hvilke tanker har I gjort jer omkring musikken?

 - Begrænset pirateri, arbejde for et udviklingslaboratorium for live musikken, at flere får gavn af statens midler til musikkens talenter, at få flere lovlige forretningsmodeller på banen vedrørende musiktjenester

 Skal kulturen tilføres flere penge?

- Nej.

Skal kulturen tilføres færre penge?

- Nej.

Skal det beløb, kulturen tilføres, forblive uændret?

- Ja.

 

Kunne I forestille jer en mulig omfordeling af midlerne, således at den rytmiske musik får lidt flere af de penge, symfoniorkestrene normalt tildeles?

- Ja... Måske.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA