x

Mika: Det var dejligt ikke at være alene

Mika: Det var dejligt ikke at være alene

GAFFA fik lejlighed til at mødes med Mika efter koncerten på Nibe Festival. Og så blev der rippet op i et gammelt sår.

Du skulle have spillet her for fem år siden, men måtte aflyse. Det gjorde dig jo ikke just populær. Føler du, at du og publikum "kissed and made up" under koncerten?

Mika: "(griner) Det ved jeg ikke. Det må du spørge dem. Da jeg aflyste sidst, var den helt gal med mig. Jeg mistede 60 procent af hørelsen. Når sådan noget sker, så bliver man bange for, om man bliver døv, om karrieren er slut. Jeg gik helt ned og var til rotterne. Men jeg fandt balancen, og jeg fik det meste af hørelsen igen, men jeg er aldrig helt kommet mig. Hvis jeg skal på restaurant, skal jeg sidde i et hjørne med det ene øre mod muren for at kunne høre. Men jeg ville ikke lade mig slå ud. Det ville jo ikke hjælpe på min karriere. Så jeg holdt min kæft og slugte kamelen, og det var det bedste, jeg kunne gøre. Jeg ville gerne rejse mig og sige 'jeg er lidt sent på den, men jeg er her nu'".

Og det er du så nu. Og du har et nyt album "The Origin of Love" på vej (udkommer i september), som er fyldt med kærlighedssange...

Mika: "(smiler grinende) Ja, ikke normale kærlighedssange. Temmelig ukonventielle".

Og det stiller jo klichéspørgsmålene i kø, og jeg vil først gerne høre, hvad der drev dig til at lave et album med kærlighedssange?

Mika: "Hmm, at miste kærligheden og så blive forelsket igen meget hurtigt. Og ride med på den bølge. Først og fremmest havde jeg ikke skrevet en sang i halvandet år og været på turné i to år. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme i gang igen. Og hver gang, jeg tænkte på at skrive sange, følte jeg mig presset. Og da jeg så forelskede mig igen, forelskede jeg mig også i at skrive sange igen. Jeg har skrevet sange, siden jeg var 11 år gammel, så sangskrivning var mit job. Ikke at skrive i halvandet år var meget mærkeligt. Men at forelske mig i et nyt menneske var motivation nok til at forlade mit liv i London, pakke min kuffert og kontakte Nick Littlemore (producer), som jeg gerne ville arbejde sammen med. Og så skrev jeg titelnummeret til det nye album "The Origin of Love". Og jeg tog ikke hjem i et halvt år, og skrev albummet i løbet af den tid". 

Du siger, at albummet indeholder ukonventionelle kærlighedssange. Hvad gør dem ukonventionelle?

Mika: "Der er alle mulige slags kærlighedssange. Der er en, der hedder "Love You When I'm Drunk", der er en sang, der handler om at hade kærlighed, der er "The Origin of Love", der handler om den romersk-katolske kirke, og min foragt for religionens lænker. Det er ikke ligefrem 90'er-ballader (griner)".

Heldigvis. Nu nævnte du den romersk-katolske kirke og lænker. Hvordan vil du ellers beskrive dit forhold til religion?

 

Mika: "Jeg har ingen respekt for religiøse autoriteter. Jeg synes, de er frygtelige. Men jeg synes, det er godt at have tro. Hvad enten det er i et træ eller i en, som man kalder Gud. Jeg voksede op med religion. Jeg blev opdraget af en hippie romersk-katolsk familie. Et besynderligt miljø. Det var altid den med, at jeg skulle gå i kirke, ellers ville jeg blive straffet". 

Den perfekte kærlighedssang

Hvis vi vender tilbage til kærlighedssangene, hvad mener du så, den perfekte kærlighedssang indeholder?

Mika: "(griner) Nok et Diane Warren -eller Celine-album. Men had. Helt sikkert. Vrede. Der skal være vrede i en kærlighedssang. Spændingen mellem "jeg elsker dig, men jeg hader dig også" gør en kærlighedssang valid. Når du elsker nogen, så værdsætter du dem ikke kun. Du hader dem også for den kontrol, de har over dig, hvor svag, du føler dig. Du hader, hvor meget bedre, du har det, nu hvor du er forelsket, for hvorfor kan du ikke være glad nok alene. Blondie er et godt eksempel. Blondie har skrevet de bedste kærlighedssange. Der er masser af seksuel spænding". 

Hvilken kærlighedssang er så din favorit? Er det en med Blondie?

Mika: "Ja, eller måske Björk med "It's Oh so Quiet". Det er god kærlighedssang. Psykotisk, sindssyg, forstyrret. Alle de ting, som en kærlighedssang skal indeholde". 

Hvilken sang er så den bedste at elske til?

Mika: "Hmm, det ved jeg næsten ikke. Jeg tror, at mange fra min generation formentlig blev undfanget til en East 17-plade, og det er bestemt ikke sexet musik (griner). De bedste sange at elske til, er nok ikke de bedste sange at formere til. Jeg hader tanken om, hvilken sang, jeg blev undfanget til, og jeg har ikke lyst til at finde ud af det. Tanken gør mig helt skidt. Sex og musik fungerer måske ikke så godt sammen, medmindre du er virkelig fuld, og så knepper du sikkert den forkerte person". 

Hvilken af de nye sange føler du så, publikum tog bedst i mod under koncerten i dag?

Mika: "'The Origin of Love' føltes god. Der var en anden kærlighedssang, jeg ville prøve, som hedder "Under the Water", men det droppede jeg. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi der var tekniske problemer i starten af koncerten. Men min optræden med "The Origin of Love" var næsten seks minutter lang, og det nød jeg virkelig. Lang intro, den begynder, den bliver stor og så endnu større, før den bliver lille igen. Nummeret er et modigt musikalsk statement. Der er meget musik og sang i det. Og du skal huske på, at det er en meget kompakt sag at suge ind for første gang. Men publikum tog den til sig. Det var også første gang, jeg optrådte med den. 

Ja, det nævnte du på scenen.

Mika: "(griner) Jeg ved ikke, om det skyldtes spænding eller om det var en undskyldning. Hvis det hele går ad helvede til, så ved I hvorfor".

Publikum responderede også godt på "Celebrate"

Mika: "Ja, helt sikkert, men jeg tænkte ikke så meget over det, for den havde jeg spillet en gang før. Men det er jo en stor forandring. Jeg laver store forandringer. Og jeg ved, det tager at perfektionere de forandringer. Jeg er på mit tredje album og laver alternativ pop. Det er mit ansvar som musiker at lave modige statements, at lave ting, der er selvmodsigende på en måde. Det er det, jeg laver".

Laver musik til sig selv

Hvad var så det bedste ved at lave det tredje album?

Mika: "Jeg havde det så sjovt". 

Hvad var så sjovt?

Mika: "Det var sjovt ikke at være alene. Jeg  havde Nick Littlemore at have det sjovt med. Jeg havde Pharrell Williams, og nogle fyre, som jeg fandt på nettet. En 22-årig, som aldrig havde lavet en større udgivelse før. Jeg hørte ham (FrYars) på nettet, besøgte ham hos hans mor. En uge efter tog jeg ham med til staterne. 'Tag med mig. Vi laver musik og har det sjovt'. Hele konceptet med albummet var at lave glad, alternativ popmusik. At lave alternativ popmusik er en modsigelse. Men det kan lade sig gøre. Når jeg tænker på artister, som jeg elsker... for eksempel Bee Gees, Fleetwood Mac, og Beck. Jeg ser Beck lave 'Odelay' og ser ham gå ind i en butik for at købe sit eget album, fordi han laver musik til sig selv. Alle os i studiet lavede musik til os selv. Vi er voksne mænd, der laver glad popmusik til os selv. Og det er aldrig en dårlig ting".

Kan man fornemme den glæde på albummet?

"Ja, man kan. Der er meget glæde. Det er meget inspireret af Bee Gees, Fleetwod Mac og fransk house fra 90'erne. Og du kan fornemme oprigtigheden på albummet. Og det var dejligt ikke at være alene."

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA