x

Nelly Furtado: Et venligt slag i ansigtet

Nelly Furtado: Et venligt slag i ansigtet

Det hed 2006, sidst den canadiske popstjerne Nelly Furtado var aktuel med et engelsksproget album. Derfor har der da også – ifølge Furtado selv – været en stor efterspørgsel på nyt engelsksproget materiale. Er man en af de fans, der har efterspurgt dette, så er der godt nyt, for Nelly Furtado udgiver nu sit femte studiealbum "The Spirit Indestructible", der netop er på engelsk denne gang.

Nelly Furtado har ellers også spyttet et spansk album ud i mellemtiden "Mi Plan", men blikket er nu altså vendt mod den engelsksprogede del af verden, hvor sangerinden over en årrække har været garant for store hits. Hun startede med de blødsødne mere organiske numre som "I'm Like A Bird", indtil Timbaland på 2006-albummet "Loose" påvirkede en mere dance/r&b-lyd på hits som "Maneater" og "Promiscuous". Men hvad kan vi så forvente på canadierens nyeste skive? Det svarede en interviewtrænet Furtado på over for GAFFA før hendes MTV World Stage-optræden i Göteborg under den svenske midsommer.

– Det hedder "The Spirit Indestructible", som siger en del. Jeg skal faktisk spille sangen "The Spirit Indestructible" for første gang i aften til koncerten. Det er spændende at spille den live, og at det er første gang, der er nogen, som hører den. Den er ikke online endnu, selvom lydprøven måske allerede er det, griner Furtado.

– Det et positivt album. Jeg kalder det et venligt slag i ansigtet. Et slag fordi det er aggressivt, men venligt fordi det er positivt. Det vil stadig give dig lyst til at bevæge din krop. Det er stadig et popalbum, men det er legesygt – uskyldigt. Det har en karakter af fejring. Jeg tror, at det er fordi, at jeg er det samme sted nu, som jeg var, da jeg optog "Whoa, Nelly!" (debutalbummet fra 2000 red.), hvilket er ret svært at opnå som en professionel entertainer. For det er en hastig fremadreven branche, og at tage tiden og have styrken til at sige: nej, jeg tager en pause – det er ret svært. Men jeg formåede at gøre det.

– Jeg holdt en pause efter "Loose". Derefter startede mit eget pladeselskab, der hedder Nelstar Records. Jeg havde nogle bands, som jeg udviklede på, og så udgav jeg mit eget album på Nelstar Records "Mi Plan", som er min spanske udgivelse – mod den latinske verden. Jeg startede med at udviklede en anden artist, Dylan Murray. Derefter startede jeg på mit engelske album, og det har været spændende. Der var gode vibes i studiet, og jeg har også rejst en masse. Jeg har været i Kenya to gange over de seneste år, for at arbejde med Free The Children, da de byggede skoler verden over.

– Jeg har mødt så mange mennesker, der har inspireret mig så meget, og der er meget af det på albummet. Tematisk påvirker det din bevidsthed. Jeg taler også om mit hjem, og mine teenageår – nostalgi. Man kan ikke rigtig skrive om sit hjem, medmindre du har forenet dig med det. Jeg har en sang, der hedder "High Life" på den nye plade, hvor jeg taler om idéen og drømmen om succes versus virkeligheden. Virkeligheden er, at du indser, at du skal leve hver dag med succes. Det er succes i en filosofisk fortand, og ikke bare en krukke med guld du finder for enden af regnbuen. "High Life" handler om det, men det er en sjov sang. Der er et modsætningsforhold på albummet, hvor sangene sætter bevægelse i gang, og får dig til at føle energisk, men der er en stærkere lyrik generelt.

 

"Det er kollektivt"

Hvem samarbejdede du med på albummet?

– Min største samarbejdspartner var Rodney "Darkchild" Jerkins, som jeg ikke har mødt før. Jeg gik ind i studiet, og vi skrev "The Spirit Indestructible" den første dag. Det var meget serendipitet på albummet – mange gåsehuds-øjeblikke. Vi har lavet en film om indspilningerne, hvor fans har kunne følge med. Det har været sjovt for dem, og jeg kan godt lide at invitere folk med indenfor. Når cd'en er færdig og pakket, så er det fint, men der er mere til det. Det her projekt, mere end noget andet, har jeg følt, at jeg vil blive ved med at udtrykke temaerne fra på forskellige måder.

– Jeg har allerede skrevet digte omkring hver sang. Jeg vil meget gerne lave en bog med kunst og digte, der er i samme tema som albummet. Jeg udforsker også andre kunstneriske medier, derfor lavede jeg også to videoer til "Big Hoops", for jeg følte ikke, at en var nok. Jeg er mere følsom over for den kreative side – jeg er meget visuel også, så jeg foretrækker at udtrykke mig på forskellige måder. Jeg har også arbejdet med Salaam Remi (Amy Winehouse, Nas), Nas – som også er på albummet, The Kenyan Boys Choir med flere. Det er kollektivt.

Hvad betyder nummeret "Big Hoops" for dig?

– Den sang er min tribute til tidlig 90'er-hiphop og r&b. Det er musikken fra min ungdom og mine teenageår. Jeg nævner en masse forskellige elementer fra forskellige sange og bands – og det er det, jeg gør. Jeg går tilbage for at tænke på essensen. Den person du var, da du var 14 – essensen er den samme. Du er den samme person i virkeligheden. Den essens tager jeg fat i, for jeg føler, at min rette essens er, når jeg er ved mikrofonen, og når jeg har det pres på mig til at skulle performe. I det nummer taler jeg om det – den swagger du behøver for at levere med mikrofonen. Det er det, den handler om. Fejringen af det. Underligt nok har Rodney produceret mange af de sange, som jeg nævner, men jeg vidste det faktisk ikke, før sangen var færdig. Jeg gik ved hans væg fyldt med platin-skiver. Jeg så det og sagde, det er underligt det her. Gåsehuds-øjeblikke – det var ment til at være sådan.

 

"The bigger the better"-swagger

Hvordan er den konkrete proces?

– Jeg er meget improviserende i studiet. Jeg finder på ting ud fra hovedet. Pludselig siger jeg: "the bigger the better", og jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg siger det. Rodneys beat inspirerede mig, for han har den her mørke synth-lyd. Jeg følte det, som om at jeg var til en kælderfest. Da jeg var i den alder, da plejede jeg at gå til fester, hvor jeg ville tage mikrofonen fra dj'en og starte med at synge for alle, og det er min måde at udtrykke "the bigger the better"-swagger. Jeg havde det altid godt, efter jeg havde gjort det. Der var spænding omkring: skal jeg tage mikrofonen eller skal jeg ikke? Så tog jeg mikrofonen og hele festen ville være med – det er sådan, jeg havde det dengang, og beatet fik mig til at føle mig sådan. Da jeg startede med at nævne alle de her sange, så tænke han bare, at det var fedt. Vi havde det sjovt, og det var eksperimenterende.

Det nummer slutter nærmest med et drum'n'bass-stykke, er der mere af det på albummet – det høje energi-niveau?

– Det er der bestemt. Hele albummet er ikke sådan, men der er momenter, som er meget lydlige, hvor det er et håndværksmæssigt lydbillede. Vi brugte meget tid på det. Der er blandt andet et lille interlude, som jeg virkelig er glad for i slutningen af et nummer der hedder "Waiting for Tonight", hvor jeg taler om en sommer, jeg har haft i Portugal, da jeg var 16 og skrev i min dagbog hver dag. Jeg var småforelsket i en dreng. Jeg siger primært, at jeg glæder mig til om aftenen, hvor jeg måske vil se ham til en festival. Jeg snakker om ham i mit hoved, og jeg vil gerne have, at folk kommer til at føle, at de er i en gyde i Portugal. Der er folk der skriger, mennesker der går igennem gyden. Det er en masse forskellige musikalske stykker, der er kastet sammen. Det maler et billede, så der er mange momenter, hvor musikken fortæller, hvad du skal gøre.

– Der er også nogle sangbare momenter, hvor sangen "High Life" for eksempel har et meget sangbart "la-la-la"-omkvæd. Det er også tilfældet på "Parking Lot", som handler om, at jeg hænger ud med mine venner på en parkeringsplads. Beatet er så simpelt, at du føler, at du er på parkeringspladsen. Du føler, at der er nogen, der kører hurtigt i deres bil. Venter på venner, en sød fyr og så videre. Det er et visuelt album.

 

Sprogeksperimenter

Du har eksperimenteret meget med forskellige sprog – er det noget du planlægger at gøre i fremtiden også?

– Jeg lavede det her album på engelsk, fordi jeg følte, at jeg havde nogle fans, som ventede på at høre noget engelsk musik igen. Det var også naturligt, for jeg fortsatte med det, og det føltes godt. Jeg fulgte min følelse. Det eneste andet sprog på albummet er swahili, som The Kenyan Boys Choir synger. Jeg laver også et par oversættelser til spansk af nogle af sangene, men jeg har helt sikkert et andet spansk album på vej, og det starter jeg snart. Jeg vil også meget gerne lave et brasiliansk popalbum – på portugisisk. Vi vil få at se, hvad der banker på min dør.

Får vi dig at se i Danmark snart?

– Jeg var der lige over et skift – kun en halv time dog – jeg elsker Danmark, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage. Det er et stykke tid siden, så jeg er glad for at være i gang med at promote.

Nelly Furtados femte studiealbum "The Spirit Indestructible" udkommer den 17. september 2012


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA