x

James Blake: Dubstep'en er død

James Blake: Dubstep'en er død

– Hvis dubstep var en person, ville hun ønske, at du kom videre. Hun ville ønske, du ville glemme hende, eller bare acceptere hende for det, hun var. Fordi den genre holdt aldrig op med at bevæge sig videre. Ligesom "UK garage" og "jungle" aldrig stod stille. De her ting bliver frosset i tiden, og man kan gå tilbage lytte til alle mulige fantastiske jungle-plader, garage-plader eller house-plader, men de ting bliver aldrig lavet igen. Og det er ikke noget, vi skal beklage. Sådan er det bare. Det interessante er, hvad vil du lave nu?

Den hudløst ærlige opfordring kommer fra den 25-årige sangskriver og producer, som for bare to år siden blev hyldet verden over for et debutalbum, der slyngede dubstep'ens buldrende, elektroniske baslinjer, minimalistiske trommeprogrammering og iturevne vokaler ind i voldsom rotation på de populære landsdækkende radiostationer. Blandt andet i form af hans fortolkning af Feist-nummeret "Limit To Your Love". Men nu er er det slut. Blake er rykket videre, dybere ind i sin sangskrivning; og han har ingen kvaler ved at forlade den scene, som inspirerede ham til at producere musik. Nogen ville kalde det en vovet beslutning, andre vil nok prise det selvsamme vovemod. Men for kunstneren selv er det slet ikke et valg. Det er en nødvendighed.

– Hvis noget udkommer nu, og det ikke er nyt, så kan jeg godt få tanken: "Hvad er pointen med det her?" Jeg vil indrømme, at på den første plade var en stor del af sangene afhængige af produktionen omkring dem, hvilket var cool, for det var sådan, det skete dengang. Sangene var uløseligt forbundet med den måde, de opstod på. Men på det nye album har jeg arbejdet meget mere med sangskrivningen i sig selv, og min produktionsstil har også bevæget sig meget siden dengang. Jeg har lært meget og udviklet mig.

I konstant forandring

Hvis sangskrivningen er mere i fokus nu end før, så var det måske sandt, når folk i 2011 sagde, at din musik ville tage en kurs fra dubstep til singer-songwriter, fordi det var de to ting, du forsøgte at fusionere?

– Jeg tror ikke, det er fordi, jeg har mere fokus på sangskrivning nu end før, men simpelthen fordi min sangskrivning er blevet bedre. Jeg tror også, at sangskrivningen og produktionen på dette album har været uløseligt forbundet. Sangene er bare blevet stærkere. Det er den følelse, jeg selv får, når jeg lytter til albummet. Jeg oplever det ikke som om, jeg har taget afsked med noget. Faktisk ser jeg det meget som en bevægelse fremad. Det musikalske landskab har ændret sig. Det er en ny scene nu, og vi må acceptere, at vi er en del af den.

Skal der absolut ske noget nyt hele tiden?

– Ja. For det meste, ja. Det har musikhistorien lært os. Det gælder for eksempel også soul-musikken, som jeg altid har været inspireret af. Den genre er også på en eller anden måde forældet. Den eksisterer ikke mere, udover i vores pladesamlinger, på vores hylder og i vores mp3-biblioteker. Det eksisterer også i nogle af de ældre sangere, som levede i den tid, hvor soul'en opstod. Men det eksisterer bestemt ikke i nogen ny generation af sangere og musikere, efter min mening. Fordi hele årsagen til at soulmusikken opstod er forsvundet nu.

Hvad var den årsag?

– Jeg behøver ikke uddanne nogen i soul-musikkens historie. De fleste ved jo godt, hvor og hvorfor for eksempel blues og gospel opstod, men de omstændigheder, hvori disse musikalske kreationer blev til, er overstået. Og nu er efterkommerne af disse artister også snart forsvundet. Jeg mener, det var D'angelo (amerikansk r'n'b-artist, red.), som for nylig udtrykte denne pointe. Han sagde, at for ham var moderne hiphop ikke længere noget, som var associeret med den oprindelige soul-musik. Og jeg er enig. Det er slet ikke relevant at tale om længere.

Startede som outsider

Hvad med det miljø, du voksede op i. Hvordan har det påvirket din lyd?

– Jeg voksede op i forstæderne i det nordlige London og ikke i den sydlige del, hvor størstedelen af dubstep-folkene kom op. Jeg er i øvrigt slet ikke den samme generation som Mala og den slags dj's, jeg så på klubberne som teeenager, og som inspirerede mig til at lave klubmusik.

Så du startede faktisk som en outsider ift. til den eksisterende dubstep-scene?

– Ja. Ikke bare geografisk, men også i kraft af min alder. De fleste af dem, som dyrkede den slags musik, var ældre end mig. Nu til dags kan du ikke gå igennem et dubstep-rave uden, at det er fyldt med mennesker på 21 år og derunder. Nu er det en universitets-genre. Og ligesom universitetet selv, så er universitets-genrer formålsløse.

Han griner og sætter sig tilbage i sofaen, veltilfreds og en anelse krukket, som om han godt er klar over, hvem denne form for provokation rammer. Han er selv uddannet på universitetet i London og talentskolen The Latymer School, hvor han fik sin klassiske, musikalske træning i både klaver og lydteknik. Den drengede attitude forsvinder dog på øjeblik, da snakken falder på hans egen musikalske proces.

Presser blod ud af sten

På sangene "Overgrown" og "To The Last" fra det nye album virker det som om, dine vokal-spor er behandlet som instrumenter i et miks og ikke som egentlige vokalist-spor. Er det en bevidst tilgang?

– Ja, på mange måder har jeg altid gjort sådan. Når jeg skriver en sang, så er vokalen vigtig, men ofte forsvinder den lidt i processen i et væld af andre ting, og pludselig føles det ikke længere som om, at vokalen, melodierne og lyrikken er det vigtigste. Nogle gange er det slet ikke vigtigt. Måske bliver akkorderne det vigtigste på et bestemt nummer, jeg arbejder med.

Hvordan finder du ud af det undervejs?

– Det kan være, det sker underbevidst, når jeg ballancerer mikset, indtil jeg synes det lyder rigtigt. Det lyder måske ikke rigtigt for andre, eller det fremhæver ikke sangen på en måde, som andre ville fremhæve den, men det sker bare. Jeg er jo også tekniker og producer på mine egne ting, så det hele er ligesom en del af det samme åndedrag.

Du har andetsteds betegnet din proces som "et kreativt sprøjt", hvor fire eller fem sange bare sker i studiet, og bagefter kan du ikke nødvendigvis huske, hvordan det gik til. Er det normalt?

– Det kan ske på den måde. Eller det kan være ligesom at presse blod ud af en sten. Nogle gange er det bare det mest møjsommelige arbejde, hvor man ikke kan finde ud af, hvordan man får denne her sang til at blive til noget som helst lytteværdigt – og så tager det måske seks måneder at blive færdig. Med titelsangen Overgrown tog det meget lang tid, før den nåede sin endelige inkarnation, selvom den første skitse blev lavet på en dag.

Har brug for en guide

Du er også dj, hvilket i høj grad handler om at vælge de rigtige sange på det rigtige tidspunkt. Tænker du også over det, når du vælger sange til et album?

– Ja, det er meget interessant, synes jeg. Efter jeg var færdig med mit første album, var jeg faktisk kommet til den konklusion, at opbygningen af et album på mange måder er ligesom opbygningen af et dj-sæt. Men på det nye album kom jeg til et punkt, hvor Dan (Foats, Blakes manager, red.) sagde til mig: "Det er ikke bare et dj-sæt. Der er mere raffinement i den måde, du introducerer din musik på et album, så vi må arbejder mere på rækkefølgen af sange."

Er der pres på fra managerens og pladeselskabets side, når det kommer til hvilke sange, der skal på albummet?

– Nej, ikke rigtig. Slet ikke fra Dans side, for vi tænker musik på den samme måde. Om noget har han et bedre publikumsperspektiv på min musik og er god til at se, hvad andre folk kommer til at synes om i forhold til at udvælge sange og deres rækkefølge på albummet. Det er godt, fordi man mister perspektivet, når man sidder med musikken i lang tid. Det er faktisk en nødvendighed, at der kommer nogen udefra og siger "ja" til det ene og "nej" til det andet. Jeg har brug for det. Jeg er et af den slags mennesker, som kan spinde ud af kontrol, hvis jeg ikke bliver guidet ordentligt.

Om James Blake:


Født: 28. september 1988.

Opvokset: I Entfield, en forstad til London.

Uddannelse: Goldsmith's College, University of London, og The Latymer School i London.

Debut: Ep'en "Air & Lack Thereof" fra 2009, hvorefter han blev tour-pianist for den elektroniske dou Mount Kimbie i 2010. Samme år udgiver han en cover-version af Feists "Limit To Your Love" på sin anden ep "CMYK". I 2011 udkommer debutalbummet "James Blake". Senere samme år sender BBC Radio 1 et "Essential Mix" af James Blake, hvor han spiller yderligere 10 uudgivede sange.

Nu: Den 7. februar 2013 annoncerede James Blake via Facebook udgivelsen af sit andet album "Overgrown". Albummet udkommer den 8. april og inkluderer samarbejder med Brian Eno og rapperen RZA.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA