x

Apejis turnédagbog fra Cuba del 2

Apejis turnédagbog fra Cuba del 2

Se flere billeder fra turen i GAFFAs gallerisektion.

Det progressive danske rockband Apeji, der blandt andet har varmet op for Turboweekend, er taget på turné til Cuba, hvor de skal spille på festivalen Romerias de Mayo. Her kommer deres dagbog fra turnéen.

Apeji består af:

Rasmus Volden: Vokal og guitar
Jeppe Ryskov: Bas
Anders Justiniano: Trommer

De sidste par dage er næsten fløjet væk. Alle de mange indtryk og overraskelser siden vi landede i Holguin, har virkelig taget pusten fra os. Efter gårdagens optrædener på Estadio Calixto Garcia og "Main Square Stage", er vi ligesom begyndt at forstå, hvilket tempo resten af denne turné vil forløbe med, og hvilken arbejdsform der hersker. 

Arbejdsformen herovre er nemlig noget helt specielt… Som tidligere nævnt får man dagens program og optrædener at vide på dagen(!). Det er svært at forholde sig til, som vant dansk festivalgæst, at der ikke findes et offentligt program, der beskriver hvem, hvor og hvornår hvad angår bands og spilletider. Her handles og træffes beslutningerne, som vinden blæser.

Vores lydmand, Henrik Bergholt, har det især svært med denne tilgang. Han arbejder til daglig på Sønderborghus, som lydmand og afvikler. Her skal tingene holdes til tidsplanen, og forsinkelser af enhver form skal undgås. Dette er ærligt talt umuligt på denne tur!

 Dagens program står først på en pressekonference i midtbyen kl. 15:00 ved festivalens hovedkontor, og derefter koncert på Plaza de Revolución kl. 22:00.

12:00. Vi bliver mødt af vores tre cubanske værter/guider i hotellets foyer. Derefter bliver vi hentet af vores store kinesiske tourbus, som er lejet af festivalen for at transportere de internationale kunstnere fra Pernik Hotellet rundt til de forskellige scener. Der er i det hele taget ikke sparet på midlerne ved vores besøg under festivalen. Ganske imponerende at blive behandlet som ægte rockstjerner. Ikke noget, en flok teenagere som os er vant til hjemme i Danmark!

15:00 – Vores pressekonference afvikles med stor succes. Vi får på Romerías hovedkontoret besøg af et par journalister, der vil bringe artikler angående vores besøg på festivalen. Der bliver spurgt om vores bandhistorie, baggrund og opvækst. Samt forventningerne til den igangværende turné og de kommende optrædener. I det hele taget et ganske givende møde med den lokale presse, og vi får at vide, at der vil blive bragt adskillige artikler med os de kommende dage.

17:00 – Afgang mod hotellet, og derefter lydprøve på Plaza de Revolución.

18:00 – Ankomst ved Plaza de Revolución, og vores get in for load in og lydprøve. Vi erkender dog øjeblikkeligt at tiderne endnu en gang ikke holder… Hello Cuban time! Trommesættet er netop ved at blive sat op, af trommeslageren fra det omrejsende cubanske metalband Zeuz, som lukker aftenens program. At Zeuz endnu er kommet på scenen betyder også at der står to andre bands foran os, i køen for at lave lydprøve. Nu krydses der bare fingre for, at vi får mulighed for i det mindste en hurtig line-check før showtime.

De følgende par timer bliver brugt på at spise aftensmad, sove og drikke rom. Aftenens venue ser rigtig fedt ud. Scenen er ganske lille i forhold til pladsens store publikumskapacitet, og baggearet på scenen samt PA systemet er en vaskeægte cuban-patchwork løsning. Der er lidt af hvert, og produktionen er ikke ligefrem udarbejdet af verdens mest veluddannede eller velorganiserede teknikere. Derfor træder Chris og Henrik fra vores crew i kraft og forsøger at rydde lidt op i det store rod hos teknikken. Udfordringer får man nok af herovre. Hen mod 21-tiden er der styr på det meste, og vi får endelig sat op til vores optræden, der forventes at starte 21:30. No more cuban-time today, please!

21:30 – Showtime! 
Foran scenen er der en mindre skare glade unge mennesker, der er klar på at lave en fest. Ned ved fronthouse befinder sig en større, spredt gruppe af unge metalfans. I starten virker vores henvendelser og indpisken fra scenen ikke rigtig til at virke på dem. Men som vi kommer længere ned i sætlisten, begynder vi at se nikkende hoveder, klappende hænder og tilslutning til de forreste rækker. Koncerten ender godt, og vi føler alle at have opnået den bedst mulige optræden, efter at have arbejdet hårdt mod en vanvittigt forsinket tidsplan, og mange praktisk udfordringer. Heldigvis mødte vi igen et utroligt åbent og imødekommende publikum, trods det at vi denne aften stod foran et primært metalpublikum, på en scene der primært havde metalnavne. Aldrig er der set så mangle djævlehorn i vejret til en Apeji-koncert… Skønt!

Vi vender næserne mod vores værelser på det store Pernik Hotel, som ligger lige ved siden af Plaza de Revolución. Vi er alle udmattede efter endnu en dag med travlt program, og konstant arbejde at lave. Da vi når vores værelser, bliver vi dog enige om at tage en fyraftens rom/cola. Vi går derfor ned til hotellets poolområde og indfinder os i på en række stole i baren. Vi bliver med det samme inviteret ned en til forsamling, bestående af de øvrige internationale bands, som vi både har delt scene med de to sidste aftener. Der er folk fra både Canada, Chile og Argentina. En guitar går på runde, og der bliver sunget både fællessange og nationale hymner for selskabet. Inden vi ved af det, er bordene fyldt med tomme øldåser, Havana Clubs, og stearinlysene er brændt i bund. Et skønt møde med de øvrige musikere på festivalen. 

Næste dag venter optræden på festivalens store afslutningsaften, samt et møde med vores cubanske venskabsband, Sandalo. Nu skal vores solide rom-brandert dulmes lidt med et par timers søvn.. To be continued!

Se flere billeder fra turen i GAFFAs gallerisektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA