RASMUS BANG: "Tatoveringer er blevet hvermandseje"

I anledning af weekendens tatoveringsfestival Nordic Ink Festival i Frederikshavn (27.-29. oktober, red.) bringer GAFFA i disse dage en række artikler om tatoveringer.

Det har alle dage set megasejt ud, når et rockband har stået og set hårde ud med kroppen fuld af blæk. Det har altid været temmelig heavy. Men i dag er det ikke kun metalhovederne, der går under nålen. Tatoveringer er blevet hvermandseje, men alligevel er musikken en uadskillelig del af kulturen.

Vi har talt med fire tatovører. De gør hver deres ting, men kærligheden til det sorte blæk er de fælles om. Her kan du møde Rasmus Bang. Han tatoverer under navnet Lucifero og er trommeslager i doom-bandet Katla og er en del af Graven på Vesterbro i København 

Hvordan ser du en sammenhæng mellem musik og tatoveringer?

- Jeg tror, det er vigtigt at få etableret, at der er tale om nogle konkrete stilarter. Old-school og traditional er de primære, og jeg tror, at sammenhængen kommer fra rock- og motorcykelkulturen. Det er et udtryk om at skille sig ud og være alternativ, men også sådan lidt ”fuck systemet”. Da jeg blev interesseret i tatoveringer, var det ikke gennem tatovører, men fordi jeg så musikere med tatoveringer. Og det var dengang rent old-school.

Hvordan kan tatoveringer styrke en musikalsk eller personlig identitet?

- Jeg tror, at mange med tatoveringer kommer tættere og tættere på et rigtigt jeg. De kommer længere og længere ind mod et udtryk for deres personlighed. Det er måske også årsagen til, at man får flere og flere, når man først er i gang, fordi du i højere grad ser, hvor der mangler noget på vejen til din ”rigtige” personlighed.

Ser du en sammenhæng mellem at være tatoveret, at være tatovør og samtidig spille doom i Katla?

- De ting er gensidigt afhængige. Man har altid set sådan noget, hvis man har spillet stoner og doom og heavy. Når du laver musik, prøver du at udtrykke dig selv gennem musikken. Det er det samme med tatoveringer. Det er en ekspressiv kunstform ligesom musik. Man viser noget af sig selv til andre mennesker, og det gør man i særdeleshed også i heavy.

- Den butik, jeg er en del af, er en heavy metal-tattoo-shop. Vi er flere musikere, der arbejder hernede, og vi har indrettet butikken i samme stil. Det bevæger sig også ind i mine designs, da det er musik, jeg hører, når jeg sidder og tegner. Samtidig er æstetikken i Katla meget med udgangspunkt i tatoveringer. Vi er alle meget tatoverede. Det er ikke et krav i bandet, men da vi skulle finde et nyt medlem, fordi David (Rosing, bas og vokal, red.) trådte ud af bandet, var det noget, vi havde med i vores overvejelser.

Hvis du lyttede til andet musik, mens du udviklede designs, ville de så se anderledes ud?

- Det er her, det bliver ret interessant. Hvis du for eksempel tager den japanske stil, hvor folk fra Japan er allerbedst til det, gælder det, at de hele tiden bliver eksponeret over for den kunstform. Det er i så høj grad et udtryk for japansk kunst og kultur, at det også bliver dybt afhængigt af det.

- Det er det samme med tatoveringer, hvor det skal være ondt og heavy. Det er nemmere for mig at nå dertil, hvis musikken og kulturen er en del af mit liv. Og fordi den er det, er det også bare en uadskillelig del af mine designs, da det også falder mig meget naturligt at komme ind i den stemning.

Er det så også primært folk, som er en del af metalmiljøet, der bliver tuschet af dig?

- Der er mange, der er en del af metalmiljøet, og som hører metal, men der er efterhånden også mange, der kommer ned, fordi de har fået smag for den stil. Der er mange andre musikstilarter, der er begyndt at omfavne metalkulturen og tatoveringskulturen.

-Suspekt, Jonny Hefty og Jøden er gode eksempler. De har uden tvivl en interesse for metal og alt det sjove, den kultur omfatter. Det handler ikke om at spise børn og brænde kirker ned. Det handler om kærlighed og Satan.

DENNIS SEIDE: "Det er fandeme fedt at få tatoveret Jesus, der har fået hakket hovedet af"