Rejseberetning: Ukraine rocker trods krigen – kapitel 2 af 9

Den danske organisation Ukraine Rocks har arrangeret ture med ukrainske bands uden for landet og inviteret det danske metalband Crown the Beast og det tysk punkband Hello Pity til at turnere i det krigshærgerede land sammen og give koncerter med lokale bands. Her følger kapitel 2 af rejseberetning fra en af arrangørerne. Kapitel 1 kan læses her.

Turen fra Lviv til Ivano Frankivsk er med gamle tyske tog fra dengang, Østtyskland var en del af østblokken. Det er kvalitet, og modsat i danske tog er der mulighed for at ligge ned og sove. Det benytter vi os alle af. Vi er enige om, at det er meget bedre end at køre med danske tog. Toilettet er et hul i jorden, og man tisser ned på skinnerne, og af samme grund låses toiletterne af, når toget er på en station. Landskabet består af en masse skov, mark og mange landsbyer. Køer, får og geder, landbrug og gamle koner. Ivano Frankivsk er lige så fredelig som Lviv. Ivano Frankivsk er en udpræget ung by med mange studerende og normalt mange gademusikanter. Da vi træder ud af toget, brøler sirenerne gennem de store højtalere. Sirenerne advarer om fjendtlige missiler eller andre objekter i det ukrainske luftrum, og de aktiveres automatisk i det meste af landet. Det er vores første møde med krigen.

Det lokale band vil ikke møde os ved togstationen. De ukrainske togstationer myldrer med militært personale med indkaldelsespapirer. Med de nye regler kan unge blive taget på gaden, sendt i træningslejr og videre til fronten. Der er intet spor af ødelæggelse i Ivano Frankivsk, men i byens midte er der sat flere hundrede store skilte op med plakater af byens borgere, der er døde i krigen. Det er en måde at mindes de døde på og at minde de levende om, at der er krig. Foran spillestedet møder vi en lokal dreng på omkring 12 år. Han tager sammen med sine venner fotografier af folk, som man derefter kan købe. ”Velkommen til de længe ventede gæster,” står der på ukrainsk på det foto, han tager af vores gruppe. Han spiller trommer, fortæller han, og da han hører, det er bands fra udlandet, der er kommet, bliver han meget begejstret. Der bliver lavet nogle flere fotos med ham og musikerne, og han får autografer af alle bandmedlemmer.

Spillestedet Bar Blud er byens sidste undergrundsbar gemt væk inde i en baggård, en etage under jorden. Det er et mindre sted med to sammenhængende rum og en scene for enden. Ejeren er musiker og startede stedet op for fire år siden. Det er et sted, man mødes, en safe zone, forklarer han.

Det er turneens første koncert. Vi er alle er meget spændte. Ukraine er et land i krig. Der er undtagelsestilstand i alle byer, og koncerter skal være færdige senest 21.30. Unge mænd er jaget vildt, for der mangler kroppe til fronten. Spiller vi for tomme sale, vil det være et antiklimaks.

Der er desværre halvtomt, da Crown the Beast som det første band går på scenen. De starter med deres melodiøse intronummer. Trommerne brager pludselig igennem lokalet og ud på gader og stræder i Ivano Frankivsk, og det virker som trompetfanfarer på de unge i byen. Stedet fyldes hurtigt op med unge punkere og metalfolk med langt hår, piercinger og sorte farver. Det viser sig snart, at undergrundsscenen i Ivano Frankivsk har savnet udenlandske bands. Der headbanges foran scenen, og der startes en spontan moshpit. Ukraine Rocks er i gang, og Crown the Beast styrer Bar Blud. Ejeren er metalfan. Han smiler og nikker for sig selv, mens han filmer koncerten og den bølgende gruppe af publikummer. Publikum går helt amok til den afsluttende sang med Crown the Beast. Da de begynder at pakke deres udstyr sammen, omringes de af unge piger og drenge, der vil have en snak et foto med bandet og en autograf.

De to lokale bands er Ogyda fra nabobyen Ternopil og bysbørnene Red Eyed Hyena. Ogyda synger kun på ukrainsk. Forsangerens mørke, melankolske stemme drøner ud gennem mikrofonen, og der svinges hoveder i takt til de dumpe drøn fra trommerne. Der bliver sendt hilsner af sted på ukrainsk til de fremmødte, og der jubles tilbage. Ogyda forlader scenen, og det lokale band Red Eyed Hyena fra Ivano Frankivsk går på. De mikser jazz, stoner og hård rock. Publikum elsker det. Det er en forfriskende tilgang til stoner-genren, og det fungerer fantastisk med forsangerens rustne stemme.

”Vi synger om krigen, om ukrainsk kultur og folket. Tekster er udødelige. Det, vi synger om, vil leve videre gennem teksterne de næste århundreder, og man kan se vores kamp beskrevet. Musikken er en måde at fortælle om krigen på og vores situation. Det er til den næste generation. Vi vil nok alle blive sendt til fronten og dør, men den næste generation kan stadig høre os. Den unge punk og metalgeneration. Alle har mistet nogen i krigen og situationen er meget svær,” forklarer forsangeren fra Ogyda.

Der er en enorm glæde over, at danske og tyske musikere kommer til Ivano Frankivsk. Der bliver taget mange selfies, givet knus og autografer. Unge fnisende piger vil have deres arm eller bryst kælet for af den sorte sprittusch, og der bliver skrevet på bukser og billetter. Hello Pity går på som det sidste band, og den 12-årige knægt sidder med et stille smil i en sofastol og kigger fascineret på dem. Han føler rytmen fra Max’ trommer og slår med åbne flader på sine lår. Oppe foran er der et stort bølgende hav af unge mennesker.

Fortsættelse følger i morgen. Genlæs kapitel 1 af rejseberetningen her.

LÆS OGSÅ: Her er psykiatrifondens råd til, hvordan du hjælper dig selv og andre på festivaler