Kultur er en menneskeret, men her skal den hjælpes ind ad døren: “Jeg gik ud fra, at det værst tænkelige ville ske”

Aarhus har netop været oversvømmet af nyt og spændende musik til dette års Spot Festival, hvor musikbranchen mødes til den helt store familiefest. På gæstelisten kunne man spotte spillestedsledere, festivalarrangører, bookere og lignende personligheder, som alle er med til at arrangere nogle af de musikoplevelser, som landets unge mennesker hvert eneste år valfarter til. Halvanden uge inden Spot Festival løb af stablen mødte GAFFA nogle af de unge, som ikke skal på festival i år, og som nok heller ikke har koncertbilletter liggende i deres indbakke.

Vi taler sammen i et lille kontor på den allerøverste etage af den store murstensbygning, som ligger skråt over for Musikhuset Aarhus - epicentret for Spot Festival. Kontorets vægge er fyldt med plakater og avisudklip, og der er kunst på de fleste overflader i den gule murstensbygning, som huser Opgang2’s Ungdomsspor. En organisation der, i et samarbejde med Aarhus Kommune, arrangerer kulturtilbud til sårbare unge. Det er i hvert fald det paraplybegreb, som oftest bliver brugt i overskrifter på rapporter, pressemeddelelser, nyheder og politiske udspil til at beskrive de unge, som skiller sig ud fra deres jævnaldrende. Dem som har brug for en ekstra hånd i tilværelsen, når de skal finde deres plads i et system, som ikke altid er indrettet til dem, der stikker udenfor de prædefinerede kasser.

Besøget har taget længere tid at planlægge end normale reportageture. Sætninger som “det kan godt være, at det går galt” og “vi skal virkelig være forsigtige” er fløjet gennem samtaler som røde advarselslamper i forberedelserne til denne historie, og undertegnede plus fotografen har deltaget i adskillige møder med de ansatte hos Opgang2, før døren for alvor kunne åbnes til dem, det hele drejer sig om - de unge.

En nyt Christiansborg-forsøg
Anledningen til besøget i opgangen er, at kulturministeriet lige nu arbejder på at udforme opskriften til et såkaldt kulturpas, som skal give gratis kulturoplevelser til unge, som hverken er under uddannelse eller i arbejde. Budgettet til forsøgsordningen ligger på 140 millioner kroner, og nogle af dem som kulturpasset er målrettet til, er netop de unge i Opgang2s Ungdomsspor i Aarhus. GAFFA har ved flere lejligheder snakket med Karin Ji Tøttenborg, som er leder af Ungdomsspor og vejleder i Opgang2, om netop kulturpasset, da hun om nogen kender til målgruppen. Det er derfor hende, som undertegnede allierer sig med, da idéen om at møde kulturpassets hovedpersoner først dukker op - en idé om rent faktisk at tale med dem i stedet for bare at skrive om dem.

- Det kunne være fedt at have jer med til koncerten, men det kan godt være, at nogle af de unge ender med at forlade lokalet - hvis der er nogle af dem, der får angstanfald undervejs eller bliver for overvældede af situationen. Det taler vi med dem om inden, at der altid er en vej ud, siger Karin Ji Tøttenborg, da vi taler sammen i hendes kontor på den øverste etage i den gule murstensbygning.

Koncerten som samtalen drejer sig om, er de såkaldte SOLO-koncerter, som er et format, der er arrangeret af genreorganisationen for rytmisk musik, ROSA. Konceptet består af gratis intimkoncerter til unge mellem 15 og 30 år, som ellers ikke ville have mulighed for at tage til livekoncerter af forskellige årsager. I dag skal rapperen Nøx spille to intimkoncerter for de unge hos Opgang2. Den første koncert er netop overstået, og vi fanger Nøx inden den næste koncert. Nøx, hvis borgerlige navn er Anna Vigsø, fortæller, at et format som dette kræver en helt særlig forberedelse fra hendes side.

- Jeg gik ud fra, at det værst tænkelige ville ske, siger hun, og tilføjer:

- Jeg kan ikke forvente, at folk interagerer med mig. Interaktion er ellers noget, man bruger meget som rapper. Men her skal jeg huske, at der måske er nogle med social angst eller autisme. Min bror har selv autisme, og jeg ved, at det kan være svært med høje lyde, så det har jeg også taget højde for. Det kan jo også være, at der er en, som bliver nødt til at gå fra koncerten. Alle de forskellige scenarier bliver man nødt til at tænke igennem som artist i det her format, siger Nøx, som skal spille på Roskilde Festival i år.

Vi snakker sammen på den øverste etage af den store murstensbygning. Om lidt skal hun ned i kælderens kunstlokale for at spille endnu en intimkoncert for en gruppe på omkring 10 unge, som sidder og arbejder på forskellige kunstprojekter.

- Jeg synes, det er sindssygt lærerigt og givende at komme ud til nogen, som virkelig går op i musik, men på deres egne præmisser og parametre. Musik er jo for alle, og det er jo nok det smukkeste ved det, fortæller Nøx.

Efter snakken bevæger vi os ned ad trapperne med de dekorerede vægge mod det kælderlokale, hvor kunstholdet arbejder. Ved siden af kunstlokalet ligger et musiklokale og et lydstudie, hvor unge med flair for musikken har mulighed for at indspille deres egne sange. Kunstlokalet er et sammensurium af abstrakte skulpturer, tegninger, collager og landskabsværker. En af de unge er i gang med at forme en kvindekrop ud af ler, og på et af bordene står en samling af barbiedukker - med og uden hoved. I loftet hænger en stor, lyserød blomst, som er lavet af et materiale, der enten er gennemsigtigt plastik eller glas, og på en hylde står der en kasse, hvor indholdet forestiller en havbund.

En af de unge møder os i døren. Sidst vi mødte hende, var hun i gang med at færdiggøre et miniaturelandskab ud af mos. I dag viser hun os en stor skulptur, som er lavet af noget, som minder om papmache, og som senere skal tage form til et ansigt. Hun følger sin egen stregtegning i en notesbog, og skulpturen fylder allerede omkring en meter i diameter. Bag hende sidder en af de andre unge, dybt fokuseret i litografi.

23-årige Sage Appel Brandt Christiansen fortæller, at det er nemt at lave litografi og viser også sin hættetrøje, hvor de selv har tegnet motivet med noget hjemmelavet tekstilfarve. Ved siden af hættetrøjen ligger en solsikkesnor, som er en symbolsk accessory, man kan have rundt om halsen for at gøre ikke-synlige handicap synlige - som et afslørende vink med en vognstang til omverdenen om, at hovedet ikke altid spiller på den neurotypiske frekvens - det usynlige, som kan være svært selv at sætte ord på. Sage Appel Brandt Christiansen har været hos Opgang2 i omkring tre måneder, da GAFFA møder dem for første gang.

Ligesom de andre møder med mennesker i og omkring stedet har vi også mødt Sage Appel Brandt Christiansen før koncerten med Nøx. Karin Ji Tøttenborg, som er leder af Ungdomsspor og vejleder i Opgang2, fortæller, at det er vigtigt, at de unge er trygge ved vores tilstedeværelse.

- Det kan være grænseoverskridende nok for dem at tage til SOLO-koncerter. Så hvis ikke de er trygge ved jer, risikerer I, at der ikke er nogen, som tør stille op til et interview, har Karin Ji Tøttenborg sagt under en af vores mange forberedende snakke.

Sage Appel Brandt Christiansen er dog en af de unge, som gerne vil fortælle om, hvorfor de kan have svært ved at tage til traditionelle koncerter på spillesteder og festivaler.

- For mig handler det meget om selve planlægningen op til en koncert. Der er så mange ting, man skal have styr på, og det kan være super overvældende. Jeg kan godt, hvis det er noget spontant, men jeg skal have nogen med, som kan tage mig i hånden, og som kan sige “nu gør vi det her sammen”. Hvis jeg selv skal tage initiativ til det, er det alt for grænseoverskridende, forklarer Sage Appel Brandt Christiansen, som tilføjer, at det godt kan få dem til at føle sig alene, når de ikke kan tage på festivaler og til koncerter ligesom alle deres jævnaldrende.

- Jeg kan godt blive sur på mig selv. Jeg kan godt komme til at tænke “dér vil jeg også være” og “hvorfor kan jeg ikke bare gøre det, for jeg vil jo super gerne med?”. Især fordi alle andre kan, og så føler man sig meget udenfor, når man kan se, at de får alle mulige fede oplevelser, og skaber et fedt fællesskab med hinanden. I stedet sidder man bare der på sidelinjen og får en følelse af, at man ikke kan være med.

SOLO-konceptet og kulturministeriets kulturpas skal være med til at give alle adgang til livemusik og en følelse af fællesskab uanset, hvilke udfordringer man kæmper med. Tryghed er nemlig et ord, som går igen i alle samtaler med både personalet og de unge i Opgang2. I løbet af koncerten i kunstlokalet i kælderen bruger Nøx også meget tid på at skabe et rum, hvor der både er plads til snak og musikken, som hun spiller alene i et hjørne mellem PA-anlæggets to højtalere.

Undervejs fortæller Nøx personlige historier fra sit eget liv om kampen mod en spiseforstyrrelse og en voldsepisode, begået mod hende selv. Fortællinger, som personalet advarede de unge om inden koncertens start med ordene “det er helt okay, hvis man har brug for at gå udenfor”, men som samtidig er med til at nedbryde barrieren mellem Nøx selv, der optræder og de unge, der sidder ved bordene og er i gang med at skabe deres eget stykke kunst. Man kan fornemme, at rapteksterne resonerer hos nogle af de unge, som indimellem kvitterer med et grin eller et smil, mens de fokuserer på de kunstværker, de arbejder på.

Sage Appel Brandt Christiansen fortæller, at det netop er rammer som SOLO-formatet, der er med til at give dem en god koncertoplevelse. Rammer, hvor tryghed igen er det allestedsværende ord.

- Jeg kender jo alle dem, der er her. Jeg har mange virkelig gode venner her, og det er med til at gøre det trygt. Det betyder også meget, at man ikke skal tage ud til et eller andet fremmed sted, men at det foregår lige her. Og så er det jo også rart, at man kan dele oplevelsen med hinanden. Det gør det super trygt, siger Sage Appel Brandt Christiansen.

SOLO-projektet blev søsat af genreorganisationen ROSA i august 2023 og har afviklet over 100 intimkoncerter i samarbejde med organisationer og institutioner, som arbejder med unge og trivsel. Musikerne udvælges gennem en open-call, og ROSA modtog 198 ansøgninger fra musikere i sidste runde. Læs mere om SOLO her.

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Netværks- og genrespillestederne er den manglende brik på den danske livescene