Artikel

Mød de nominerede til GAFFA-Prisen 2025: Alkymist

Frem mod slutningen af 2. afstemningsrunde til GAFFA-Prisen 2025 taler vi med de nominerede i de forskellige kategorier og hører, hvad det betyder for dem at være nomineret.

I forbindelse med anden afstemningsrunde til årets GAFFA-Prisen har vi talt med Alkymist, som er nomineret i kategorien Årets danske hardrock-udgivelse for albummet UnnDerr. Et album, der markerer bandets tredje udgivelse og samtidig beviste en alsidighed over deres musikalitet. GAFFAs anmelder kvitterede med fem stjerner og skrev blandt andet:

"UnnDerr giver indtrykket af et band, der befinder sig langt fra både midtvejskrise og slutning. Den kreative kedel koger stadig til bristepunktet, og med det niveau, som Almykist efterhånden har spyttet ud, er de godt på vej til at skrive sig ind i historiebøgerne som et af nyere tids mest beundringsværdige danske heavybands."

Alkymist debuterede i 2018 med deres selvbetitlede album, som GAFFAs anmelder beskrev som en fin debut og tildelte fire stjerner til det progressive doom metal-band. Siden da er det blevet til Sancuary (2020), og med deres seneste udgivelse har alle deres album minimum én ting til fælles – de er nemlig alle blevet nomineret til GAFFA-Prisen som Årets Danske Hardrock-udgivelse. Læs med, når vi dykker ned i, hvad det betyder for Alkymist at være nomineret til dette års GAFFA-Prisen. 


STEM PÅ GAFFA-PRISEN HER

Hvordan føles det at være nomineret til GAFFA-Prisen, og hvad betyder denne anerkendelse for jer? 

Det er vi selvfølgelig meget stolte af. Vi er blevet meget glædeligt overraskede, hver gang vi er blevet nomineret. Det er vores tredje album og vores tredje nominering. Det viser, at vi har en meget loyal fanbase, som vi er utroligt stolte af, og som vi gør vores bedste for at leve op til i vores musikalske rejse og udvikling.
 
Hvad betyder publikumsstemmer for jer i en prisuddeling som denne? 
– I en verden med så mange om buddet og så mange distraktioner i hverdagen er det en kæmpe ære at opleve, at der er mennesker derude, som anerkender alt vores hårde arbejde og kvitterer med en stemme. 
 
Er der en særlig oplevelse fra det seneste år, der har haft stor betydning for jeres musikalske rejse? 
– Vi har fået Per Silkjær fra Fossils med bag trommerne, og det må man sige i den grad har åbnet op for vores musikalske vildskab – i en sådan grad, at vi alle er overvældede. Særligt på scenen er der kommet en brutalitet frem, som før har været uden for rækkevidde, og det er en stor oplevelse at mærke den energi, der bliver frigivet under koncerterne.
 
Hvordan forbereder I jer på en eventuel takketale – eller tager I det spontant? 
– Det tager vi på dagen.
Du kan afgive dine stemmer til GAFFA-Prisen til og med den 27. februar.

STEM PÅ GAFFA-PRISEN HER


GAFFA-Prisen 2025 præsenteres af følgende sponsorer.
GAFFA-Prisen 2025 præsenteres af følgende sponsorer.

LÆS OGSÅ: Fem scoops i dagens festivalannonceringer

ANNONCE