Op til det kommende kommunalvalg spørger GAFFA en række kulturaktører, hvad de håber, politikerne vil prioritere.
Som optakt til kommunalvalget 2025 har GAFFA spurgt en række kulturaktører om, hvad de håber, politikerne vil prioritere de næste fire år. Denne gang giver Søren Kalsbøll, direktør og medejer af Glass Music Publishing, sine fem ønsker til fremtidens kultur- og musikpolitik Københavns Kommune.
Læs også: Alle GAFFAs artikler i serien "5 ønsker til kommunalvalget 2025"
Hvis du kunne ændre én ting i kommunens kulturpolitik, hvad skulle det være?
– Jeg ville ønske, at kommunen ville gøre mere for at styrke de kreative miljøer ved at sætte musikområdet højere på dagsordenen. Det skal ikke kun være for artister, men især for de skabende kræfter bag musikken: sangskrivere, komponister og producere. Musik kan godt blive set som en hobby, men det er et seriøst erhverv, der bidrager til den danske eksport. Derfor bør kulturpolitikken kobles tættere sammen med erhvervspolitikken, så der kommer en bedre forståelse for musikbranchen som et vigtigt forretningsområde, der også bidrager til væksten herhjemme.
Hvad betyder mest for musiklivet: Økonomisk støtte, faciliteter eller politisk opbakning?
– København er landets største center for musikskabelse. Musikere fra hele Danmark søger hertil for at skabe og samarbejde. Men der mangler en klar strategi for, hvordan vi udvikler den position – både nationalt og internationalt. Vi er stærke på talent og kreativitet, men bagud på eksport og strategisk planlægning. Derfor er politisk opbakning og en langsigtet plan vigtigere end kortsigtet økonomisk støtte. Vi har brug for retning, ikke kun midler.
Hvordan kan kommunen bedst støtte børn og unge i at få adgang til musik?
– I dag lærer børn oftest at spille musik, men sjældent at skabe den. Hvad nu, hvis vi lærte dem at skrive sange, producere og udforske deres egne idéer i folkeskolen, institutioner og gymnasiet? Det kan også være med gæsteundervisning fra nogle af fyrtårnene i dansk musik. Samtidig tror jeg, man kan tage initiativet tidligere og vise de unge, hvilke muligheder der ligger på den forretningsmæssige side af branchen. Det handler om at tage musikken alvorligt som et erhverv og give de unge rammerne for at kunne lykkes både kreativt og professionelt.
Hvilke konsekvenser ser du, hvis musikken ikke prioriteres i kommunens budgetter?
– Hvis musikken ikke prioriteres i kommunens budgetter, sender det et klart signal om, at kreativt arbejde ikke værdsættes. Det vil underminere samarbejdet mellem erhverv, uddannelse og kultur – og det vil i sidste ende gøre det mindre attraktivt at blive skabende musiker, hvilket får konsekvenser for fremtidig vækst i branchen. Kommunen skal understøtte uddannelse og foreningslivet samt facilitere kreative miljøer. Kommunen skal ikke sikre, at folk kan leve af musik – ansvaret for en bæredygtig musikbranche ligger hos os i branchen. Værdikæden skal give mening hele vejen fra undervisning og talentudvikling til professionelle skabere og eksport. Det er det, der gavner alle: kommunen, skaberne, branchen og i sidste ende eksporten.
Hvilket budskab vil du give direkte til de politikere, der stiller op til kommunalvalget i år?
– Musik skaber oplevelser og minder og kan rykke mennesker helt inde i kernen. Den skaber også arbejdspladser, eksport og innovation, som rækker langt ud over selve branchen. Musik er et seriøst erhverv, som skal tages alvorligt, hvis vi skal udnytte dets fulde potentiale. Det er ikke kun en hobby.
