Marilyn Manson

Amerikansk hardrock-sanger og sangskriver født 5. januar 1969. Døbt Brian Hugh Warner. Brød igennem i USA i 1996 med sit andet album, Antichrist Superstar og internationalt med sit følgende album, Mechanical Animals fra 1998. Spillede på Roskilde Festivals Grøn Scene i 1999. Havde stor succes i slut-90’erne og op gennem 00’erne og i lidt mindre grad 10’erne med sit androgyne image og sine både hårde og melodiske sange med tekster om samfundets og sjælens skyggesider. Blev i 2021 beskyldt for seksuelle overgreb af flere kvinder og mistede både manager, pladekontrakt og koncertagentur. Har afvist alle anklager og er primo 2024 hverken sigtet eller dømt for noget. Har dog i flere tilfælde indgået forlig med kvinder, der har beskyldt ham for overgreb.

ANNONCE