RUST

Alt om RUST samlet ét sted på GAFFA.

Grundlagt: 1990
Kapacitet: 220 stående gæster

RUST blev grundlagt i 1990 efter at have overtaget lokalerne fra Next Stop Sovjet-bevægelsen. Spillestedet er opkaldt efter den tyske pilot Mathias Rust, som landede på Den Røde Plads i Moskva. RUST har igennem tiden været et kulturelt knudepunkt for musik og kulturbåret natteliv i København. Det har længe været et af landets vigtigste spillesteder for det danske vækstlag. Flere store danske og internationale kunstnere som Mew, Post Malone, Bruno Mars, MØ, Jada (Jeanne D'arc Stone), Dizzy Mizz Lizzy, Malk de Kojin, Four Tet og Trentemøller har spillet på RUST i begyndelsen af deres karriere. Derudover huser RUST Natklub i øjeblikket drag-natklubben Das Disco. 

For at sikre et trygt og sikkert natteliv har RUST en Safer Space-politik, som alle forventes at følge, når de træder ind på spillestedet og natklubben. RUST har nultolerance over for racisme, sexisme, homofobi, transfobi, vold og alle andre former for diskrimination – både fysisk og psykisk – og stræber efter et natteliv med lighed, mangfoldighed og gensidig respekt.

ANNONCE