Foto: Morten Rygaard
Grundlagt: 1998
Kapacitet: 1000 stående eller 270 siddende gæster
Oplev blandt andet: Zar Paulo, Drew Sycamore, When Saints Go Machine, David Eugene Edwards, Saint Clara, Thomas Dybdahl, Stine Bramsen, Tessa, Ussel, Alex Vargas, Sólstafir, Folkeklubben, Jung og Benjamin Hav.
TRAIN er et af landets største spillesteder. Beliggende tæt på havnen i Aarhus danner TRAIN ramme om mindeværdige livekoncerter med både verdensnavne og upcoming artister.
TRAINs musikprofil er bredt anlagt i såvel indhold som publikum. En profil, der er sammensat af nationale og internationale artister, vækstlag og stjerner, nicher og mainstream.
Som spillested er TRAIN drevet af kvalitet – mindre af genrer. Hovedårerne i profilen er rock, pop, elektronisk og urban, men der er altid plads til andre genrer.
TRAIN hylder det aktuelle og respekterer det historiske. TRAIN har blik for det nye, det smalle og det eksperimenterende, men anerkender og ærer det etablerede. TRAIN er på alle måder bred. Mangfoldig. Samlet set unikt som spillested.