fredag – 06.10.2023 – 18:00 til 20:00

Danser Med Piger

Store VEGA

eventim / 250,00 KR.

Køb billet

Danser Med Piger byder op til dans

Danser Med Piger er lyden af venskab og musikalsk talent. Et band, bestående af fem bedste venner, som elsker at spille musik sammen.

Danser Med Piger er rendyrket pop og disco anno 2023, som trækker tråde fra 80’erne: ”Det er helt klart pop, det kan vi ikke løbe fra! Og så er det 80’er inspireret. Men vi prøver at lave en ny æra inden for disco. Vores generations form for disco med inspiration fra den gamle skole, såsom Earth, Wind & Fire og Michael Jackson.” – Danser Med Piger. Disco-referencerne kan især mærkes på det helt store hit ”Danser Med Piger” som lå på de danske hitlister hele sidste sommer.

De fem drenge er i starten af 20’erne og bor sammen i en lejlighed i København, hvorfra de skriver og indspiller deres musik: ”Alt vi skriver om, har mindst én fra bandet oplevet. Vi skriver sangtekster om at være ung og dum, og om kærlighed. Vores sange taler ud til en stor gruppe unge, ud til vores egen generation, i hele Danmark. Vi vil gerne have, at folk får energi og et smil på læben, af den musik vi laver.” – Danser Med Piger

ANNONCE