torsdag – 11.04.2024 – 20:00 til 22:00

Iain Matthews

Kulturhuset Pilegården

place2book / 160,00 KR.

Køb billet
Oplev en central skikkelse i den britiske folkrock, når medstifteren af legendariske Fairport Convention giver koncert.

Iain Matthews karriere indenfor musikken spænder over hele 50 år. Han indledte den som sanger i Fairport Convention og medvirkede på orkestrets tre første albums fra perioden 1967-1969, som transformerede  folkemusikkens udtryk med sin fusion af rock og folkemusik. 

Herefter forlod han orkestret for at danne bandet Matthews Southern Comfort, som hentede mere inspiration i den amerikanske musik. Gruppen hittede blandt andet med denne vellydende fortolkning af Joni Mitchells 'Woodstock'.

I 1970'erne var han med i bandet Plainsong, som han udgav adskillige albums sammen med sideløbende med solokarrieren, som blandt andet kastede hitsinglen 'Shake It' af sig.

Iain Matthews er berømt for sin varme tenorstemme og sangskrivning. Han har udforsket forskellige musikgenrer især i 70'erne og 80'erne, men han altid vendt tilbage til sin kendetegnede country-folk stil, hvor han både trækker på de britiske folkemusiktraditioner og den amerikanske country-, folk- og rootsmusik med en hippieagtig varm undertone. 

Glæd dig til en aften med iørefaldende sange og forhåbentlig også nogle genhør med klassikerne fra folkrockens glansperiode, når Iain Matthews går på scenen helt solo hos Music House Brønshøj.

Koncerten er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg. 

ANNONCE