fredag – 01.03.2024 – 19:00 til 21:00

Jimilian

VEGA - Musikkens Hus, Store VEGA

ticketmaster / 295,00 KR.

Køb billet

VEGA præsenterer Fortryllende popfest med Jimilian i VEGA Den 1. marts er der dømt dansefest i Store VEGA, når en af kongerigets dygtigste tempospecialister skifter til sjette gear. Den storsmilende popmagiker har netop udgivet albummet XHEMILIAN, der endnu en gang skubber lytteren ud på et glitrende dansegulv af ørefængende hooks. Jimilians seneste udgivelse er et dybt dyk ned i popmusikkens forunderlige verden. Sangskriverens karakteristiske lyd fusionerer med indtagende melodier, raffinerede tekster og en overflod af følelser. Med denne udgivelse lover Jimilian at tage lytterne med på en musikalsk rejse fyldt med oplevelser, hvor han leverer både smittende up-tempo numre og hjertevarme ballader. Om albummet fortæller han: “Jeg ønskede at skabe noget, der ville bringe glæde og efterlade en varig indvirkning på folk. Musik er min lidenskab, og jeg er taknemmelig for muligheden for at dele dette næste kapitel med mine fantastiske fans.” Med en imponerende karriere bag sig med hits som “Slem Igen”, “Har Det Fucking Godt” og “Dejlig”, har Jimilian manifesteret sig på den danske popscene. Jimilians lyd tager os tilbage til sommer i syden, fest og ballade og med sine opløftende tekster og poppede melodier, sætter han gang i dansetrinene. Når han gæster VEGA i marts, bliver det garanteret et brag af en koncert.

ANNONCE