søndag – 10.03.2024 – 19:00 til 21:00

Sophie Ellis-Bextor

Lille VEGA

eventim / 300,00 KR.

Køb billet

Sophie Ellis-Bextor kalder dig igen ud på dansegulvet

Sophie Ellis-Bextor har i næsten 20 år fået popfans til at fortabe sig i discokuglens skær. Med kæmpeenergi og en indtagende scenetilstedeværelse er hun en oplevelse man bør unde sig selv, live.

Hun blev i startnullerne synonym med megahittet “Murder on the Dancefloor”, men hun har på sine seneste studiealbums, Wanderlust (2014) og Familia (2016), bevæget sig mere i retning af mørk chamber-pop. På hendes nyeste album Hana fra juni kombinerer hun alt, hvad hun tidligere har lavet og giver nye bud på sin musikalske stil.

Hana er sidste album i en trilogi, som Ellis-Bextor har lavet med samarbejdspartneren Ed Harcourt. Rammen for de tre album er, at inspirationen stammer fra en lokation. Wanderlust er inspireret af Østeuropa, Familia trækker på Latinamerika og Hana er inspireret af Østasien. Harcourt har beskrevet de tolv sange som kalejdoskopisk glæde.

En af sangerindens egne yndlingssange fra albummet er nummeret “Hearing in Colour”, som handler om fænomenet synæstesi, fortæller hun i sit pressemateriale:

“...inspired by synaesthesia, when your senses come to you in different ways so you might see shapes when you hear music, or associate colours with days of the week. I’m curious about this and it makes me think of how alert your senses are when you fall in love. This song is the story of love giving you that experience.”

Under Corona-lockdown holdt sangerinden en ugentlig køkkenfest, Kitchen Disco, som hun livestreamede til sine fans. Festerne blev et højdepunkt for mange, og Sophie Ellis-Bextor fandt opmuntring i at synge sig gennem hits som ABBAs “Dancing Queen”, Madness’ "Our House” og Baccaras “Yes Sir, I Can Boogie”. Festerne resulterede både et greatest hits-album og et livealbum, da hun turnerede med konceptet i 2022.

ANNONCE