mandag – 11.11.2024 – 19:00 til 21:00

Cassandra Jenkins

Lille VEGA

eventim / 260,00 KR.

Køb billet

Cassandra Jenkins krammer din novemberblues bort

Når Cassandra Jenkins blidt banker på dine øregang med sin særegne stemme, er du aldrig i tvivl om, at det hende. Eller at du er på vej til at være i eminent, godt musikalsk selskab. Hendes intime univers slår armene om dig, som et knus af folk og ambient pop.

Sangerindens seneste album, An Overview on Phenomenal Nature, fra 2021 understregede med sine overstrømmende anmeldelser Jenkins’ talent. Pitchfork gav det “Best New Music”- mærkatet, og The New York Times skrev; “lyrically it’s sublime”. Herhjemme udnævnte Politiken det til ugens album sammen med en anmeldelse på fem hjerter, som blev afsluttet med følgende ord.

“Med det flimrende og intime “An Overview on Phenomenal Nature” har Cassandra Jenkins skabt en lille juvel af et album, jeg med lethed giver mig hen til – på samme måde som hun selv falder opløsende om i fremmede menneskers arme. Og bare overgiver sig til skønheden i tilfældets musik.”

I midten af april annoncerede amerikaneren, at hun udgiver nyt album til juli. Det kommer til at hedde My Light, My Destroyer, og første single herfra “Only One” er allerede tilgængelig på streamingtjenester.

Med de 13 sange går Jenkins nysgerrigt på opdagelse i sin musik, og ifølge hendes hjemmeside rækker hun musikalsk længere og videre ud end tidligere. Sangene udfolder sig mellem guitardrevet indierock, jazz, new age og sofistikeret pop.

Hun lister også en lang række af venner, som har hjulpet hende med at udarbejde albummet. Blandt andre El Kempner fra Palehound, Meg Duffy fra Hand Habits og producer og instrumentalist Josh Kaufman, der også hjalp til på An Overview on Phenomenal Nature.

ANNONCE