torsdag – 23.10.2025 – 18:00 til 20:00

Johanne,Katrine Stochholm

Ideal Bar

eventim / 200,00 KR.

Køb billet

Hjertegribende eksperimenterende popmusik

Johanne:
Johanne producerer dansksproget art-pop med ærlige tekster og sprøde korarrangementer. Med stor autenticitet synger Johanne om tabubelagte følelser blandet med organiske indie-vibes og moderne pop-produktion.

Johanne debuterede som DIY solo-artist i 2023, hvor hun udgav singlen “Alt for dig”. Med EP’en Venter fra 2024 fik Johanne på under et år markeret sig på danske medier og musiksites som en seriøs og ambitiøs artist med noget på hjerte. I forbindelse med EP’en gæstede sangeren blandt andet Go’ Aften Live og Kulturen på P1.

I 2025 er Johanne aktuel med flere singler, heriblandt “Håb om lys”, “Min Veninde”, og sit kommende debutalbum, Nordpå med et A-tog. Johannes mission med Venter og Nordpå med et A-tog er at give ærlige, kunstneriske og musikalske fortællinger at spejle sig i.

Katrine Stocholm:
Som komponist, pianist og medstifter af bandet Under Byen fik Katrine Stochholm omkring årtusindskiftet stor international bevågenhed med en lang række banebrydende, dansksprogede sange, der også vakte international genklang.

Stochholm solodebuterede i efteråret 2016 med albummet Danser til Radio og udgave i 2021 albummet Verden Består af Samlinger af Stykker. Begge album blev udnævnt blandt årets fem bedste danske albums i Dagbladet Information og massivt anmelderrost af den danske musikverden.

På scenen lader Stochholm sin sans for elektronisk og eksperimenterende musik kollidere med en pop-nuancer, fællessang og intensitet. Hun lader sin egen personlige, billedrige og sanselige lyrik blande med århundrede gamle digte af naturromantikere som Aarestrup, Stuckenberg og Aakjær. Et særpræget udtryk, der kendetegner anmelder-darlingen.

Stochholm er aktuel med singlen “BLINKENDE LYGTER” fra det kommende album BARNDOMMENS GADE (2025), hvor hun har tonesat en række digte af Tove Ditlevsen.

Om den nye udgivelse skriver Soundvenue:“(...), når man hører hendes nye solonumre, så er hendes fabelpop sin egen finurlige størrelse i det danske musiklandskab lige nu”.

ANNONCE